Bliv abonnent
Annonce
Debat

Miljøstyrelsen: Vi ønsker tæt dialog om kæmpebjørneklo

Foto: /ritzau/Hilde Lillefjord
25. august 2017 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Christian Karsten
Vicedirektør, Miljøstyrelsen

De seneste dage har kæmpebjørneklo haft plads i spalterne.

Nogle af spaltemillimeterne, tror jeg, skyldes en misforståelse, fordi Miljøstyrelsen formentlig har udtrykt sig uklart.

Stridens midtpunkt er et prisloft på 3,81 kroner for kommunernes bekæmpelse af bjørneklo på private arealer, som netop er blevet gennemført i lovgivningen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk 

Prisloftet for bekæmpelse af kæmpebjørneklo er baseret på beregning af udgifter til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som det daværende Plantedirektorat/NaturErhvervstyrelsen (2014) har foretaget.

Beregningsgrundlaget og loftet står således nævnt i den frikommunelov, som bl.a. frikommuneforsøget i Vesthimmerlands Kommune er baseret på.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune helt ret, når de anfører, at de 3,81 kroner ikke stammer fra erfaringerne fra Vesthimmerland Kommune.

De nye regler giver kommunerne mulighed for at bekæmpe kæmpebjørneklo på private arealer.

Derfor har der været et klart politisk ønske om, at kommunernes nye muligheder skulle ledsages af et prisloft af hensyn til private lodsejere, som ikke må kunne rammes uforholdsmæssigt hårdt af de nye regler.

Det fremgår imidlertid også klart af lovbemærkningerne og den tilhørende bekendtgørelse, at der er mulighed for at overskride prisloftet, hvis der er en veldokumenteret begrundelse for det.

Miljøstyrelsen har allerede aftalt et møde med KL for at kunne drøfte de nye muligheder.

Her er jeg sikker på, at vi i fællesskab kan finde en løsning, der sikrer, at loven kan virke efter hensigten.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026