Bliv abonnent
Annonce
Debat

Naturstyrelsen fastholder: Skov er i ugunstig tilstand

Foto: Colourbox
5. maj 2015 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Oluf Engberg
vicedirektør, Naturstyrelsen

Altinget hævder i en artikel 28. april, at Naturstyrelsen har ændret i en bekendtgørelse, så skovene nu er i god tilstand. Det er ikke rigtigt.  

Misforståelsen skyldes, at Naturstyrelsen i december ændrede en bekendtgørelse for at indføre en ny vurderingsmetode for visse dyrearter og naturtyper uden for skovene. Metoden blev indført med sigte på de Natura 2000-planer, som blev sendt i høring samme måned.

Bekendtgørelsen indeholder også noget om vurderingsmetoden for skov, men det er ikke blevet ændret ved denne lejlighed. Vi er klar over, at vurderingsmetoden formentlig skal ændres, men vi ved endnu ikke, hvad det i givet fald skal ændres til. Men det er vi i gang med at finde ud af.

Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til hjalte@altinget.dk

Baggrunden er, at Naturstyrelsen i 2013 rapporterede til EU, at skovenes tilstand er ugunstig – den beslutning står selvfølgelig fuldstændig ved magt.

Afrapporteringen til EU byggede på en foreløbig ekspertvurdering, og det blev i 2013 besluttet, at styrelsen sammen med forskere skal finde ud af, hvilken vurderingsmetode der skal anvendes fremover. En ny metode skal være klar i god tid inden næste afrapportering i 2019. Først når resultatet af det arbejde foreligger, har vi en ny vurderingsmetode, som vi også kan bruge til at overveje, hvordan bekendtgørelsen skal ændres.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026