Debat: Illusionen om et enstrenget skilsmissesystem

DEBAT: Det kniber med at omsætte fine intentioner til praktiske forbedringer i regeringens forslag til et nyt skilsmissesystem, skriver Tanja Graabæk, direktør og chefjurist i Hvert 3. barn.

Af Tanja Graabæk 
Direktør og chefjurist i Hvert 3. barn

I Hvert 3. barn møder vi hver dag forældre, og ikke mindst børn, som kommer i klemme, når skilsmissesager gør ondt. Vi ønsker os brændende et nyt skilsmissesystem med mere individuel hjælp og overskuelighed.

Derfor tager vi – som jeg skrev i sidste uge her på Altinget.dk – afstand fra regeringens nye skilsmisseforslag, som ikke ændrer skilsmissefamiliernes virkelighed bortset fra børneenheden og ændret sagsvisitation (fra sagstype til konfliktniveau, hvor forældre i øvrigt opdeles i A- og B-hold afhængig af deres økonomi). Kommunerne og fogedretten fortsætter som selvstændige ”siloer”, der kan spilles ud mod og underkende hinandens og skilsmissesystemets vurderinger. Den aktuelle indgang til systemet vil fortsat skulle ligge samme sted, blot skifter Statsforvaltningen navn til Familieretshuset.

Vi kan sagtens tilslutte os politikernes tanker om et konfliktnedtrappende og forebyggende skilsmissesystem, som f.eks. Pernille Rosenkrantz-Theil beskriver her på Altinget. Men det kniber altså med at omsætte de fine intentioner til praktiske forbedringer i regeringens forslag.

Et enstrenget system
”Børn skal ikke være kastebolde i skilsmissesager” anfører Danske Familieadvokater i deres indlæg på Altinget. Det er svært at være uenig i! Men hvordan undgår man det, når en sag vil skulle behandles af forskellige instanser afhængigt af, hvor vrede forældrene er på hinanden her og nu? Et enstrenget system skal ikke kun handle om, at en skilsmissesag kører i ét myndighedsspor ad gangen.

Det må og skal være et generelt simpelt og gennemskueligt system. Som en klient sagde til mig: ”Åh, jeg vil gerne skulle skrive det samme sted hen hver gang og gå ind af den samme dør til alle møder – jeg har ikke overskuddet til at skulle til at sætte mig ind i et nyt system. Nu har jeg lige lært, hvordan Statsforvaltningen fungerer.”

Hun havde haft samværssager i Statsforvaltningen og stod nu over for en bopælssag i retten. Men det er desværre virkeligheden for borgerne, når sager visiteres til to forskellige myndigheder.

Regeringen ignorerer desuden foreløbige evalueringskonklusioner fra VIVE (udmeldt på dialogmødet), der viser, at selv højkonfliktsagerne drager fordel af ”den bløde tilgang” (samarbejdskurser). Men disse sager vil regeringen sende til domstolene, fordi politikerne åbenbart tror, at højkonfliktsagernes problemer forsvinder ved en domsafsigelse.

Konfliktfyldte skilsmissesager har ikke behov for en hammer, der slår hårdt ned én gang. De har behov for hjælp, der løbende tilpasses deres situation, for følelsesmæssige konflikter løses ikke ved dom. En dom kan løse en konkret uenighed, men den bagvedliggende konflikt forsvinder ikke og medfører typisk nye uenigheder.

Domstole sikrer ikke fleksibilitet 
I Hvert 3. barn deler vi derfor de bekymringer, som Børns Vilkår luftede her på Altinget, om et skilsmissesystem, der involverer domstolene. Skilsmissefamilierne har behov for et fleksibelt system, og det kan domstolene ikke imødekomme. Domstolsbehandling kan ikke medføre øget sandhed, for familieretlige sager handler ikke om sandhed versus løgn, men om parternes subjektive virkelighed. Domme giver ikke borgerne indsigt i beslutningsovervejelser, for i praksis begrundes domme ikke uddybende.

Domstolene kan samle sagerne, men det kan man også administrativt, for ofte hænger løsningen på andre uenigheder ved samlivsophør (f.eks. retten til boligen) tæt sammen med en afklaring om børnene.

Endeligt modsvares retssikkerhedsgarantien i Retsplejeloven af Forvaltning- og Offentlighedsloven for det administrative system – medmindre politikerne mener, at disse love, som de selv arbejdsmæssigt er underlagt, ikke giver borgerne den fornødne retssikkerhed?

Lad os derfor få et reelt enstrenget administrativt system, hvor førsteinstansen har frie rammer til at sikre den enkelte familie hjælp samt egen driftsoptagelse af sager. Vi bakker endvidere op om det ankenævn, som flere fagpersoner har foreslået, dog gerne med en dommer som formand (sikrer international anerkendelse), en børnepsykolog og et ad hoc-medlem (inddragelse af specialviden).

Lad os hjælpe skilsmissefamilierne baseret på deres virkelighed og behov.

Forrige artikel Carl Holst: Nyt skilsmissesystem sætter barnet i centrum Carl Holst: Nyt skilsmissesystem sætter barnet i centrum Næste artikel Socialrådgivere: Samarbejde i fokus for nyt skilsmissesystem Socialrådgivere: Samarbejde i fokus for nyt skilsmissesystem
  • Anmeld

    Mirel

    At tale med to tunger...

    Det klinger hult i mine ører, når jeg tænker på at en psykolog hos hvert 3. barn skrev flere siders udtalelse om mig og mit barn, uden at have mødt os - men alene baseret på faderens løgne.