Børns Vilkår: Lad os lave ’den danske model’ på skilsmisseområdet

DEBAT: Sager om samvær, forældremyndighed og bopæl kan ikke blot anskues som partstvister, der kan løses ved en afgørelse. Det er sager, som kalder på særlige socialfaglige kompetencer og børnefaglighed, skriver Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør for Børns Vilkår
Børnene i de komplekse skilsmisser er ofte meget udsatte. De er taget som gidsler i forældrenes skyttegravskrig, der er så tilspidset, at forældrenes sag gentagne gange havner i Statsforvaltningen, byretten, landsretten eller fogedretten. Sagsbunkerne vokser og vokser. Kommunernes socialforvaltninger er ofte involverede, fordi der kan være bekymringer og beskyldninger om seksuelle overgreb og vold over for børnene fra begge forældre. Ofte har en af forældrene også særlige problemer med for eksempel misbrug og psykisk sygdom.

De komplekse skilsmisser er de sager, der trækker tænder ud i det nuværende system. Det er gengangersager, hvor sagsakterne i mange tilfælde fylder flere kufferter.

Ingen af de lande, vi normalt sammenligner os med, har løst den massive udfordring, som de komplekse skilsmisser udgør, hvad enten vi kigger til Sverige, Norge eller Australien. Lige nu har vi, med regeringens udspil, en enestående mulighed for at skabe ’den danske model’, hvor sagerne bliver behandlet på en for børnene hensigtsmæssig måde.

Udredning er alfa og omega
I det lys er det bestemt positivt, at regeringsudspillet fokuserer på at finde bedre løsninger på de komplekse sager. Det er en god start. Det er også glædeligt, at der bliver sat blus på en bedre udredning af de komplekse sager – i samarbejde med kommunen.

Vigtigheden af bedre udredning kan slet ikke understreges nok, da bedre udredninger af sagerne vil bidrage til bedre løsninger for barnet og sikre en større retssikkerhed. I dag er der påstande og bekymringer, der ikke bliver undersøgt til bunds. Som konsekvens heraf fortsætter sager i én uendelighed. Dog er der behov for, at udredningen kan trække på konsulenter med specialiseret viden om familiens problemer – hvad enten det er misbrug, vold, seksuelle overgreb eller andre problemer. Der er ligeledes stadig nogle krav til samarbejdet med kommunen, der ikke er på plads, men der er lovende ansatser til et bedre tværsektorielt samarbejde, som er lige præcis det, vi mangler.

For meget fokus på afgørelser
Trods de gode takter er vi bekymrede. Formen for domstolenes involvering i de komplekse skilsmisser, de røde sager, vil betyde, at skilsmissesystemet bliver mindre fleksibelt med for meget fokus på afgørelser. Sager om samvær, forældremyndighed og bopæl kan ikke blot anskues som partstvister, der kan løses ved en afgørelse. Det er sager, som kalder på særlige socialfaglige kompetencer og børnefaglighed, før en holdbar løsning kan findes.

Domstolssystemet kan være præget af lange ventetider, og domstolsbehandlingen, med beramning af retsmøder og så videre, er typisk alt andet end fleksibelt for borgerne. De komplekse skilsmisser kan ikke bare komme over i by- og landsretterne, uden at arbejdsformen tilpasses.

Under den retlige behandling bør der arbejdes forebyggende med familien. Familien har ikke primært brug for afgørelser – dem får de i rigt mål i dag. Der er mere brug for hjælp og behandling. Derfor bør man vende de nærmest uundgåelige ventetider i domsstolssystemet til familien og børnenes fordel ved at sætte ind med tilbud om hjælp. Det kan være misbrugsbehandling, anger management, psykologhjælp eller noget andet relevant.

Et nyt familieretssystem bør samle kompetencerne omkring barnet og familien og organiseres, så børnesagkyndige samarbejder tæt med dommeren om afgørelser – og hvor også dommeren har specialiseret viden om børn i komplekse skilsmisser. 

