Advokater: Børn skal ikke være kastebolde i skilsmissesager

DEBAT: Med regeringens skilsmisseudspil bliver forældrenes stridigheder afgjort hurtigere. Dermed vil færre børn opleve, at opslidende og langvarige sager ødelægger barndommen, skriver Anne Broksø, formand for Danske Familieadvokater.

Af Anne Broksø
Formand for Danske Familieadvokater

Det er et godt udspil, regeringen har fremlagt. Regeringen har tænkt store tanker og lyttet til Folketinget, forældre, børn og alle os andre, som i mange år har presset på for at få sat en stopper for, at børn og forældre er blevet til kastebolde fra system til system.

Barndommen tilbage
Det nye system vil derfor både gavne børnene og deres forældre. Stridigheder mellem skilsmisseforældre vil nemlig kunne blive afgjort hurtigere, og dermed vil færre børn opleve, at opslidende og langvarige sager i Statsforvaltningen ødelægger barndommen.

Det er især et stort fremskridt, at regeringen lægger op til at inddele skilsmisseansøgningerne i grønne, gule og røde sager. Altså de nemme sager, sagerne med få konflikter og de meget konfliktramte sager. En sådan inddeling af sagerne er klogt, fordi det bliver muligt at fokusere indsatsen på de skilsmisser, som har flest konflikter og på samme tid kan man sikre, at enige forældre også kan komme hurtigt igennem med deres ansøgning til fordel for børnene og skilsmisseparret.

Fokus på rød, gul og grøn
Når de nye tiltag skal udmønte sig i regler, er det vigtigt, der kommer fokus på definitionen af gul, grøn og rød, så skilsmisseparrene ikke bliver afhængige af, hvor i landet de bliver skilt, eller hvem, der behandler deres sag. Der bør derfor være præcise retningslinjer/betingelser for, hvornår en sag er grøn, gul eller rød. Og for borgerne skal det være helt klart, hvilket ”spor” sagen kører i, sådan at de ikke oplever, at der er flere instanser inde over samme afgørelse.

Således bør eksempelvis alle følgende sager betragtes som røde sager og direkte overføres og afgøres af Familieretten, fordi de netop er meget konfliktfyldte:

  • Uenighed om barnets bopæl,
  • Uenighed om forældremyndighed,
  • Børnebortførelse,
  • Udenlandske forældre (hvor tvangsfuldbyrdelse i andre lande kan komme på tale),
  • Sager med påstand om vold og seksuelle overgreb mod børn/den anden forældre, misbrug, psykisk sygdom hos forældre/børn.

Det er ligeledes vigtigt, at de sager, der behandles i forvaltningen, har faste procedurer og grundlæggende retsprincipper for at kunne sikre, at retssikkerheden er i fokus. Sådan er det nemlig for de sager, der behandles i Familieretten, og sådan bør det også være for alle andre sager.

Det er derfor blandt andet vigtigt, at man i forvaltningens sager sikrer, at alle par får understreget, at de skal tale sandt og at man kender modpartens bilag i god tid for at modvirke, at det bliver den ”stærkes ret”. Uden faste procedurer og sande forklaringer er der nemlig stor risiko for, at den stærke ægtefælle presser den svage. Det ser vi desværre alt for ofte i dag, og det bør ikke kunne fortsætte i det nye.

Generelt er det også vigtigt, at alle sager kører hurtigt gennem systemet, da al erfaring viser, at tiden højner konfliktniveauet. Især er der brug for, at børnesagerne går hurtigere og tager mere højde for børnenes situation, historie og baggrund.

I dag skal børnene nemlig igennem alt for mange undersøgelser alt for mange forskellige steder, som alle laver deres egne samtaler og undersøgelser med risiko for, at børnenes udsagn og viden går tabt. Derfor er det godt og et stort fremskridt, at regeringen lægger op til at samle ekspertisen i Familieretshusene.

Skridt mod et endnu bedre system
Men med yderligere et lille skridt vil forslaget kunne give børnene de bedste vilkår: Regeringen bør nemlig lægge Familieretshusene i de byer, hvor byretterne i forvejen ligger.

Dermed vil man kunne skabe bedre vilkår for især sagerne med børn, fordi det bliver nemmere for Familieretshusene at samarbejde med byretterne, som jo i forvejen har stor kontakt til skoler, børnehaver, kommunerne og børnesagkyndige. Ved at lægge det samme sted kan medarbejderne i Familieretshuse dermed nemmere mødes, udveksle og vurdere indhentede oplysninger med byretterne, ligesom de løbende kan mødes til erfaringsudveksling og gennem afholdelse af tværfaglige møder om sagerne og om, hvordan man bedst skabe gode vilkår for børnene.

Regeringens forslag er et stort skridt fremad, og med ekstra tilføjelser vil det således kunne blive endnu bedre til gavn for børn og deres forældre.

