SEGES: Nationalt klimaregnskab ignorerer det globale perspektiv

DEBAT: Den globale virkning af klimainitiativer bør supplere det nationale klimaregnskab. Det mener Søren Kolind Hvid fra videns- og innovationshuset SEGES.

Af Søren Kolind Hvid 
Landskonsulent, SEGES, Landbrug & Fødevarer

Seniorforsker Søren O. Pedersen skriver i et debatindlæg på Altinget, at vidensgrundlaget vedrørende drivhusgasser fra landbruget er utilstrækkeligt.

Ikke mindst i den aktuelle situation, hvor der i henhold til indgåede aftaler på EU-niveau skal ske store reduktioner i udledningen af drivhusgasser i den ikke-kvotebelagte sektor, som landbruget er en del af.

Søren O. Pedersen fremhæver, at der er behov for videnskabelig dokumentation af mulige klimavirkemidlers effekt. Det gælder især virkemidler, der skal reducere emissioner af lattergas. 

Det er fuldstændig korrekt.

Behov for mere specifikke modelberegninger
Der er imidlertid ikke kun behov for mere viden om effekterne af specifikke virkemidler. Der skal også tilvejebringes langt mere viden om hele dynamikken bag og størrelsen af udledningen af lattergas under danske forhold. 

De officielle opgørelser af emissioner af lattergas foretages nu med meget grove modelberegninger. Man antager således, at 1 procent af alt kvælstof, der tilføres markerne gennem husdyrgødning, handelsgødning og planterester, bliver til lattergas.

Der er to store problemer med denne meget simple opgørelsesmetode. For det første er niveauet som gennemsnit betragtet formentlig alt for højt i forhold til de faktiske emissioner af lattergas. Der er gode indikationer på, at emissioner af lattergas i gennemsnit under danske forhold kun er cirka halvt så store som de officielle beregninger.

Udledninger varierer på baggrund af naturgivne forhold
Det vil være skandaløst, hvis der iværksættes omfattende og samfundsmæssigt dyre tiltag med så ringe viden om de faktiske forhold.

Dertil kommer, at udledningerne af lattergas varierer ekstremt meget afhængig af en lang række forhold, herunder både naturgivne forhold og forhold, der har med at gøre, hvordan jorden dyrkes.

Det er afgørende, at de officielle opgørelsesmetoder videreudvikles, så de kan tage højde for de forhold, der forårsager de store variationer i de faktiske emissioner af lattergas. Det er nødvendigt for at kunne målrette indsatsen mod de steder og situationer, hvor der kan opnås en god effekt.

Udregn klimaeffekt i et globalt perspektiv
Et andet vigtigt aspekt, der bør medtages i den 'handlingsplan for et forbedret videngrundlag om drivhusgasser i landbruget', som man kan håbe på, kommer, er, at drivhusgasser er et globalt miljøproblem.

Politisk arbejder man imidlertid med målsætninger i forhold til et nationalt drivhusgas-regnskab. Det betyder, at der er risiko for, at politikerne iværksætter tiltag, der på papiret ser ud til at virke, fordi de pynter på det nationale regnskab; men i den virkelige verden – i det globale perspektiv – har de ingen effekt eller endda i nogle tilfælde direkte negativ effekt.

Det vil for eksempel være tilfældet, når politiske klimatiltag begrænser produktion i Danmark, der så flytter til andre dele af verdenen, hvor klimaeffektiviteten er ringere. Det står umiddelbart ikke til at ændre, at den nationale klimapolitik udmøntes med udgangspunkt i målsætninger baseret på et nationalt klimaregnskab.

Men som grundlag for den politiske beslutningsproces bør der foreligge dokumentation for effekten af mulige virkemidler både i forhold til det nationale regnskab og i et globalt perspektiv.

Dermed kan det sikres, at der kun iværksættes virkemidler, der også har en reel effekt globalt set. Hidtil har de virkemiddelkataloger, som forskerne har udarbejdet til politikerne, kun beskrevet effekterne i en snæver national sammenhæng. Det er bare ikke godt nok.

