RUC-forskere vinder pris for Plastfri Roskilde Fjord
Miljøprojekt af Kristian Syberg, Annemette Palmqvist og Thomas Budde Christensen fra Roskilde Universitet i samarbejde med miljøorganisationen Plastic Change har vundet den danske udgave af Energy Globe Award.
Projektet indgår nu i den internationale konkurrence sammen med projekter fra 181 andre lande. Det skriver Roskilde Universitet i en pressemeddelelse.
Som en del af den nye nationalpark 'Skjoldungernes Land' fungerer Roskilde Fjord som model for, hvordan plastikforurening kan undersøges og takles i et naturligt økosystem, og for hvordan lokalsamfundet kan beskytte deres lokalområde imod plastforurening.
"Plastfri Roskilde Fjord er designet til at belyse plastikforurening og mulige løsninger fra et holistisk og tværvidenskabeligt perspektiv. Derudover er projektet blevet til i et tæt samarbejde mellem universiteter, miljøorganisationer, industri, lokale aktører og ikke mindst lokale borgere omkring fjorden," lyder det fra Kristian Syberg i pressemeddelelsen.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet















