Køb abonnement
Annonce
Om  
Søren Enemark

Dømt borgmester gør comeback

20. marts 2017 kl. 16.55

For de fleste vil navnet Søren Enemark vække genklang, enten for det gode eller det dårlige.

Han var fra 2000 til 2009 borgmester i Glostrup Kommune, men blev senere dømt for magtmisbrug, hvilket satte en stopper for de lokalpolitiske ambitioner. Indtil nu. For Søren Enemark har netop meddelt, at han agter at stille op til kommunalvalget for Socialdemokratiet i Glostrup Kommune. Det skriver Danske Kommuner.

"Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi har haft vores bekymringer. Søren har jo fået en dom for magtmisbrug i kommunen, og når han nu igen ønsker at indtræde i det, der jo er kommunens ledelse, så synes jeg, det er problematisk," siger Torben Jensen, der formand for Socialdemokratiet i Glostrup, til Danske Kommuner.

Søren Enemarks magtmisbrug bestod i, at han uretmæssigt havde indhentet personfølsomme oplysninger om et andet kommunalbestyrelsesmedlem, som også var medlem af Glostrup Kommunalbestyrelse. Selv mener Søren Enemark, at han har udstået sin straf:

"Det er otte år siden, det skete. Jeg er ikke historiker, så jeg beskæftiger mig ikke med fortiden. Jeg har taget min straf og haft otte års karantæne i politik. Det er fortid."

Reglerne om valgbarhed til kommunalbestyrelser siger, at en ubetinget fængselsstraf, som den Søren Enemark fik, forældes efter fem år, så der er altså ikke noget til hinder for hans kandidatur.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026