Nye tiltag skaber bedre danskkundskaber for indvandrere

En nyttig konsekvens er, at indvandrere hurtigere får kvalificeret sig til arbejdsmarkedet. De kommer hurtigere på arbejdsmarkedet og bliver hurtigere integreret i samfundslivet generelt.

Leif Husted
Forsker, Anvendt Kommunalforskning (AKF)

”Hvis det er ens holdning, at et sprogcenter kun er et middel på vejen til at få indvandrere ud på arbejdsmarkedet – så får man nogle bedre resultater.”

Sådan lyder en af kommentarerne fra Charlotte Ege, uddannelseschef fra Hellerup Sprogcenter, efter at en ny rapport netop har fastslået, at indvandrere er blevet hurtigere til at lære dansk.

Rigtig gode resultater
Sprogcentrene har fået fokus på, at danskkundskaber ikke er et mål i sig, men en effektiv vej ind på arbejdsmarkedet og samfundet generelt. Så centrene har gennem en årrække haft fokus på at effektivisere undervisning ved hjælp af en række tiltag, og det viser sig nu at føre til markant bedre resultater.

Undervisningen af  de indvandrere, der har sværest ved at tilegne sig sproget (det såkaldte spor 3), er f.eks. blevet dobbelt så god. Og undervisningen af de mere lærenemme (spor 1 og 2) er forbedret med op mod 30 procent.

Det siger cand.oecon. Leif Husted, der arbejder med integration i Anvendt Kommunalforskning (AKF) og har stået for rapporten.

Undervisningen tilpasset målgruppen
Rapporten kommer ikke med bud på eventuelle årsager til de gode resultater. Det gør Charlotte Ege derimod:

"Det er vigtigt, at kurserne passer til kursisterne. Vi kender kun kursisterne kort tid i forvejen, så man skal have en administration, der kan stille sig om," siger Charlotte Ege. Hun mener grundlæggende, at det handler om timing og fleksibilitet: