Så meget tjener staten på skovdrift

SKOV: Overskuddet ved statens skovdrift er 50 millioner kroner, viser ny beregning fra Naturstyrelsen, der understreger, at omkostningerne ved at stoppe skovdriften er større. Der hører dog også gevinster med til regnestykket.

Staten tjener 50 millioner kroner om året på skovdrift.

Sådan lyder det i en ny beregning for 2013, som Naturstyrelsen har foretaget for Altinget (se faktaboks til højre).

Beregningen viser, at indtægterne fra salg af råtræ, flis, sankning og biproduktion samlet set lyder på 258 millioner kroner. Træerne fælder ikke sig selv, og produktionen af tømmer kræver naturligvis udgifter til eksempelvis løn, maskiner og transport. Det kostede i 2013 116 millioner kroner. Dertil kommer også udgifter til blandt andet vedligeholdelse af anlæg, skovveje og grøfter, som lyder på 30 millioner kroner.

Lægges de tal sammen har staten et overskud på 111 millioner kroner, hvilket svarer godt til de cirka 100 millioner kroner, der har været fremme i debatten af flere omgange. Et tal som kritikere af statens skovdrift har mødt med skepsis, fordi der ikke er regnet såkaldte fællesudgifter med, som dækker over alt fra ejendomsskatter til administration og løntillæg for funktionærer.

I forhold til skovdriften kommer Naturstyrelsen frem til, at en mindre del af de samlede fællesudgifter på 445 millioner kroner om året har forbindelse til tømmerproduktionen. Helt nøjagtig 62 millioner kroner. Derved kan Naturstyrelsen altså notere sig, at skovdriften i 2013 skæppede i pengekassen med 50 millioner kroner, hvilket i gennemsnit giver et overskud på 462 kroner pr. hektar statslig skov.

Hvad koster stop af skovdrift?
Biologerne peger ofte på, at staten bør stoppe skovdrift for at gavne biodiversitet i skovene. Ved tale om et totalt stop vil det altså umiddelbart koste 50 millioner kroner for statskassen. Men ifølge Naturstyrelsen er det imidlertid ikke helt så simpelt.

Styrelsen påpeger, at de 50 millioner kroner ikke direkte kan bruges som målestok for, hvad det vil koste at stoppe statens skovdrift. I en kommentar til regnskabet, lyder det nemlig, at det vil betyde en udgift på MINDST 50 millioner kroner. Der er altså fortsat nogle men'er, som Naturstyrelsen mener, skal tages med i overvejelserne.

Det handler om, at der er udgifter i det nye regnskab, som vil skulle afholdes, uanset om man fortsætter skovdriften eller ej. Eksempelvis nævner styrelsen vedligeholdelse af skovveje, pleje af naturen og bekæmpelse af invasive arter, som fortsat vil være en udgift, selv hvis der ikke er skovdrift. De tiltag har Naturstyrelsen opgjort i 2011 til omkring 50 millioner kroner. Sammen med ejendomsskatter, som udgør 19 millioner om året, vil der altså være yderligere udgifter på 69 millioner kroner om året, hvis man altså ønsker at fortsætte aktiviteterne.

I så fald vil de samlede omkostninger, ifølge Naturstyrelsen, løbe op på 119 millioner kroner om året.

Hvorfor skovdrift?
Mens en række biologer, økonomer og organisationer har kritiseret skovdriften for at være en hæmsko for skovenes biodiversitet, så har miljøministeren omvendt lagt vægt på, at tømmerproduktionen har et formål: Det giver overskud, så der er penge til "naturprojekter, friluftsliv og meget mere."

I 2013 lød det desuden fra Naturstyrelsens vicedirektør, Peter Ilsøe, at indtægterne fra skovdriften er "helt afgørende for den økonomi, vi har". Derudover pegede han på, at det også har et socialt sigte, fordi det giver arbejdspladser, som især ligger i danske yderområder. Ikke kun de 151,5 årsværk, som Naturstyrelsen nu har regnet sig frem til, men også for en række afledte private arbejdspladser, der relaterer sig til statens skovdrift.

Hvor meget skal stoppes?
Naturstyrelsens beregninger tager udgangspunkt i konsekvenserne ved et totalt stop af statens skovdrift, men det er de færreste kritikere af skovdriften, der går med de tanker. Vismændene har eksempelvis konkluderet, at hvis Danmark skal nå målet om at stoppe naturens tilbagegang, er der er behov for at udlægge i alt 39.000 hektar urørt løvskov, mens 8.000 hektar nåleskov skal ryddes. I alt skal driften af 47.000 hektar skov stoppes.

