Bliv abonnent
Annonce

Årets dagstilbud 2017 er fundet

11. december 2017 kl. 14.17

BUPL, FOA og Børne- og Socialministeriet har for andet år i træk kåret Årets dagtilbud, og denne gang faldt valget på dagtilbuddet Grangård. 

Det skriver Børne- og Socialministeriet i en pressemeddelelse. 

Grangård ligger i Jelling tæt ved Vejle og beskrives af børne- og socialminister Mai Mercado som et foregangseksempel: 

"De voksne i Grangård skaber en fantastisk ramme for børnenes udfoldelse, hvor de møder børnenes nysgerrighed på deres præmisser, om det drejer sig om lus, dans eller maleri. Det er en rigtig god kilde til læring, hvor man favner barnets udvikling og interesser på en måde, der ligger rigtigt godt i tråd med den styrkede pædagogiske læreplan," udtaler Mai Mercado ifølge pressemeddelelsen. 

Det er forældrene til de børn, der går i dagtilbuddet, der har nomineret Grangård. Om Grangård skrev forældrene blandt andet: 

"For eksempel kom der et par tilfælde af lus - pædagogerne greb den, og børnene fik information via nettet, så billeder af lus, tegnede lus på papir (det blev faktisk flotte billeder) – min søn på knap 5 vidste mere om lus, da vi kæmmede samme aften". 

I dagtilbuddet er der 20-24 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026