Peder Størup: Klimaaftale for landbruget forsømmer naturen og de truede arter

Der er landet en bred klimaaftale for landbruget, hvilket er positivt. Desværre tager den ikke for alvor fat om det absolut væsentligste problem: At der produceres alt for meget på et alt for lille areal.

Ud over den høje CO2-udledning skaber den intensive produktion også en lokal akkumulerende negativ effekt med opsplittede naturområder og en belastning med næringsstoffer langt ud over naturens og miljøets smertegrænse, også selv om vi per produceret enhed muligvis er en smule mindre forurenende end vores nærmeste konkurrenter.

At andre er værre, og at der er en efterspørgsel efter billigt kød, kan vi bedst ændre på ved at vise os selv som et godt eksempel. Vi kan godt udvikle nye teknologier uden selv at producere enorme mængder af det, der skader natur og miljø.

Hovedparten af klimatiltagene skal finansieres med landbrugsstøtten, og da pengene ikke kan bruges to gange, er der grund til at være bekymret for, at det bliver svært at finde penge og areal til naturen

Peder Størup
Indehaver, Naturbeskyttelse.dk

Svært at finde penge og areal til naturen

Ønsker regeringen reelt, at vi bliver et grønt foregangsland, er der derfor ikke nogen vej udenom at vise andre lande, at kødforbruget og produktionen skal reduceres, hvis vi skal opleve en fremtid med en rig natur og et rent miljø, som statsministeren Mette Frederiksen (S) drømmer om.

"Forestil jer også, at turen i elbilen går gennem et landskab med mere natur, dyreliv og planteliv. Sortspætter. Vilde orkideer og forglemmigej. Højmoser og heder. Det kribler og krabler og blomstrer og gror," sagde statsministeren i sin åbningstale i Folketinget.

Hovedparten af klimatiltagene skal finansieres med landbrugsstøtten, og da pengene ikke kan bruges to gange, er der grund til at være bekymret for, at det bliver svært at finde penge og areal til naturen. Behovet for udtagning til natur kræver, at der udtages betydelige arealer op til arternes levesteder.

Det er meget væsentligt at slå fast, at proteingræsmarker, ny teknologi og udtagning af lavbundsjorde eller skovrejsning ikke vil flytte afgørende på naturtilstanden. I værste fald kan det påvirke naturen negativt, da det tager plads og penge fra tiltag, der har natur som formål.

Det er tankevækkende, at der kan findes 27 milliarder kroner til landbrug og klima, men at der kun er fundet 888 millioner kroner til natur i form af naturnationalparker og urørt skov med videre.

Problemet for vores vilde arter er, at de kan nå at forsvinde mange gange, før vi får styr på klimaforandringerne. Ved at tage udgangspunkt i arternes behov vil man kunne få det hele i form af højere artsrigdom, CO2-reduktion og et rent miljø.

Peder Størup
Indehaver, Naturbeskyttelse.dk

Selv om statsministeren taler om natur på et niveau, som vi aldrig tidligere har oplevet – og virkelig fortjener ros for det – er der fortsat et kæmpe misforhold mellem det, der siges, og det, der gøres.     

Tiden er knap

Problemet for vores vilde arter er, at de kan nå at forsvinde mange gange, før vi har fået styr på klimaforandringerne. 

Ved at tage udgangspunkt i arternes behov vil man reelt kunne få det hele i form af højere artsrigdom, CO2-reduktion og et rent miljø. Og vigtigst af alt: Man vil give arterne mulighed for at kunne tilpasse sig stigende temperaturer, simpelthen fordi de får flere varierede levesteder, der tilgodeser deres behov.

I dag er arterne ofte henvist til marker og intensivt drevne plantager, hvis deres nuværende levesteder bliver for våde eller tørre. Set ud fra orkideernes, sommerfuglenes og biernes behov, bør udtagningen derfor ske med afsæt i, hvor der lever truede arter, og hvor de har brug for mere plads og sammenhæng til andre naturområder. Hvis udtagningen alene drejer sig om de næringsstoffer, der når vandmiljøet og CO2, vil udtagningen ikke ende der, hvor de truede arter har mest brug for det. 

Regeringen og støttepartierne bør derfor spørge sig selv om, om prioriteringsrækkefølgen er den rigtige. Brandmandens lov siger, at man først redder det uerstattelige.

Det kræver, at vi udtager jord med natur som formåog l gør alt, hvad vi kan for at genoprette naturtilstande på både stor og lille skala i eksisterende natur, uanset hvor arterne lever.

Herfra skal der lyde en opfordring til at lande en biodiversitetsaftale, der er lige så ambitiøs som klimaaftalen for landbruget, så vi ikke risikerer at stå i en situation, hvor vi redder klimaet, men mistede artsrigdommen undervejs.