L&F: Rigtigt at droppe Grønt Danmarkskort

Af Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) tager fejl, når han oplyser, at Grønt Danmarkskort vil skade landbruget, lyder det fra Michael Leth Jess, direktør for Natur & Plan i Danmarks Naturfredningsforening i et debatindlæg i Altinget 4. december.

Michael Leth Jess bygger tilsyneladende sit udsagn på en viden om, at det Grønt Danmarkskort vil være omkostningsfrit for lodsejere og ikke vil forhindre en udvidelse af produktionen.

I Landbrug & Fødevarer deler vi ikke Danmark Naturfredningsforenings skråsikre holdning til udpegning af potentiel natur. 

Nogle af forudsætningerne for at gøre en indsats for naturen i Danmark er, at det sker målrettet, og at der findes tilstrækkeligt med ressourcer til at etablere og pleje den ønskede natur. 

Grønt Danmarkskort, som vækst- og erhvervsministeren har valgt at afskaffe, levede ikke op til nogle af disse forudsætninger. Der var simpelthen ikke sikkerhed for, at naturen ville opnå nogen gavnlig virkning. 

Når det ikke er muligt at få klare forsikringer om det modsatte, kan vi kun bakke erhvervs- og vækstministeren op, når han melder ud, om at det Grønne Danmarkskort kan skade landbruget

Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Til gengæld var der stor usikkerhed om, hvad konsekvenserne kunne blive for både landbruget og andre erhverv og aktiviteter i det åbne land.

Stemplet kan skræmme
Uden det danmarkskortet skal kommunerne fortsat planlægge varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser på lige fod med de 19 andre emner, der er nævnt i planlovens §11a. 

Fremhævelse af naturen over de øvrige planemner og det store fokus på og prioritering af potentiel natur vil uden tvivl øge usikkerheden for lodsejere og producenter af husdyr i nærheden af de områder, som blev udpeget i Grønt Danmarkskort. 

I Landbrug & Fødevarer kan vi frygte, at et stempel som potentielt naturområde kan gøre det vanskeligere at få landzone-tilladelse, miljøgodkendelse af husdyrbrug eller finansiering til vækst og udvikling.

Det er korrekt, at der med Grønt Danmarkskort i første omgang ikke var lagt op til, at man som lodsejer var forpligtet til at etablere natur eller iværksætte naturpleje, men i planlovens §12 ligger en bestemmelse, om at kommunalbestyrelsen i sin administration skal virke for en gennemførsel af kommunalplanen. 

Præcis hvad denne bestemmelse kunne få af betydning i forbindelse med Grønt Danmarkskort, har det ikke været muligt at få et klart svar på, men læser man lidt videre i teksten end blot indledningen i det notat fra Miljøministeriet, som Michael Leth Jess henviser til, fremgår det, at ”der efter omstændighederne kan lægges vægt på udpegningen af Grønt Danmarkskort”.

Usikkerhed gavner ingen
Sammenholder man det udsagn med, at nye eller større naturområder kan have store konsekvenser i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug, har det hele tiden været Landbrug & Fødevarers klare holdning, at man ikke opnår den investeringssikkerhed og forudsigelighed med Grønt Danmarkskort, som planloven egentlig sigter imod.

En sådan øget usikkerhed om fremtidige udviklingsmuligheder er skadeligt for erhvervet, og når det ikke er muligt at få klare forsikringer om det modsatte, kan vi kun bakke erhvervs- og vækstministeren op, når han melder ud, om at Grønt Danmarkskort kan skade landbruget.

En indsats for naturen kræver som tidligere nævnt både målretning og ressourcer. I Landbrug & Fødevarer ser vi frem til, at miljø- og fødevareministeren i foråret vil fremlægge en naturpakke, der rummer disse to vigtige elementer. 

På den måde kan der forhåbentlig skabes større sikkerhed, vel at mærke for både landbruget og naturen.