Debat

Wium-Andersen: Landbrugspakken øger bureaukratiet

DEBAT: Den nye landbrugspakke er blevet udstyret med en såkaldt udfordringsret, og den anvendes for kreativt på miljøområdet, skriver biolog Søren Wuim-Andersen. Han forudser et bureaukrati-bøvl, som kun vil belaste naturen.

Med den udfordringsret, der er skrevet ind i den nye landbrugs- og fødevareaftale, kan vi vente os langvarige dobbeltundersøgelser, som vil gavne rådgivningsbranchen, men belaste naturen, skriver biolog Søren Wium-Andersen.
Med den udfordringsret, der er skrevet ind i den nye landbrugs- og fødevareaftale, kan vi vente os langvarige dobbeltundersøgelser, som vil gavne rådgivningsbranchen, men belaste naturen, skriver biolog Søren Wium-Andersen.
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Wium-Andersen
Biolog og cand.scient.

Mistænkeliggørelsen af landets miljøadministration og dets embedsmænd har nået nye højder, efter at det er lykkedes for de to interesseorganisationer, Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, at få begrebet udfordringsret skrevet ind i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke, som de blå partier underskrev 22. december 2015. 

Økonomi og Indenrigsministeriet skriver i notatet Information om udfordringsretten

“Udfordringsretten, der blev lanceret af den tidligere VK-regering, gav kommuner og regioner og deres institutioner mulighed for at komme med deres bud på, hvordan tingene kan gøres anderledes – og mindre bureaukratisk - i den offentlige sektor.”

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Fremover gælder udfordringsretten ikke blot indenfor det offentlige område, men nu også for miljøsektoren indenfor landbrugsområdet. Der lægges i aftalen op til, at udgifterne til nogle forventeligt meget omfattende nye miljømåleprogrammer skal betales af organisationer eller af lodsejere. 

Men det er alligevel ganske behændigt lykkedes for Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug at omgå dette for landbruget belastende krav ved at få afsat 10 millioner kroner fra offentlige midler til implementeringen af udfordringsretten på miljøområdet i de første fire år.

Udfordringsretten må derfor forventes at lægge op til langvarige dobbeltundersøgelser, som vil gavne rådgivningsbranchen, men belaste naturen.

Søren Wium-Andersen
Biolog

En Pandoras æske af undersøgelser
Med dette initiativ i den nye landbrugspakke er der åbnet op for ikke en afbureaukratisering, men en Pandoras æske af undersøgelser i kampen om at få adgang til højere kvælstofkvoter i de områder, hvor disse vurderes til at ligge under det økonomisk optimale. 

Det må formodes, at mange borgere og kommuner ikke vil acceptere de nye målinger, når prøverne er udtaget af private lodsejere eller organisationer, der har økonomiske interesser i prøvernes indhold af næringsstoffer.

Derfor må det forventes, at kommunerne stiller krav om nye uvildige undersøgelser, når de første resultater foreligger. 

Udfordringsretten må derfor forventes at lægge op til langvarige dobbeltundersøgelser, som vil gavne rådgivningsbranchen, men belaste naturen. 

Bør laves om
Den foreslåede metode, der mistænkeliggør den offentlige miljøadministration, øger bureaukratiseringen på området. 

Aftalen om Fødevare- og Landbrugspakken bør derfor ændres. For hvem kan have tillid til analyseresultater, når prøverne er udtaget af en ikke uvildig instans?

På de på kortet viste mørke områder må det forventes, at gødningskvoterne skal reduceres, hvorfor udfordringsretten sandsynligvis vil blive flittigt anvendt her. 

Kortet er fra side 26 i Fødevare- og Landbrugspakken og illustrerer den geografiske fordeling af kvælstofkrav, som den målrettede regulering vil medføre efter fuld indfasning fra 2020/21 sammenholdt med reduktionskravet forbundet med eksisterende kvælstofregulering.

Lyse områder viser delvandoplande, som ikke vil opleve reduktionskrav som følge af målrettet regulering, mens mellemblå delvandoplande vil opleve visse krav, som dog medfører et reguleringstryk, som er mindre eller på niveau med reguleringstrykket i dag. De mørkeblå delvandoplande vil med målrettet regulering opleve et reguleringstryk, som overstiger niveauet i dag.

Fordeling af indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering, 2020/21

Kortet er baseret på det konsoliderede indsatsbehov, beregnet på delvandoplandsniveau og efter gennemførelse af de lempelser, som indgår i aftalen, og efter udskydelse af 6.200 tons kvælstofreduktion til 3. vandplanperiode fra 2021. Effekter af lempelser vedrørende randzoner, efterafgrøder og forbud mod jordbearbejdning er forholdsmæssig fordelt på delvandoplandsniveau. For en række af de planlagte og foreslåede kollektive indsatser er der ikke truffet beslutning om, hvor de placeres, og det endelige potentiale kendes derfor ikke fuldt ud. Der er derfor foretaget en forholdsmæssig fordeling på delvandoplandsniveau. Fordelingen af kortets kategorier kan således ændre sig frem mod 2020/21.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00