Miljøminister med vind i håret: Vi stopper aldrig med at passe på sårbar natur

Det åbne hav kaster massive bølger ind fra venstre, mens vådområder strækker sig så langt øjet rækker mod højre.

Omgivet af vild natur var miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vært for lanceringen af 251 nye naturplaner.

Lanceringen fandt sted et stenkast fra Slotsholmen ved Klydesø på den sydlige spids af Vestamager. Klydesø er et af de særligt udvalgte naturområder – de såkaldte Natura 2000 – der ved hjælp af 1,8 milliarder kroner over seks år skal beskyttes og plejes gennem en række målrettede indsatser.

”Det er en kæmpe indsats, vi lægger op til, der vil gøre en mærkbar forskel for værdifulde naturtyper og for truede plante- og dyrearter,” sagde Esben Lunde Larsen under præsentationen.

I en vanskelig tid for den danske natur har EU-regler og Natura 2000-planer været en enorm støtte for at sætte nogle minimumskrav til naturbeskyttelsen.

Michael Leth Jess
Direktør for natur og plan, DN

Med de nye naturplaner vil 30.000 hektar ny natur blive plejet, hvilket kommer oven i de i alt 60.000 hektar, der i dag er plejet. Arealet, som planerne dækker, svarer til et område på størrelse med Fyn og de omkringliggende øer.

”At passe på sårbar natur er aldrig noget, der stopper. Naturbeskyttelsen er noget, der kommer til at blive arbejdet med fremadrettet,” sagde ministeren.

Landmændene skal løfte opgaven
Naturplanerne skal realiseres i et samarbejde mellem lodsejere, kommuner og staten, og der bliver lagt op til, at lodsejerne i endnu højere grad skal inddrages. En opgave, som Esben Lunde Larsen tror, landmændene uden problemer kan overkomme.

”Landmændene kan sagtens løfte opgaven med at være naturforvaltere. Det har de gjort før med de første Natura 2000-planer,” lød det fra ministeren, der fortsatte:

”Men regeringen er opsat på at styrke landmændenes evne til at være naturforvaltere, og det kommer vi også til at adressere i vores naturpakke senere på foråret."

I Landbrug & Fødevarer, som også var inviteret ud til lanceringen ved Klydesø, ser man de nye naturplaner som relevante og vigtige for naturen. De forholder sig dog skeptiske til inddragelsen af landbrugets arealer.

”Det er relevant at kigge nøje på, om det nu er de rigtige områder, der er blevet udpeget. Det giver ikke mening at inddrage reel, aktiv landbrugsjord i disse planer,” sagde Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

DN: Naturplanerne er lånte fjer
Danmarks Naturfredningsforening (DN) var også til stede på Vestamager. Herfra lød det, at miljøministeren pynter sig med lånte fjer, når planerne bliver lanceret som et initiativ fra regeringens side.

”Basisanalyserne blev lavet under den forrige regering, og det er en relativt bunden opgave. Planerne havde ikke set meget anderledes ud, hvis der havde siddet andre politikere ved roret,” sagde Michael Leth Jess, der er direktør for natur og plan i DN.

Ud af de 1,8 milliarder, som de nye naturplaner er budgetteret med, udgør 1,5 milliarder midler fra EU’s landdistriktsprogram. EU’s Natura 2000-områder er desuden ifølge Michael Leth Jess et vigtigt hjælpemiddel i beskyttelsen af naturen.

”I en vanskelig tid for den danske natur har EU-regler og Natura 2000-planer været en enorm støtte for at sætte nogle minimumskrav til naturbeskyttelsen,” sagde han.

Nu bliver bolden spillet videre til kommunerne, som får ansvaret for at føre tingene ud i livet gennem lokale handleplaner.