
Ingen modkandidater er stillet op imod Dansk Psykolog Forenings forperson, Dea Seidenfaden, og hun er derfor blevet genvalgt og fortsætter på posten de næste tre år.
Det skriver Dansk Psykolog Forening i en pressemeddelelse.
"Jeg vil arbejde benhårdt for at holde politikerne op på at løfte indsatsen i psykiatrien – ikke mindst for vores børn og unge, der venter alt for længe på hjælp. Det handler om at sikre, at der er bedre tilbud til patienter og pårørende, men hvis vi skal lykkes, forudsætter det gode arbejdsvilkår for de fagprofessionelle," siger Dea Seidenfaden.
Hun overtog posten i sommeren 2023 efter Eva Secher Mathiasen, og hun har også fungeret som konstitueret formand uner Eva Secher Mathiasens barselsperiode i 2022.
Dea Seidenfaden er autoriseret psykolog og uddannet specialpsykolog i psykiatri. Hun har tidligere været områdechef i Københavns Kommunes enhed for kriminalpræventive indsatser og arbejdet som psykolog for Røde Kors, og hun har siden 2022 været bestyrelsesforperson i Dignity.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
Nyhedsoverblik

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang

