Det er naturligvis meget i forhold til målet på 500 hektar urørt skov i Naturplan Danmark, men stadig langt fra det samlede statslige skovareal på 107.367 hektar.

Vismændene foreslår altså ikke, at al statslig skovdrift skal ophøre.

Hvad med gevinsterne?
Naturstyrelsen retter fokus på en række afledte omkostninger, som skal tages i betragtning, hvis man dropper skovdriften. Mulige positive sideeffekter som mere jagt, flere turister eller andre tænkelige gevinster ved at skovene bliver mere vilde, er derimod ikke en del af regnestykket, selvom det i en cost-benefit-analyse egentlig bør være det.

Gevinsterne forekommer også noget sværere at opgøre, hvor Naturstyrelsen i forhold til jagt slet ikke mener, at der er gevinster at komme efter. Konkret lyder det, at man ved den store, urørte Draved Skov i Sønderjylland fik den modsatte effekt. Det blev simpelthen sværere at leje ud til jagt.

Ifølge vismændene er der heller ikke den store rekreative værdi ved mere urørt skov, som kan forekomme noget uvejsom for skovens gæster. Naturnær skovdrift tillægges dog en positiv rekreativ værdi.

Det Miljøøkonomiske Råd har derimod sat tal på gevinsten ved at styrke biodiversiteten, hvor man har taget udgangspunkt i, hvad betalingsvilligheden er for at beskytte knap 200 truede dyrearter. Det har en værdi for en familie på 100-700 kroner om året, hvilket svarer til mellem 300 millioner og to milliarder kroner om året. Så en eller anden gevinst er der altså forbundet med at beskytte arterne, omend den kan virke noget mere uhåndgribelig end den direkte indtægt fra en solgt stak brænde.

Hvad anbefaler de vise mænd?
De miljøøkonomiske vismænd anbefaler utvetydigt, at man udlægger meget mere urørt skov, fordi "indsatser i skov er meget vigtige i forhold til at beskytte alle arterne. Set i forhold til omkostningerne er der således en høj andel af arterne, som beskyttes ved indsatser i skov."

Derudover har vismændene opgjort, hvad en indsats i skovene koster i forhold til indsatser i det åbne land. Konklusionen er, at urørt løvskov og en rydning af nåletræer er mere omkostningseffektiv pr. hektar end de mest omkostningseffektive indsatser i det åbne land.

Så selvom vismændene mener, at der også bør ske en indsats i den åbne natur, så holder man sig ikke tilbage for at komme med en klokkeklar anbefaling om først og fremmest at prioritere skovene.

"En målsætning om at standse tilbagegangen i biodiversiteten tilsiger, at der skal gøres en indsats, som sikrer alle arter. Hvis det fra politisk side ikke ønskes at realisere hele denne målsætning, bør indsatser i skov prioriteres højst. Herefter følger indsatser rettet mod at beskytte levestederne i åben natur (inklusive de afledte indsatser i agerlandet)," skriver vismændene.

Forrige artikel Danmark følger Sverige i kemi-sag Danmark følger Sverige i kemi-sag Næste artikel Her er naturfondens bestyrelse Her er naturfondens bestyrelse
  • Anmeld

    Anders Billeschou

    Indlægget lider af en række fejl og mangler

    1) Danmark importerer 2/3 af sit træforbrug. Jo mere urørt skov, jo større belastning af andre landes skove.
    2) Skovbruget leverer råvarer til en træindustri som mangedobler værdien af træproduktionen. Urørt skov leverer ikke råvarer til træindustrien.
    3) Den omtalte vismandsrapport er baseret på demagogi fremfor videnskab. Man har spurgt hvad arterne kan have gælde af og gjort det til nødvendighed. Mange arter vil have glæde af mere dødt ved i skovene, men derfor behøver de jo ikke være afhængige af denne mermængde.
    Den danske Rødliste har 200 kritisk truede arter der har glæde af skovene. Heraf er kun 10 arter afhængige af dødt ved. Det er næppe nødvendigt at udlægge al ældre løvskov urørt som vismændenes demagogi kommer frem til, for at redde disse få arter.
    4) Betalingsvilligheden for at hjælpe truede arter er en vanskelig sag. Hvordan vil du selv svare når du bliver spurgt? Betalingsvillighed lader sig ikke afgøre på den måde, men alene ved at måle handlinger.
    5) Endelig er der danskernes præferencer. Videnskabelige undersøgelser viser at urørt skov (vildnis) kommer meget langt nede på listen. Ejerne af de danske statsskove - danskerne - foretrækker et varieret skovbillede med både løvtræ og nåletræ i alle aldersklasser. Bøgesøjlehalerne har en stor stjerne i danskernes glæde ved skoven.

  • Anmeld

    Søren Wium-Andersen, biolog, cand. scient.

