
Socialdemokratiet har læst skriften på væggen, og nu er de gået i aktion. Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) bliver ny social- og boligminister, mens den hidtidige på posten, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), bliver sit partis spidskandidat til det københavnske kommunalvalg i 2025.
Det er en redningsaktion, som partiet var tvunget ud i, efter det stod krystalklart, at Sophie Hæstorp Andersen ikke formåede at overbevise sit parti om, at hun kan generobre posten.
Sophie Hæstorp Andersen præsterede et historisk dårligt valgresultat tilbage i 2021. Hun blev udelukket fra at få indflydelse på sit eget budget, og hun har gennem hele perioden fremstået som en svag forhandlingsleder med en tilsvarende uklar profil.
Var Sophie Hæstorp Andersen blevet på posten, kunne Socialdemokratiet se frem til at lande som et marginalt midterparti i Borgerrepræsentationen. Det er den slags partier, der ofte får lov til at pege på en overborgmester - men fra et andet parti.
Men vil den nye socialdemokratiske spidskandidat kunne redde sit parti i København? Det er nok et åbent spørgsmål. Pernille Rosenkrantz-Theil vil næppe komme op på tidligere overborgmester Ritt Bjerregaards (S) niveau. Hun trak i sit valg over 60.000 personlige stemmer.
Men der er ingen tvivl om, at Pernille Rosenkrantz-Theil har en bedre chance end Sophie Hæstorp Andersen. Hendes chancer blev af hendes eget parti vurderet til at være tæt på nul.
Det er nu op til socialdemokraterne i København på et ekstraordinært delegeretmøde at vælge den nye spidskandidat. Men der er ingen tvivl om, at Pernille Rosenkrantz-Theil vil blive båret frem. Ganske simpelt, fordi hun repræsenterer et håb for København, som partiet ikke har haft længe.
Men den nye spidskandidat står overfor nogle gevaldige udfordringer. Hun skal sikre, at børnefamilierne i byen, som hidtil har været socialdemokratiske kernevælgere, igen kan se en idé i at stemme socialdemokratisk.
Mette Frederiksen (S) trak ikke alene en kanin op af hatten – hun placerede en kæmpe elefant på rådhuset og skabte et vist håb i sit parti i hovedstaden.
Carsten Mai
Kigger man på byområderne udenfor centrum og brokvartererne, det, der benævnes som en ”doughnut” på rådhuset, siver de socialdemokratiske vælgere fra. Ikke mindst Konservative har fremgang i netop de dele af byen.
Pernille Rosenkrantz-Theils baggrund i Enhedslisten kan være en fordel på eksempelvis Nørrebro. Men på den anden side står netop Enhedslisten rekordstærkt i København - og hvorfor stemme blegrødt, hvis man er til det mørkerøde?
Omvendt skal den nye spidskandidat også orientere sig mod de københavnere, som ligger på midten i det politiske spektrum. Dem, der gerne vil have alt det grønne, men som også mener, de er nødt til at have en bil for at få det hele til at hænge sammen.
Men alt i alt trak statsminister Mette Frederiksen (S) ikke alene en kanin op af hatten – hun placerede en kæmpe elefant på rådhuset og skabte et vist håb i sit parti i hovedstaden.
Spørgsmålet er, om partiet handler for sent? SF i København med borgmester Sisse Marie Welling i spidsen har godt fat i de københavnske vælgere, og selvom Enhedslisten næppe når samme valgresultat næste gang som i 2021, vil de fortsat være det største parti byen.
Kan SF, Enhedslisten og Alternativet samle et flertal efter valget, bliver Sisse Marie Welling ny overborgmester. Uanset at Socialdemokratiet nu har fået en stærkere spidskandidat.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Københavns Kommune vil mindes byens dræbte kvinder. Men de har glemt tre






























