Torben M. Andersen
Jørgen SøndergaardATP indstiller professor til formandspost
Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er blevet indstillet til bestyrelsesformand.
Det skriver ATP i en pressemeddelelse.
Pension har været et af de gennemgående temaer i Torben M. Andersens professionelle virke, hvor han blandt andet har været formand for Pensionskommissionen, der blev nedsat af regeringen i 2014, formand for Udvalg vedr. Basispensioner, Penge og Pensionspanelet og overvismand i Det Økonomiske Råd.
Indstillingen sker, efter at nuværende formand Jørgen Søndergaard har meddelt sin afgang. Valget af den nye bestyrelsesformand er planlagt til at finde sted på et repræsentantskabsmøde 7. februar 2018.
Om afskeden til Jørgen Søndergaard udtaler ATP's to næstformand:
"På bestyrelsens og repræsentantskabets vegne takker vi Jørgen Søndergaard for hans dedikerede arbejde som formand for ATP. Siden han indtrådte i bestyrelsen i 2002, har ATP påtaget sig et stadigt større ansvar og flere opgaver samtidig med, at Pensions & Investeringsforretningen er professionaliseret og internationaliseret. Under Jørgen Søndergaards lederskab er værdien af ATP’s pensionskasse tredoblet fra 250 til 750 milliarder kroner – og ATP er i dag Europas tredjestørste pensionskasse," udtaler ATP’s to næstformænd Lizette Risgaard og Jacob Holbraad og fortsætter:
"Med indstillingen af Torben M. Andersen er vi overbeviste om, at vi i bestyrelsen har fundet den helt rette til at videreføre Jørgen Søndergaards fine arbejde."
Torben M. Andersen har været økonomiprofessor på Aarhus Universitet siden 1986.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Stor rundspørge: Borgmestre på stribe vil prioritere socialområdet i økonomiaftale
- 28 borgmestre kalder milliardkrav til ny regering ”afgørende” for velfærden



























