Debat

SF: Grøftegravning i vandløbene

DEBAT: Stærke kræfter i og uden for regeringen vil arbejde for, at vandløbsloven bliver ført tilbage til tiden før 1982, hvor hovedformålet var afvanding af landbrugets marker, skriver Trine Torp (SF).

Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Trine Torp (SF)
Natur- og Miljøordfører

Kommissoriet for det ekspertudvalg om vandløbsloven, som miljøministeren har nedsat, kan sagtens lede til gode anbefalinger.

Jeg er mere bekymret for den efterfølgende politiske proces, hvor stærke kræfter i og uden for regeringen vil arbejde for, at vandløbsloven bliver ført tilbage til tiden før 1982, hvor hovedformålet var afvanding af landbrugets marker.

Grøftegravning i dansk miljøpolitik
Grøftegravningen i dansk miljøpolitik har aldrig være stærkere end under Lars Løkke Rasmussen. Både før 2011 og stærkest fra juni 2015, hvor et meget lille flertal på ét folketingsmedlem har tonset Landbrugspakken igennem folketingssalen og har udfordret Danmarks EU-retlige forpligtelser om at beskytte natur og vandmiljø og målet om at standse tilbagegangen i biodiversiteten.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Optimismen fra 2011 er afløst af ny grøftegravning. Da SF gik i regering i 2011 var det med et klart ønske om at begynde en proces, som skulle kaste grøften til og sikre, at miljøpolitik og erhvervspolitik (landbrugspolitik) kombineredes til en politik, som styrkede både natur og biodiversitet og landbrugets interesser på kort og lang sigt. Et synspunkt som deltes af regeringspartierne og EL forud for valget. S-SF-R-regeringen nedsatte derfor Natur- og Landbrugskommissionen, som i 2013 kom med en række anbefalinger.

En af anbefalingerne er den målrettede regulering af landbrugets påvirkning af miljøet med næringsstoffer. Denne anbefaling har Venstre vendt på hovedet og har givet landbruget lov til at forurene mere, indtil en – endnu ukendt– målrettet regulering er på plads.

Ærlig talt, så håber vi på, at vandløbsloven først bliver revideret efter næste folketingsvalg og af et nyt folketingsflertal.

Trine Torp (SF)

Landbruget før natur?
Man kan med rette frygte, at det samme sker nu, hvor vandløbsloven skal revideres. Altså at landbrugets afvandingsinteresser kommer før alle andre hensyn. Og dermed også, at den Venstre-ledede regering vil ignorere anbefaling nummer 9 fra Natur- og Landbrugskommissionen (og evt. tilsvarende anbefalinger fra det nedsatte ekspertudvalg), bl.a.:

”Vandløbsloven skal revideres med henblik på at sikre en tidssvarende og sammenhængende forvaltning af vandløbene ud fra miljøhensyn, naturværdier, klimatilpasning og afvandingsinteresser”

Ordene ’tidssvarende’ og ’sammenhængende’ er de centrale. Siden 1982, hvor miljø- og naturhensynene kom ind i vandløbsloven for alvor, har natur- og miljøhensyn fået en meget stærkere rolle i samfundet og de forpligtelser, Danmark har tiltrådt i bl.a. EU og FN. Ikke mindst gennem EU’s vandrammedirektiv og naturbeskyttelsesdirektiverne og FN’s biodiversitetskonvention. Dette er ikke afspejlet i den nuværende vandløbslov.

Siden 1982 er klimaforandringerne med stigende vandmængder og voldsomme regnskyl også en realitet. Klimatilpasning er heller ikke indarbejdet i vandløbsloven.

Læg dertil, at ådalene og ’å-sengene’ både er områder, hvor klimagasser kan tilbageholdes, og ’ny’ natur kan (gen)skabes, samtidig med at det ofte er områder, hvor dyrkning af afgrøder kun er rentable på grund af landbrugsstøtte.

SF håber på at blive indkaldt til forhandlinger om en ny vandløbslov, når ekspertudvalget er kommet med sine anbefalinger. Men ærlig talt, så håber vi på, at vandløbsloven først bliver revideret efter næste folketingsvalg og af et nyt folketingsflertal.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Torp

Fhv. MF (SF), fhv. medlem af Folketingets Præsidium
cand.psyk. (Københavns Uni. 2000)

0:000:00