    Jagt er en integreret del af skoves økonomi

    Den 23. januar 2015 udsendte Dansk Skovforening en opgørelse over ”De private skoves økonomi”, se: http://www.skovforeningen.dk/site/nyheder/2295/
    I følge den opgørelse lå gennemsnitstallet for traditionel skovdrift på 539 kroner per hektar, mens ”andre indtægter” herunder jagtleje lå på 965 kroner per hektar.
    Hvorfor er jagtleje indtægterne og de meget store manglende jagtlejeindtægter, fra ikke udlejede statsskove, ikke medregnet i det fremlagte regnskab fra statsskoven? Det ville have givet et mere retvisende billede af økonomien i driften af skoven.

  • Anmeld

    Morten DD Hansen

    Billeschou politiserer stadig....

    Det er utroligt, at udlæg af måske 20-30 % af statens skovarealer til urørt skov, gerne med græsning, kan skabe så megen uenighed.

    For det første har politikerne ingen problemer med konstant at lovgive på landbrugsområdet, når det kommer til natur. Uden de store faglige begrundelser kyler man dyre randzoner på banen, som arealmæssigt nøje svarer til forskernes forslag om omkostningsneutrale tiltag i statens skove. Men når det kommer til statens egne skove, kan staten åbenbart ikke strække sig længere end udlæg af 50 hektar om året. En årlig tilvækst i det mest omkostningseffektive tiltag på 0,01 promille af landets areal. Eller 0,5 promille af statens skovareal. Det tror pokker, det går langsomt med biodiversiteten. Det skriger jo til himlen.

    Men for at tage Billeschous politiske argumenter ét for ét:

    AB1) Danmark importerer 2/3 af sit træforbrug. Jo mere urørt skov, jo større belastning af andre landes skove.

    Hvorfor det? Når vi taler skovrejsning i Danmark, gør vi det vel netop for at producere mere tømmer? Det er da i hvert falde det oplagte argument, som jeg fuldt ud bifalder.

    AB2) Skovbruget leverer råvarer til en træindustri som mangedobler værdien af træproduktionen. Urørt skov leverer ikke råvarer til træindustrien.

    Nej, men der er andet end råvarer i denne verden, og i nogle tilfælde er det måske smartere, hvis statens skov leverede noget andet? Fx de ting, som man ikke kan forlange af de private skovejere?

    AB3) Den omtalte vismandsrapport er baseret på demagogi frem for videnskab.

    Selvfølgelig er den ikke det. Vi kan se, at det er i skovene, det halter. De vedboende arter rasler tilbage, der mangler hule træer, så man undres, og skovenge og –lysninger, som i gamle dage blev opretholdt af dyrenes græsning, er i dag en saga blot. Det er trist at tænke på, at et Danmark, der omkring år 1800 rummede blot nogle få procent skov, kunne huse 150 par sorte storke og en skovfauna, som vi i dag skal til Polen eller Estland for at opleve.

    AB4) Betalingsvilligheden for at hjælpe truede arter er en vanskelig sag. Hvordan vil du selv svare når du bliver spurgt? Betalingsvillighed lader sig ikke afgøre på den måde, men alene ved at måle handlinger.

    Nemlig. Nu lavede Naturstyrelsen jo glansnummeret at ville kræve penge for parkering for at finansiere…. var det skraldespande og lokummer? Hvis man nu i stedet havde argumenteret med, at pengene skulle gå til at sikre vildt sjældne arter, ville modstanden garanteret ikke havet været lige så stor.

    AB5) Endelig er der danskernes præferencer. Videnskabelige undersøgelser viser at urørt skov (vildnis) kommer meget langt nede på listen. Ejerne af de danske statsskove - danskerne - foretrækker et varieret skovbillede med både løvtræ og nåletræ i alle aldersklasser. Bøgesøjlehalerne har en stor stjerne i danskernes glæde ved skoven.

    Se, dér taler vi om dæmagogi, Billeschou. Det var jo skovdyrkernes egen videnskabelige institution, der lavede den undersøgelse tilbage i 90’erne. Lad mig fremføre argumenterne for urørt skov over for respondenterne, og jeg vil garantere et andet resultat. Urørt skov er fed og artsrig, den er sjov og byder på langt flere oplevelser end ”søjlehallerne”, og så vil den hjælpe politikerne med at komme i mål ift. biodiversitet. Ellers har vi stadig diskussionen om 5 og 10 år, og miljøministeren vil (uanset farve) stadig få klø, når det handler om de sjældne arter.

  • Anmeld

    Flemming

    Skovdrift kan sagtens levere al den natur der ønskes

    Det er trist, når manglende respekt for andres viden og kunnen er grobund for konflikter og forsøg på lette løsninger uden plads til individuelle hensyn.

