Bliv abonnent
Annonce
Om  
Claes Nilas

Claes Nilas får ny post i integrationsembedsværket

21. december 2015 kl. 12.13

En af hovedpersonerne i statsløsesagen, der kostede Birthe Rønn Hornbech (V) hendes ministerpost, tidligere departementschef Claes Nilas, får efter nytår et nyt højtrangerende job i administrationen for integrationsarbejdet. 

Af en pressemeddelelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fremgår det nemlig, at ministeriet betragter statsløsesagen som afsluttet for Claes Nilas, der siden regeringsskiftet har hjulpet det gamle ministerium for by, bolig og landdistrikter på plads i det nye Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium. 

Derfor overgår han 1. januar til en stilling som kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Claes Nilas er uddannet cand.jur og har haft sin gang i flere ministerier siden 1980. Blandt andet har han været departementschef i Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og senest i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026