Hans Ole Matthiesen har været museumschef hos oplevelsescentret Kongernes Jelling i over 18 år. Han skifter nu til en stilling som naturvejleder, turismekoordinator og udvikler af Ertholmene. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Der er tale om et job for Forsvarsministeriet på Christiansø, hvor Hans Ole Matthiesen skal gøre øgruppen Ertholmene attraktiv for besøgende. Hans Ole Matthiesen stopper som museumschef torsdag 31. januar.
Om Kongernes Jelling siger Hans Ole Matthiesen: ”Det er mit lille barn. Jeg har skabt det, og jeg har brugt så mange timer på det, så det kommer til at tage tid at sige farvel. Men jeg er stolt over det, jeg og mine medarbejdere har fået lavet her.”
Hans Ole Matthiesen er uddannet i middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet

















