Børne- og Socialministeriet får to riddere
H.M. Dronning Margrethe har udnævnt Hanne Stig Andersen og Malene Vestergaard til riddere af Dannebrog.
Det oplyser Kongehuset til Altinget.
Hanne Stig Andersen er kontorchef i handicapkontoret under Børne- og Socialministeriet. Hun har været i sin stilling siden september 2012 og har før det blandt andet været kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriet mellem 2008 og 2011.
Hun er uddannet cand.jur. med fokus på udlændingeret og menneskerettigheder fra Københavns Universitet i 1995.
Malene Vestergaard er afdelingschef i afdelingen for familier, dagtilbud og jura under Børne- og Socialministeriet og har været i stillingen siden august 2017. Bag sig har hun en lang række stillinger som kontorchef i adskillige ministerier, heriblandt Justitsministeriet.
Vestergaard er uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 1993.
Både Andersen og Vestergaard var i audiens 19. marts for at modtage hver deres ridderkors.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager






