Man får tanken, at politikerne vil ’fedte sig igennem’ uden at tilvejebringe et solidt beslutningsgrundlag. Det kan føre til forfejlede beslutninger, som vil medføre store omkostninger for landbrugserhvervet og Danmark som helhed, uden at der opnås nogen mærkbar klimaeffekt.

Forrige artikel Forbrugerråd: 100 forskere tager ikke fejl om hormonforstyrrende stoffer Forbrugerråd: 100 forskere tager ikke fejl om hormonforstyrrende stoffer Næste artikel "Lovgivningen spænder ben for bedre biodiversitet"
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Landbruget forsøger igen at fedte sig udenom klimatiltag

    Har landbruget intet lært af gyllegate. Landbruget kan ikke blive ved med at fralægge sig ansvaret for at gennemføre den nødvendige omstilling til et reelt bæredygtigt landbrug ved at henvise til udlandet. Kom nu op på hesten og tag udfordringen op, det kan økologerne finde ud af hvilket er medvirkende årsag til at de har langt større opbakning i befolkningen.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Offer for propaganda

    Jens Voldby Crumlin: "Kom nu op på hesten og tag udfordringen op, det kan økologerne finde ud af hvilket er medvirkende årsag til at de har langt større opbakning i befolkningen".

    Virkeligheden: Økologiske fødevarer belaster klimaet MERE end videnbaseret (konventionelt) landbrug, der i øvrigt står for mere end 90% af vores mad.

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Gamle uvidenskabelige travere mod økologi

    Svar til Poul Vejby-Sørensen
    Stop nu den gamle traver om at det kun er det konventionelle landbrug der er vidensbaseret, der er masser af videnskabelige forskningsprogrammer i økologi.
    Læs så iøvrigt følgende som svar på din anden påstand:
    http://okologi.dk/presse/fakta-om-oekologi/myter-og-fakta-om-oekologi/myte-oekologiske-foedevarer-er-en-stoerre-klimabelastning-end-konventionelle

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Økologiske selvmordstanker?

    Jens Voldby Crumlin
    Påstandene fra økologiske presse holder ikke vand uden for menigheden. Det er almindelig kendt.

    Og argumentet om afskaffelse af husdyrene er et direkte økologisk selvmordsforsøg: HVOR VIL ØKOLOGERNE FÅ NÆRINGSSTOFFER FRA, HVIS DE IKKE HAR HUSDYRGØDNING ? Så falder udbytterne yderligere. Osv.

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Har Poul Vejby aldrig hørt om grøngødning ?

    Der findes masser af muligheder for at dyrke uden husdyrgødning og forskningen i efterafgrøder og brug af grøngødning har stået på i mange år inden for økologisk jordbrug. Hvem er for alvor på vej til at blive en frelst menighed? Jeg synes Poul Vejby skulle reflektere lidt over hvorfor det konventionelle landbrug er i stigende konflikt med befolkningen omkring gyllegate,, mrsa skandale og afpresning af graverjounalister samtidig med de optræder som en forfulgt menighed Dele af det konventionelle landbrug er godt på vej til at grave sig ned i en ufrugtbar skyttegravskrig mod store dele af befolkningen, det ville være langt mere frugtbart hvis de som mange af deres konventionelle kollegaer gør, starter en fordumsfri debat med resten af samfundet om i hvilken retning fremtidens danske landbrug skal gå.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Fortidens metoder er ikke nok

    Jo, jeg har hørt om grøngødning. Det optager endnu mere plads af den virkelig knappe ressource: Dyrkningsegnet areal.
    Så hvis du vil til at dyrke grøngødning, må du acceptere, at naturarealerne indskrænkes. Det er en dårlig idé. Fortidens metoder rækker ikke i nutidens verden.

    Jo. jeg har faktisk reflekteret en del over retningen for landbruget.
    Men det er som om, "religiøse" kræfter og "gravejournalister", der erkender at være ligeglade med den faglige side, modarbejder en saglig drøftelse.

    Jeg tror, vi er røget ved siden af artiklen. Lad andre komme til.