    Jeg bor tæt på en statsskov, der de seneste tyve år er forvandlet fra en traditionel regelmæssig gennemsnitlig nordsjællandsk skov til at blive fuld af vildnis, flere naturlige træarter fx naturlig opvækst af birk og gran, ufremkommelige krat, døde træer og stadig en hel del vedproduktion. Der er kommet ny natur, og jeg kan slet ikke få øje på et grundlag for den pesimisme, som trækkes frem af forskellige, der tilsyneladende rider med på en bølge af mistro til skovbrugsuddannede, og ser en fordel i at udstille deres frelste bedrevidenhed i forhold til skovbrugets egne eksperter og ansatte. Det er virkelig et dårligt udgangspunkt for en konstruktiv dialog.

    Man behøver ikke vide noget om skovbrug for at kunne råbe på urørt skov, og det er da sikkert også en bedre løsning end den mest intensive skovdrift man kan tænke sig, men er det den bedste løsning? Det er ihvertfald nok en meget uambitiøs løsning.

    Ved man bare en lille smule om skovdyrkning, så burde man være klar over, at det er en ganske indsnævret synsvinkel kun at se på to muligheder. At man enten har urørt skov eller intensiv en skovdrift - som underforstået ikke tager nogen former for naturhensyn.

    Der er selvfølgelig masser af muligheder og en lang række mellemformer af mere eller mindre ekstensiv skovdrift, som i de fleste tilfælde kan tage mere hensyn til lokale forhold og truede arter. Langt mere end urørt skov. Der kan være plads til lysninger, helt tætte og mindre tætte bevoksninger, vådområder, naturlig opvækst eller plantede hjemmehørende træarter og i det hele taget al den natur, som man kunne ønske sig. I de tilfælde hvor det er relevant, kan skovstykker naturligvis ligge urørte hen, indtil de igen har brug for pleje af hensyn til særlige arter eller biotoper.
    Situationsbestemt ledelse af naturen i stedet for fundamentalisme.

    Gå en tur i Tokkekøb Hegn og se hvordan man stille og roligt og med enkle midler både kan styrke naturen og bevare en fornuftig skovdrift. Alene at kræve urørt skov i store mængder handler for mig i bund og grund blot om ikke have fantasi eller viden til at forstå, at en stor del af naturen opstår og vedligeholdes gennem pleje og drift. Vi vælger den natur vi vil have. Vi skal bare være bedre til at fortælle hvad vi vil have og så overlade det til fagfolk at levere varen. At kunne opnå den rette balance i skoven kræver viden om samspillet og helhedsbetragtninger og planlægning. Men når alt det er sagt, så er det naturligvis rigtigt at mange traditionelle skovdyrkere kan have svært ved at lære at synes om alt det rod der følger med døde træer hulter til bulter, men de har trods alt en faglighed der kan gøre at de kan dyrke skoven ekstensivt og bruge deres faglige viden til at nå målet, hvis det er det vi vil.

    På sommerens møde om natur og miljø i Odense var der et udmærket indlæg fra en biolog om, hvor dårlig en løsning det er at frede vores naturområder. At fastlåse dem med krav om ikke at gøre noget og lade nature passe sig selv. det går nemlig ikke godt. Der blev talt varmt for, at der var behov for indgreb og styring, hvis man ville bevare og styrke den biologiske mangfoldighed og sikre de sjældne arter fremover. Det undrer mig, at samme person her angriber Billeschou for at tale imod urørt skov. Måske husker jeg forkert. Det kan ikke have været den samme person - eller måske?

    I bund og grund er vi nok alle enige om, at naturen er kompleks og i ganske mange tilfælde kræver mere nuancerede løsninger som kræver mere indsigt i de mange muligheder og mere respekt for dem der kan levere dem. Kunne vi ikke i stedet være mere præcise med at beskrive målet og så bruge vores fagligeheder til at finde den rigtige vej derhen.

  • Anmeld

    john jørgensen

    De truede...

    Flemming skriver at det ikke kræver meget at sikre de steder hvor naturen stadig trives i skovene. Problemet er at disse "fine" steder er for små og for spredte. Det betyder at de truede arter som endnu findes, de lige så stille uddør. Mange har svært ved at bevæge sig over større afstande. Der er altså brug for noget mere areal hvor plejen sker på biodiversitetens betingelser. Minimum ca 20% af vores skove, og naturligvis langt overvejende de gamle løvskove bør overgå til "urørt" skov. Bemærk at urørt ikke betyder adgang forbudt, tværtimod vil der her være et herligt liv og et velkommen til gæster ;-)