Debat

Alternativet: De færreste handicap løses med en brændende platform

DEBAT: 75 procent af de nuværende kontanthjælpsmodtagere har andre problemer at tage sig af end arbejdsløshed - eksempelvis et handicap. Derfor hjælper økonomiske sanktioner ikke på at få folk i arbejde, mener Torsten Gejl fra Alternativet.

Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torsten Gejl (ALT)
Beskæftigelses- og socialordfører

Hvis vi skal have et reelt moderne beskæftigelsessystem, skal vi vende tankegangen fuldstændig på hovedet og erstatte straf, kontrol og administration med tillid, støtte og motivation. Regeringens kontanthjælpsloft er derfor den helt forkerte vej at gå.

I mit forrige indlæg her på Altinget fremhævede jeg de enorme sociale slagsider, som jeg selv, diverse organisationer, tænketanke og sågar kommunale forvaltninger forudser, at kontanthjælpsloftet vil få. En fordobling af børnefattigdommen, flere familier sat på gaden, større økonomisk og social ulighed med videre.

Dette kontanthjælpsloft er med andre ord endnu et monument for den politiske tænkning, der over de seneste årtier har ført til et galoperende bureaukrati, stigende mistillid til systemet og ikke mindst en uanstændig umyndiggørelse og stigmatisering af arbejdssøgende og udsatte i samfundet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Midt i sommerferien blev Ankestyrelsens praksisundersøgelse på blandt andet kontanthjælpsområdet offentliggjort. Det var ærlig talt skræmmende læsning, der med al tydelighed viste, at kommunerne har store problemer med at håndtere det allerede komplekse system af sanktioner for kontanthjælpsmodtagere.

Blandt andet viste undersøgelsen fejl i 100 procent af de sager, hvor arbejdssøgende er blevet frataget deres kontanthjælp efter den hårdeste paragraf.

Det er mig bekendt de færreste fobier, lidelser eller handicap, der løses med en brændende platform af uvished og utryghed.

Torsten Gejl, socialordfører i Alternativet

Kongstanke er helt gal
Nu indfører regeringen så kontanthjælpsloftet med yderligere 23 forskellige sanktioner, eller ydelsesniveauer, om man vil. Det bliver et horribelt bureaukrati for både borgere og sagsbehandlere. Tilliden mellem borger og ”systemet” vil uden tvivl få endnu et knæk som følge af større mistænkeliggørelse, mindre gennemsigtighed og endnu flere fejl, end det allerede er tilfældet i dag.   

Dertil kommer, at kontanthjælpsloftets kongstanke, om at det skal kunne betale sig at arbejde, er helt galt afmarcheret for langt størstedelen af de borgere, det rammer.

Med de økonomiske sanktioner jages udsatte borgere rundt efter arbejde, som de ikke er i stand til at tage, selv hvis jobbet havde eksisteret. Ifølge ministeren selv har 75 procent af de nuværende kontanthjælpsmodtagere andre udfordringer end arbejdsløshed.

De har sociale, psykiske eller fysiske problemer, skader eller sygdomme, som de skal have løst, før de kan komme i ordinært arbejde, og det er derfor helt bagvendt at påstå, at arbejdet er den medicin, de har behov for.

Hvorfor så presse dem yderligere på økonomien? Det er mig bekendt de færreste fobier, lidelser eller handicap, der løses med en brændende platform af uvished og utryghed. 

Mennesker på kanten er ikke udgifter
Et opgør med denne form for politik kræver først og fremmest, at vi gør op med et tankesæt, som er meget fremherskende og desværre totalt skadeligt for den politiske tænkning: Nemlig, at mennesker på kanten regnes som udgifter, mens for eksempel mursten og veje ses som investeringer.

Skal vi for alvor skabe et social- og beskæftigelsessystem, der virker, er vi først og fremmest nødt til at betragte de ressourcer, vi bruger på at skabe trivsel og livskvalitet for alle mennesker – og herunder udsatte og syge borgere - som investeringer i stedet for udgifter.

I Alternativet peger vi på en løsning, der for os ligger lige for. En løsning, som ikke koster ekstra, da den investerer penge, der i forvejen er i beskæftigelsessystemet. En løsning, der bygger på den enkeltes egen drivkraft og motivation, så alle er i stand til at byde ind og skabe værdi i samfundet med de forudsætninger, de har.

Helt basalt vil vi yde kontanthjælp uden modkrav. Forslaget tager udgangspunkt i en fundamental tro på den enkeltes egen evne og vilje til at udfolde sig selv, og det faktum at danskerne gerne vil arbejde og bidrage til samfundet.

Hjælp til familien og naboerne
Vi foreslår kort sagt et tillidsbåret system, hvor de milliarder, vi i dag bruger til tvang og kontrol, bruges til at lave indsatser, der hjælper mennesker til at blive raske. Til at udvikle sig personligt og fagligt. Og til at komme i kontakt med arbejdsmarkedet – eller når der ikke er arbejde at få – yde det bidrag, de kan i samfundet.

Som familiemedlemmer, naboer, frivillige i lokalmiljøet og alt det, som vores nuværende beskæftigelsessystem blokerer for og end ikke anerkender værdien af.

Fuld beskæftigelse er en undtagelsestilstand, og der vil altid være mennesker, der har andre udfordringer end arbejdsløshed. Vi skylder derfor de mennesker, der i perioder står uden for arbejdsmarkedet, at udvide selve arbejds- og nyttebegrebet.

Vi skal se værdien i, at mennesker bidrager til samfundet på mange måder og på deres egne præmisser, hvis vi sætter dem fri til fordel for både den enkelte og samfundet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Gejl

MF, politisk ordfører (ALT)
journalistkursus (Frontløberne 1989), kaospilot (KaosPiloterne 1993)

0:000:00