Det er nu, vi har muligheden for at skabe et mere fleksibelt, enkelt og bedre skilsmissesystem, der kan redde mange børn fra en opvækst i konfliktens skygge og risiko for traumer. Lad os komme helt i mål og få de sidste vigtige detaljer på plads.

Forrige artikel S: Hjælp skilsmisse-familier, inden skaden er sket S: Hjælp skilsmisse-familier, inden skaden er sket Næste artikel Advokater: Børn skal ikke være kastebolde i skilsmissesager Advokater: Børn skal ikke være kastebolde i skilsmissesager
  • Anmeld

    Sidsel Jensdatter Lyster · Tidligere sognepræst, stud. jur.

    Det hele lyder godt - bortset fra de "børnesagkyndige"

    Efter at have forsøgt dialog med Selskab for Børnesagkyndige, må jeg erkende, at de ikke er gearet til komplekse skilsmisser.

    Jeg bad Selskab for Børnesagkyndige om et møde med de halvvoksne udsatte børn, som er blevet tvunget til skadeligt samvær eller bopæl hos en krænkende far eller mor på baggrund af fejlfyldte og overfladiske børnesagkyndige undersøgelser. Vi kan fremvise 200 undersøgelser med nøjagtig samme fejl - alle udfærdigede af psykologer i Selskab for Børnesagkyndige.

    Jeg troede, selskabets medlemmer ville blive nysgerrige efter at se, hvordan børnene trives som resultat af deres børnesagkyndige anbefalinger om bopæl og samvær. Men i stedet modtog netværket et kort svar om, at Selskab for Børnesagkyndige alle er meget kompetente til at gennemskue psykopati, pædofili og stofmisbrug i løbet af 3 samtaler med en forælder - uden testning.
    (Jeg troede, de børnesagkyndiges speciale var børnepsykologi?)

    Jeg må konstatere, at Selskab for Børnesagkyndige enten er mere kompetente end voksenpsykiatrien. Eller også er deres medlemmer dybt inkompetente og med en rystende arrogant selvforståelse.

    Vores udsatte børn blev nægtet dialog. Og Selskab for Børnesagkyndige fortsætter med at lave fejl på fejl.
    Netværk for psykopatofre har derfor indklaget Selskab for Børnesagkyndige til psykolognævnet.

  • Anmeld

    Torben Haugaard · psykoterapeut og parterapeut

    Behov for langt bedre udredning og forebyggelse og opfølgning

    Jeg er meget enig med Ramus Kjeldgaard i hans bekymringer omkring det nye system. Skilsmisser er meget komplekse og individuelt forskellige. Derfor er det meget vigtigt, at man øger indsatsen for, at udrede forældrekompetencer hos forældrene og ophæver begrebet "primær omsorgsperson", som er blevet et magisk begreb, for de advokater der varetager mødrenes interesser i en skilsmisse. At have været mest sammen med børnene, fordi man har født dem, er ikke i alle tilfælde ensbetydende at man også er mest velegnet til at være forælder i resten af barnets opvækst. Et barn har i den grad brug for at spejle sig i både det moderlige og det faderlige ophav i processen hen imod at forstå sig selv som et helt menneske.
    Der skal langt mere forebyggelse ind i regeringens lovforslag, både tilbud til par, der har problemer i parforholdet, så de i tide kan få taget fat i problemerne og måske derved redde parforholdet. Men også krav om midler til mægling, rådgivning og opfølgning efter en myndighedsafgørelse.
    Et system er ikke bedre end de personer, som forvalter det. Og med udsigten til, at de fortsat vil være de sammen medarbejdere i Statsforvaltningerne, de samme skilsmisseadvokater og de samme dommere i byretten, kan man med rette være bekymret over om noget overhovedet vil ændre sig?? og med udsigten en endnu flere skilsmisser i de kommende generationer, ser det sort ud, hvis der ikke mandes gevaldigt op i de instanser, der skal forvalte skilsmisser fremover.