Et nyt navn sætter sig i Gladsaxes borgmesterstol efter kommunalvalget til november.
Den socialdemokratiske borgmester gennem 15 år, Karin Søjberg Holst, har fortalt sine partifæller, at hun efter længere tids overvejelser har valgt ikke at genopstille til byrådet.
Det skriver Gladsaxe Bladet.
Karin Søjberg Holst blev tilbage i 2002 borgmester, da Ole Andersen (S) døde af et hjertetilfælde efter 19 år på posten. Det er altså socialdemokratisk kerneland, som en ny borgmesterkandidat skal forsøge at bevare på S-hænder til november.
Selv peger den afgående borgmester på Trine Græse (S), gruppeformand for partiets medlemmer af Gladsaxe Byråd, som hun ifølge Gladsaxe Bladet er "helt og aldeles tryg ved" som borgmesterkandidat.
Trine Græses kandidatur træder først i kraft, hvis hun godkendes ved en forestående generalforsamling.
Karin Søjberg Holst blev før første gang valgt ind i Gladsaxes byråd tilbage i 1978. Hun fylder 1. februar 72 år.
Omtalte personer
Indsigt
- Her er tre ministerier, den nye regering bør slå sammen
- Nyvalgt M-politiker går i rette med Mads Stranges retorik om offentligt ansatte: Frygt og pisk er ikke løsningen
- Rossens tavle styrede genrejsningen af Socialdemokratiet. Nu skal den sikre Dan Jørgensen succes i Bruxelles
- Et "uretfærdigt krejlertilbud", rasede Dragsted før valget. Nu klapper røde partier i om Mærsks skattefordele
- Han foreslog Trump at "købe" Grønland. Nu bliver han Jeppe Kofods kollega









































