Ny strid om skovenes tilstand

Striden om skovenes tilstand fortsætter.

I 2007 havnede daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i den såkaldte 'skovsminkesag', da han stik imod forskernes vurderinger indberettede til EU, at de danske skoves tilstand var 'gunstig'.

I 2013 skulle tilstanden igen indberettes, og først efter måneders armlægning mellem fagfolk og embedsværk skar daværende miljøminister Ida Auken (dengang SF) igennem og erklærede, at skovenes tilstand var 'ugunstig'.

Men kort før jul svingede pendulet tilsyneladende tilbage: I en opdateret bekendtgørelse, hvor Miljøministeriet udstikker rammerne for, hvordan Danmark vil leve op til habitatdirektivet, fremgår det, at skovenes tilstand igen kan vurderes som 'god', fordi der ikke lægges vægt på forekomsten af gamle træer og dødt ved.

Det er stærkt problematisk, at Naturstyrelsen tilsyneladende pynter på skovenes tilstand, fordi vi så ikke får prioriteret indsatsen i skovene rigtigt.

Thor Hjarsen
Biolog og seniorrådgiver i WWF

Stærkt problematisk
Den nye vurdering er kritisabel, mener Verdensnaturfonden, WWF.

”Det er naturligvis ikke troværdigt og i orden. Vi ved, at de danske skove på langt størstedelen af arealet ikke rummer god natur, men er driftsskove med træproduktion som formål,” siger Thor Hjarsen, biolog og seniorrådgiver i WWF.

Den pågældende bekendtgørelse handler om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i Natura 2000-områderne. På baggrund af bekendtgørelsen skal staten prioritere, hvor det er nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at leve op til direktivet.

Thor Hjarsen peger på, at bekendtgørelsens vurdering af skovenes tilstand som ”god” medfører, at Danmark ikke er forpligtet til at gøre en ekstra indsats for biodiversiteten i skovene.

”Det er stærkt problematisk, at Naturstyrelsen tilsyneladende pynter på skovenes tilstand, fordi vi så ikke får prioriteret indsatsen i skovene rigtigt,” siger han.

Forsker: Mystisk
På DCE, Aarhus Universitet, undrer seniorforsker Rasmus Ejrnæs sig over, at staten på samme tid kan mene, at skovenes tilstand er 'stærkt ugunstig' og 'god'.

”Når Danmark over for EU har erkendt, at alle skov-naturtyper har ugunstig bevaringstilstand, så havde det været logisk at lave en bekendtgørelse, som kunne nå frem til det samme resultat,” siger han og fortsætter:

”Det virker mystisk, at man officielt siger, at skovene har det skidt, men når man så skal lave en indsats, så siger man, at skovene har det godt. Det kan jo få som konsekvens, at man ikke får gjort noget ved problemerne.”

Styrelse afventer afklaring
I Naturstyrelsen forklarer kontorchef Gertrud Knudsen, at der er flere forklaringer på, at de to vurderinger af skovene ikke er blevet synkroniseret.

For det første er rapporteringen til EU og bekendtgørelsen ikke umiddelbart sammenlignelige, da EU-indberetningen indeholder en række kriterier ud over tilstanden i skovene. For det andet er Miljøministeriet ikke sikker på, at man skal bruge den metode, som i 2013 førte til, at skovene blev indberettet som ugunstige.

”I 2013 brugte man en foreløbig ekspertvurdering. Det er en metode, som fremkom relativ sent, og som der ikke var den nødvendige dialog om, ligesom det blev klart, at andre lande havde valgt andre metoder. Derfor har man politisk besluttet, at man inden næste indberetning til EU i 2019 vil se på, hvilken metode der fremadrettet skal bruges,” siger Gertrud Knudsen og fortsætter:

”Før man har lagt sig fast på en metode, vil man ikke justere i bekendtgørelsen.”

Naturstyrelsen mener ikke, at den manglende synkronisering af bekendtgørelsen får betydning for indsatsen i skovene.

”Indsatsen for skovene er politisk besluttet i forvaltningsplaner, der strækker sig over 12 år i skovene. De nuværende planer løber frem til 2021, og indsatsen kører som planlagt,” siger Gertrud Knudsen. 

To målemetoder
Stridens kerne drejer sig om mængden af gamle træer og dødt ved i skovene. Biodiversitets-forskere har længe peget på, at der er alt for få gamle træer og for lidt dødt ved i de danske skove – ikke mindst i produktionsskovene – og at det netop er her, at man skal sætte ind, hvis biodiversiteten i skovene skal forbedres.

Men i den nye bekendtgørelse har Miljøministeriet taget udgangspunkt i et måleindeks ved navn 'skov-tilstand'. I dette indeks kan en skov godt have god tilstand, selv om ”gamle træer eller dødt ved kan mangle eller være svagt udviklet.”

Indekset er udviklet af forskere på DCE på opdrag fra Naturstyrelsen, men indekset er ikke det, som forskerne mener, er mest retvisende, forklarer Rasmus Ejrnæs.

”Nej, det er det ikke. Vi havde foreslået Naturstyrelsen at bruge et 'naturtilstands'-indeks, som minder om det, man bruger for andre naturtyper. Men det ønskede styrelsen ikke, så de bad os lave et andet indeks,” siger han.

I naturtilstands-indekset er dødt ved og gamle træer nødvendigt for, at en skov kan være i god tilstand. Da dødt ved og gamle træer mangler i mange skove, ville brugen af naturtilstands-indekset, som forskerne have anbefalet, betyde, at skovene i bekendtgørelsen skulle kategoriseres som i ”ugunstig tilstand”.

Rasmus Ejrnæs erkender, at det er Miljøministeriet, som skal fastsætte ambitionsniveauet i forhold til at leve op til direktiverne. Men han mener ikke, at man på samme tid kan tale om 'god tilstand' i skovene, når man har meddelt EU-kommissionen, at bevaringsstatus er ugunstig grundet mangel på gamle træer og dødt ved.

”Direktivet handler om at passe på biodiversiteten. Man kan ikke have skove uden gamle træer og dødt ved – som er de vigtigste levesteder for skovens natur – og så samtidig påstå, at naturen i skoven har det godt,” siger han.