Forrige artikel Børns Vilkår: Lad os lave ’den danske model’ på skilsmisseområdet Børns Vilkår: Lad os lave ’den danske model’ på skilsmisseområdet Næste artikel Debat om regeringens skilsmissesystem Debat om regeringens skilsmissesystem
  • Anmeld

    Sidsel Jensdatter Lyster · tidligere sognepræst og stud. jur.

    Tak for et fint udspil

    Det er et godt udspil.

    Som talskvinde for 1300 psykopatofre er jeg enig i store dele af udspillet
    Vi vil gerne sikre os, at de børnesagkyndige undersøgelser ryger ud af højkonflikt-skilsmisserne, da børnesagkyndige ikke er fagligt dygtige i psykopati- og voldssager. Vi vil gerne have psykiatriske udredninger og misbrugseksperter ind i stedet.

    Og i forhold til visitation til røde skilsmisser, bør enhver bekymring om barnets sikkerhed hos den anden forælder føre til "det røde spor", da det ikke er normal forældreadfærd at frygte for om modparten kan tage vare på barnet. Der er forældre med psykopatiske træk, forældre som har fundet en ny pædofil partner, forældre som er i bad standing i det lokale rockermiljø, en far eller mor som overlader barnet til fremmede for at feste igennem hver weekend, skabsalkoholikeren som lader barnet hente øllerne, den umodne som bare vanrøgter barnet og glemmer at give det mad og ren ble.

    Der kan være uegnede forældre i både det gule og det røde spor. Forskellen på de to forældretyper er graden af selverkendelse. En forælder, som benægter den anden forælders påstand, er enten udsat for psykisk terror eller totalt uegnet som far eller mor. For en forælder, som ikke vil erkende sin nedsatte forældreevne, kan ikke forandre det forhold, at han eller hun ikke er en god forælder.

    Spørg derfor generelt ind til, om der er bekymring for barnets tryghed i begge forældrenes varetægt. Og grav dybere, hvis den ene eller begge forældre er bekymrede. Siger den ene "far har en depression" og den anden "jeg har en depression" kan sagen sagtens være grøn eller gul. Men siger den ene "min eks er psykopat" og den anden" min eks er psykisk syg", er det i barnets tarv at finde ud af, om den ene har paranoia eller den anden er dybt narcissistisk forstyrret.

    Jeg er i øvrigt meget glad for, at debatten om børnepenge og kønskamp IKKE er på bordet, men at politikerne og domstolsstyrelsen nu snakker børn og børns trivsel. Tak for dét.

  • Anmeld

    Torben Haugaard · psykoterapeut og parterapeut

    Ingen kan sige om et nyt udspil vil hjælpe!

    Alle der arbejder med strategier og forandringsprocesser ved, at et system ikke er bedre end de personer, der forvalter det! Ved dialog mødet i fredags blev det tydeligt, at det forsat vil være de nuværende medarbejdere i Statsforvaltningerne, der fremover skal hedde familieretshuset og de samme advokater og dommere, alle sammen med de samme holdninger og indstillinger som hidtil har været gældende, der fortsat skal behandle skilsmissesager. En hurtigere sagsbehandling og retsafgørelse løser ikke konflikten i en skilsmisse, tværtimod! Advokaters medvirken i skilsmisser er i mange tilfælde stærkt konfliktoptrappende og skævvridende for de parter, er ikke har råd til advokatbistand eller fri proces. Advokater skal vinde sager og tjene penge, hvorfor kampen mellem advokaterne ofte er konfliktoptrappende i sig selv. Der er intet i lovforslaget om forebyggelse eller krav om opfølgning på den konflikt, der af mange grunde er i en skilsmisse, hvorfor jeg finder, at det er interessant, at advokaterne med så stor sikkerhed kan hævde, at det nye system bliver bedre? Heller ikke den kønsdiskriminerende tendens, vi har set gennem mange år, hvor fædrene står meget dårligt i forhold til et ligeværdig og normalt samvær med deres biologiske børn, ser ud til at ændre sig? Det er på høje tid, at man revurderer det magiske begreb "primær omsorgsperson", der betyder, at uanset hvordan en kvindes forældre kompetence ellers er, så har hun forret til børnene i en skilsmisse, blot fordi hun har født børnene og været sammen med dem de første år. Det er et nøglebegreb, som rigtig mange skilsmisseadvokater anvender og som sætter især fædre skakmat, hvis der er tale om en skilsmisse i børnenes tidlige år. Der skal en meget grundigere undersøgelse af begge forældres egnethed til samvær med børnene, uanset børnenes alder. Jeg mener, at lovforslaget skal gentænkes og at der skal sættes mange flere midler af til forebyggelse, så skilsmisser kan redes eller ikke ender i voldsomme konflikter.

  • Anmeld

    Sidsel Jensdatter Lyster · cand. theol. og stud. jur.

