Naturbeskyttelse.dk: Bevar nu de uforstyrrede områder

Af Peder Størup
Redaktør på Naturbeskyttelse.dk
Carsten Kissmeyer (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune, er ude i et nyt forsøg på at få sparket vindmøllerne hen hvor "peberet gror", blandt andet med argumenter som dette:
”Selvfølgelig skal vi vægte mennesket højest, når vi planlægger nye områder med vindmøller. Derfor opfordrer jeg staten til at ændre loven, så det bliver muligt at etablere vindmøller i ’naturdøde’ nåleplantager.”
Men vi har jo ikke gjort andet end at sætte menneskerne over naturen gennem de sidste mange hundrede år – det er en væsentlig grund til, at naturtilstanden er så elendig i Danmark. I det åbne land er veje, byer, industri og landbrug dominerende, og i skovene er der skovhugsten.
Skriv til debat@altinget.dk
Isoleret set kan det godt lade sig gøre at sætte møller op med begrænset skade på naturen, men oplevelsen af stor uforstyrret natur er ødelagt. Skal vi gøre noget for os mennesker, så er det måske snarere at bevare og genoprette de store og uforstyrrede områder, frem for at flytte støjende tekniske installationer ud i dem.
Et af de få tilbageværende
Området, Kissmeyer vil have vindmøller op i, er et af de få, der er tilbage med begrænset beboelse og tekniske installationer. Hvordan man overhovedet kan få den ide, at de områder skal ødelægges støjmæssigt og visuelt, er for mig lidt af en gåde.
Selvfølgelig kan man finde desperate naboer til kommunalt planlagte vindmølleparker, der ønsker møller hen, hvor ”naturen gror” – men i den brede almindelighed, så er det mig bekendt noget helt andet, borgerne efterspørger.
Peder Størup
Redaktør, Naturbeskyttelse.dk
Det er også interessant, at Kissmeyer pludselig er meget optaget af naturen og har alle de rigtig faglige termer på plads, når det kommer til at genoprette den. Men at genoprette naturen kræver ikke vindmøller, det kan man gøre alligevel – og da staten ejer skoven, så kunne skovhugsten ophøre i morgen.
Så det, Kissmeyer omtaler som naturdøde triste nåleplantager, kan blive til storslåede naturområder – også uden vindmøller.
Nu misbruges naturen bare som brækstang til at få møller ud i den – og så kunne man jo også stille spørgsmål ved, om det nu er helt rigtigt at: ”Med andre ord er borgerne fortørnede over, at staten gennem lovgivningen prioriterer hensynet til naturen – herunder fredskov og naturbeskyttede arealer – højere end hensynet til mennesket.”
Selvfølgelig kan man finde desperate naboer til kommunalt planlagte vindmølleparker, der ønsker møller hen, hvor ”naturen gror” – men i den brede almindelighed, så er det mig bekendt noget helt andet, borgerne efterspørger.
Og hvem er det egentlig, der efterspørger lov til at placere vindmøller i naturen og skovområder – follow the money.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning













