Embedsmænd klar til valg

Nok ligger det i statsretten, at Slotsholmen er sat i verden for loyalt at hjælpe den siddende regering. Men topembedsmændene samler hele tiden op, hvad den anden side af folketingssalen mener.

Hegelund & Mose
Forfattere og rådgivere

Der er langt fra gået valgkuller i den blandt statens topembedsmænd. Nok er medierne fyldt med gætterier om, hvornår der kommer et valg. Men som altid tager embedsværket den slags spekulationer med nøgtern kølighed, for de er sat i verden for at betjene Helle Thornings-Schmidts regering 100 procent lige indtil det sekund, hun udskriver valget.

Departementscheferne har imidlertid noteret sig, at deres ministre ikke helt opfører sig, som de plejer. Et kig i ministrenes mødekalendere viser, at fokus i et vist omfang er rettet mod socialdemokratiske og radikale kernevælgere i Jylland, på Fyn og i hovedstadsområdet. Ministrene vil gerne ud af huset og markere sig ved medieegnede events – som statsministerens Bilka-besøg i Ishøj – og på møder i valgkredsene, ofte fjernt fra Slotsholmen.

I mellemtiden passer og forbereder systemet de sager, der trods alt stadig er tilbage hos et ministerhold, hvis regeringsprogram er tæt på at være udtømt. I visse fagministerier er der stadig en del at se til – en planlagt gymnasiereform, ændringer i lejeloven og den slags. Men reformtrangen på de helt store områder har tilsyneladende lagt sig – i hvert i denne omgang.

Oppositionens hjerteblod registreres
Derfor har de politisk tænkende embedsmænd tid til at gøre sig tanker om, hvad der vil ske på deres område, hvis en blå regering kommer til.
Topcirklerne på Slotsholmen læser også meningsmålinger, og ligesom kommentatorerne spekulerer de i ministernavne. Ikke officielt forstås, men bag de lukkede døre: Åh, nej – da vel ikke hende! Og hvis det nu ender med ham, som Løkke skylder ekstra meget efter formandsopgøret med Kristian Jensen, bliver det måske et superministerium, vi får denne gang. Så snupper vi en ordentlig ressortbid fra et andet ministerium. Det bliver departementchef-kollegaen derovre næppe glad for.

Det ligger i Slotsholmens DNA i god tid at sætte sig ind i, hvad der er oppositionens hjerteblod. Sådan var det også op til valget i 2011: Da Thorning og Villy Søvndal som oppositionsledere på et velbesøgt pressemøde i 2010 lancerede deres økonomiske genopretningsplan, ”Fair Løsning” (den med ”hvis du har 12 minutter, så har vi løsningen”), sad embedsmænd fra Finansministeriet nede på tilhørerrækkerne og tog noter. De var nemme at kende; betydeligt bedre klædte end reporterne, som de var.

Formålet med tilstedeværelsen var dobbelt. Officielt skulle de hjælpe finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) med at udfordre det daværende politiske tandempars økonomiske politik – herunder ikke mindst ”Fair Løsning”. Men der blev også produceret notater til skufferne.
Over for Claus Hjort gjorde de gode miner til slet spil, selvom Hjort som kender af spillet godt vidste, at den slags foregår, for sådan er det danske embedsapparat indrettet: Regeringens embedsmænd skal holde sig bredt orienterede.

Løbende opsamling
Nok ligger det i statsretten, at Slotsholmen er sat i verden for loyalt at hjælpe den siddende regering. Men topembedsmændene samler hele tiden op, hvad den anden side af folketingssalen mener. Det kan ske ved at ledsage ministeren til et samråd ovre i Folketinget, deltage i ordførermøderne eller notere sig indholdet i beslutningsforslag og andre udspil.

Før sidste valg var det en helt ny oplevelse for de magt-debuterende SF'ere, at embedsværket interesserede sig så meget for folkesocialisternes politik. Selv en garvet politiker som Holger K. Nielsen havde ikke prøvet den slags før. Men sådan er det, når et parti har varslet, at det er parat til at forlade hængekøjen og tage regeringsansvaret på sig.

I dag er det især Venstre og Dansk Folkeparti, Slotsholmen holder et ekstra øje med. De to partier vil få en nøglerolle, hvis Lars Løkke Rasmussen vinder valget. Embedsværket vil nødigt tages i at være dårligt forberedt, når en ny statsminister dukker op med sit regeringsprogram.

Venstre kender man. DF vil derimod – som SF’erne – være novicer i regeringsførelse og det løbende samarbejde med systemet. Men med embedsmandsøjne kan – når bortses fra de politiske besværligheder – DF forekomme at være mere regeringsparat, end SF var i 2011. Stærk topstyring kan sikre kursen, når der skal sluges kameler, ifald DF går i regering.

Fortyndet kontakt under valget
Topembedsmændene vil monitorere oppositionen ekstra meget i selvsamme øjeblik, Thorning udskriver valget. De vil have god tid til den slags sysler, for Slotsholmen går i pindsvinestilling over for Socialdemokraterne og Radikale.

Kun departementschefen og ministersekretariatet må have en vis fortyndet og forretningsmæssig kontakt til ministeren i de uger, valgkampen varer. Kontakten til resten af huset lukkes ned. Og det er – i princippet – helt slut med, at systemet leverer politisk rådgivning. Der må ikke laves flere papirer til ministeren, det er også slut med briefinger.

Til gengæld er der intet til hinder for, at embedsmændene – mens valgkampen raser – pudser deres skuffeplaner med gode ideer af og forbereder systemets velkomstpakke til en ny minister.

For en erfaren Sir Humphrey-type er det lidt af en balancegang. Man skulle jo nødigt virke doserende og lægge alt for mange planer ind på den nyudnævnte ministers bord, i hvert fald ikke i første hug. Ministeren må først på banen, lyder den drevne kalkule. Så kan embedsmanden komme med sine forslag i anden runde, hvis ministeren skulle vise sig at være helt blank og ikke er udstyret med en tilstrækkeligt skarp to-do-liste fra regeringstoppen.
Vi har jo – trods alt – stadig ministerstyre i dette land.

Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk.