Troels Lund: Grønt Danmarkskort kan skade landbruget

Der er gode grunde til, at regeringen vil droppe idéen om Grønt Danmarkskort, mener Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Det handler blandt andet om landbrugets ve og vel.

”Reglerne om et Grønt Danmarkskort kan efter omstændighederne få uheldig betydning for landbruget, da udpegningen af potentielle naturområder kan betyde nye krav til landbruget,” lyder det i et skriftligt svar fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Da regeringen mandag præsenterede sin vækstplan for landdistrikterne, blev det klart, at man ønsker at droppe idéen om Grønt Danmarkskort, som den tidligere SR-regering fik gennemført. Kortet var en central del af Naturplan Danmark og skal fungere som en slags masterplan for naturen frem mod 2050. 

Staten er fortsat tovholder i forhold til den række af naturområder, der er beskyttet i lovgivningen.

Troels Lund Poulsen (V)
Erhvervs- og vækstminister

Udover landbruget peger Troels Lund Poulsen også på, at der skal være gode vilkår for at bygge nyt i landdistrikterne, og at kortet kan stå i vejen for den målsætning. Han peger også på, at kommunerne skal have frie rammer.

“Kommunerne skal fortsat sikre værdifulde naturområder, men vi vil ikke stille så detaljerede krav til planlægningen. Kommunerne skal have metodefrihed, så de kan tilpasse sig de lokale ønsker og den virkelighed,” skriver Troels Lund Poulsen.

Både KL og DN har beklaget, at Grønt Danmarkskort ryger en tur i graven. Særligt DN frygter for fremtidens naturindsats. Men ministeren er ikke bekymret.

“Kommunerne har gode erfaringer med at samarbejde på tværs af kommunegrænsen. Staten er fortsat tovholder i forhold til den række af naturområder, der er beskyttet i lovgivningen,” skriver Troels Lund Poulsen og fortsætter:

“Det gælder fx strandbeskyttede- og klitfredede områder, Natura 2000 områder, naturfredede områder, søer, moser, enge, heder og skove. De vil fortsat være beskyttede.”