Carl Holst: Hensyn til skilsmissebørn går tabt i gråzoner

DEBAT: Skilsmissesystemets gråzoner har gjort familier og børn til kastebolde, skriver Carl Holst (V). Regeringens nye system vil sørge for bedre sammenhæng. 

Af Carl Holst (V)
Socialordfører

I sidste uge skød vi forhandlingerne om et nyt skilsmissesystem i gang. Den vigtigste opgave i den forbindelse er at sikre, at den enkelte familie kommer i centrum.

Helhedsorienterede løsninger tager netop udgangspunkt i den individuelle situation. Når systemer har for mange gråzoner, så går netop denne ambition tabt og familier og børn bliver kastebolde.

Det skal vi undgå, for som jeg tidligere har beskrevet, så er det et politisk ansvar at ændre systemer, der fastlåser mennesker frem for at hjælpe dem videre. For hvad har vi indsatser til, hvis ikke det er for at tjene borgerne bedst muligt?

For mange gråzoner
Som skilsmissesystemet er nu, så er der netop for mange gråzoner. Sagerne bliver ikke screenet og vurderet godt nok fra sag til sag. Når vi foreslår en opdeling i tre spor, så er det for at afhjælpe de enkelte sager bedst muligt.

Jeg hører nemlig desværre for ofte om, hvordan forældre føler sig magtesløse, når de skal sætte sig ind i den nuværende forvaltning på området. Det går ikke. Det er ikke svært at forestille sig, hvor opslidende en skilsmisse må være, og derfor skal systemet være så nænsomt som muligt. Mennesker skal ikke indrette sig efter systemer, systemer skal indrette sig efter mennesker. Derfor er det hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, når borgere bliver tvunget til at stæse rundt mellem myndigheder.

Styrken i forslaget til et nyt skilsmissesystem er derfor først og fremmest gennemsigtighed og sammenhæng i indsatserne.

Jeg vil give et eksempel.

I højkonfliktsager, altså i det røde spor, er der et stærkt fokus på en tværfaglig indsats, hvor Familieretshuset danner sæde for et samarbejde mellem en jurist og en børnesagkyndig. Denne metode bygger på erfaringer fra tværfaglige metoder udviklet til at håndtere komplekse forældreansvarssager. Når der igangsættes en børnesagkyndig undersøgelse eller udarbejdes en sagkyndig vurdering af en eller begge forældre vil det også ske her. I denne forbindelse foretager Familieretshuset en forberedende afklaring og koordinering med de sociale myndigheder. Her vil der foretages tværsektorielle møder med forældrene, hvor de kommunale myndigheder deltager.

Denne koordinering vil sikre en smidigere proces.

Som systemet er indrettet nu, så kaster processerne grus i maskineriet. Jeg er derfor glad for, at regeringen har fremlagt et ambitiøst udspil, der sørger for en sammenhæng. Dette vil skrive sig ind i det store arbejde, der pågår om en sammenhængsreform i den offentlige sektor.

Forrige artikel LA: Gode skilsmisser er forældrenes ansvar – ikke statens LA: Gode skilsmisser er forældrenes ansvar – ikke statens Næste artikel Hvert 3. Barn: Lad barnets behov være den lysende stjerne i skilsmissesystemet Hvert 3. Barn: Lad barnets behov være den lysende stjerne i skilsmissesystemet
  • Anmeld

    Bruno Skibbild · Cand.mag.

    Sammenhæng, ja tak.

    Helt enig. Et af de største huller (gråzoner) i det samlede system på børneområdet findes mellem de kommunale socialforvaltninger og det familieretlige system, imellem serviceloven og forældreansvarsloven, imellem socialfaglige vurderinger og familieretlige vurderinger.
    Helt aktuelt sidder der lige nu en 10-årig dreng på børnehjem i Ålborg - han er landet lige præcis imellem disse to stole. Socialforvaltningen vurderede sagen på én måde, mens familieretten vurderede sagen lige modsat. Resultatet er et barn på børnehjem, fordi disse to instanser ikke opererer ud fra samme parametre.