    Enig i forældreevneundersøgelser

    Jeg er ikke enig med Torben Haugaard i, at fædre diskrimineres. I netværket for psykopatofre ser vi en tendens til, at systemet favoriserer karakterafvigeren - uanset køn. Dette må bero på manglende viden om psykopati. Charme og løgn er åbenbart mere overbevisende i statsforvaltningen og hos de børnesagkyndige psykologer, end de fortvivlede og desperate udtalelser fra en beskyttende forælder, som lider af angst og ptsd.

    Meget ofte ER moderen primær omsorgsperson i de komplekse sager. Det skyldes, at narcissister ikke er interesserede i børn, og at mange af de konfliktoptrappende mænd har åbenlyse narcissistiske træk. Samtidig har kvinder med borderline en tilbøjelighed til at sætte sig på børnene i en usund symbiose, så den normale, empatiske far ikke kan komme til. Og borderline er mest udbredt blandt kvinder.
    Det betyder ikke, at mor pr. automatik skal have børnene. Det betyder bare, at begge forældrene skal udredes.

    Mit forslag: Del skilsmisserne op i grøn for de forældre, hvor begge samarbejder gnidningsfrit. Gul for dem, hvor der er problemer, men selverkendelse hos begge parter af deres egen andel i problemerne.

    De røde skilsmisser skal der sættes stærkt ind på. Lav to spor: Et udredningsspor af forældrene med en psykiater og en retspsykolog. Så kommer både de psykologiske og de lægefaglige kompetencer i spil, og borgernes retssikkerhed styrkes ved at deres og børnenes liv og helbred ikke ligger i hænderne på én fagkyndig.

    Indkald, når det er relevant, ekstern specialviden om stalking, misbrug, handicaps eller hvad der ellers er på færde i de "røde" sager, så udredningen er så grundig som muligt.

    Og lav samtidig en udredning af barnets eller børnenes forhold i et team bestående af en børnepsykolog, en socialrådgiver, en sundhedsplejerske og en børnepsykiater eller barnets egen praktiserende læge. De har en større opgave med at udrede barnets relationer, hidtidige opvækst og tilknytning. Og hvad der med sandsynlighed vil være bedst for barnets trivsel og udvikling fremadrettet.
    Barnet skal så vidt muligt høres, og der skal tages højde for, om barnet virker selvstændigt og klart i sine holdninger, eller hjernevasket og et ekko af den ene voksne. Normale forældre fremmedgør normalt ikke deres børn. Psykopater fremmedgør som hovedregel børnene, hvis de kan.

    Dommeren bør få tilsendt rapporten fra begge teams, uafhængig af hinanden, inden der træffes en afgørelse for barnet. Det fremmer objektiviteten i disse sager.

    Kommer de to teams frem til vidt forskellige konklusioner, sættes de efterfølgende sammen i en tværfaglig gruppe, og der inviteres 1-2 eksterne specialister ind, som kan sikre objektiviteten og bidrage med relevant viden på baggrund af undersøgelserne. Alle fagpersonerne omkring bordet skal have lige meget vægt i deres udtalelser. Og der tilstræbes konsensus, inden sagen enten bringes til afgørelse, eller de to teams tilsammen bliver enige om at få uddybet de uklare forhold med en udvidet undersøgelse.

    Imens udredningerne laves, placeres barnet i en bopæls- og samværsordning, der tilstræbes at ligne tilknytningsmønstret før skilsmissen. Denne placering skal være en midlertidig foranstaltning, som ikke må afgøre bopæl og samvær efterfølgende. Ved alvorlige bekymringer kan forældrene placeres på skift sammen med barnet i et familiehus under overvågning.

    "Røde" skilsmisser handler om Danmarks svageste og mest udsatte borgere. Vi kan redde mange af disse børn - og deres traumatiserede og ødelagte forældre, som mister tilknytningen til arbejdsmarkedet - hvis vi undersøger sagerne grundigt fra start.
    Det er meget dyrt for samfundet, i psykologhjælp til forældre og børn, kontanthjælp og førtidspension, samt den pris, vi slet ikke kender endnu for de børn, der bliver skadet, IKKE at udrede disse sager til bunds fra starten. Eller som en kendt erhvervsmand engang udtalte: Det er dyrt ikke at gøre arbejdet godt nok fra begyndelsen.

    Jeg tror, fædre og mødre og børn er enige om, at de børnesagkyndige har udspillet deres rolle i disse "røde" sager. Der har været for mange brodne kar og for mange fejl, både over for sagesløse fædre og mødre, men især over for børnene. De største kritikere af de børnesagkyndige undersøgelser er de børn, som har levet med de overfladiske og fejlbehæftede vurderinger.

    Enhver far og mor, som har forsøgt at beskytte sine børn mod den anden forælder, kender afmagten over, at der mangler "bevis".
    Ja tak til forældreundersøgelser, og ja tak til at ressourcerne på skilsmisseområdet først og fremmest sættes ind på de "røde" skilsmissesager.

    Problemerne starter ikke pga. skilsmissen. Skilsmissen skyldes de komplekse problemer. De skal afdækkes - for forældrenes og børnenes skyld.