Eva Secher Mathiasen: Børn har brug for forældre, der kan tale sammen

Af Eva Secher Mathiasen
Formand Dansk Psykolog Forening

Når mor og far skal skilles, sker det nogle gange, at børnenes behov overdøves af konflikter, kuldsejlet økonomi og forældrenes følelsesmæssige morads. Det sker ikke, fordi forældrene ikke længere vil deres børn det bedste – det sker, fordi skilsmisser sorterer under de livsbegivenheder, der for alvor kan hive tæppet væk under vores eksistensgrundlag og de drømme, vi har om fremtiden.

Skilsmisse kan true børnenes trivsel som voksne
Det er let at blive enige om, at børnenes trivsel er forældrenes ansvar, selvsagt også i forbindelse med en skilsmisse. Men når vi samtidig fra forskning har solid viden om, at skilsmisse er en risikofaktor for en sund udvikling hos børnene og for senere trivsel i voksenlivet, nytter det ikke, at vi som samfund vender det blinde øje til, når nogle forældre har behov for en udstrakt hånd til at bære ansvaret og få hverdagen til at fungere for børnene efter et brud.

Derfor er det ekstra vigtigt, at man i det nye skilsmisse-system, som der i disse dage forhandles om på Christiansborg, sætter barnet i centrum og sikrer, at ambitionen først og fremmest bliver at give de børn, hvis trivsel kommer på spil, en lige så tryg og god opvækst, som hvis deres forældre ikke havde gennemgået en skilsmisse.

Derhen når vi kun, hvis vi er klar til at rette lyset mod børnene og deres behov i en skilsmisse og særligt i de svære sager laver grundige og kvalificerede undersøgelser af, hvad der er barnets behov, samt får forståelse for og indblik i den enkelte families dynamikker.

Ny lovgivning skal støtte forældre med brug for hjælp
Den nye skilsmisse-lovgivning skal derfor understøtte, at forældre med behov for hjælp også får hjælp til at bære ansvaret for at sikre et godt børneliv. Derfor skal vi tilbyde forældrene løsninger, der får dem til at samarbejde og lave gode aftaler, der hjælper børnene til en god hverdag trods det brud, både børn og voksne går igennem.

Barnets udvikling skal være den røde tråd i indsatsen og skal være det, et nyt skilsmissesystem skal indrettes efter i de tilfælde, hvor forældrene ikke er, eller på egen hånd kan blive, enige.

Eva Secher Mathiasen
Formand Dansk Psykolog Forening

Det kan ske i form af eksempelvis mægling, rådgivning, konfliktforebyggende tilbud, forældregrupper, børnegrupper eller forældre-kurser.

I dag er der nogle kommuner, der er gået i gang med det arbejde, for eksempel tilbydes der familiekurser i Aabenraa og Odense. Men kigger man ud over det danske landskab, er indsatsen i dag generelt alt for tilfældig, og det er langtfra alle familier med skilsmisse-problemer, der har adgang til relevante tilbud.

Vi skal i den forbindelse huske på, at brændte følelser og konflikter ikke stopper, fordi der er faldet en afgørelse om samvær. Den svære hverdag fortsætter.

Nogle sager er så betændte af alt fra økonomi til samvær og mors eller fars nye kærlighedsliv, at der også kan være brug for løsninger, der støtter familien og ikke mindst børnene i at komme igennem den familiekrise, en skilsmisse for nogle kan fortsætte med at være.

Nogle familier skal have hjælpes med mere end skilsmissen
I familier, hvor der er massive sociale- eller helbredsproblemer hos den ene eller begge forældre, er det også vigtigt, at vi har ”øjnene på bolden” og ser ud over den verserende konflikt.

Er der eksempelvis misbrugsproblemer, vold eller psykiske problemer, så er det vigtigt at sikre, at familien får hjælp til at løse disse udfordringer og ikke kun får behandlet deres skilsmisse som en konfliktfyldt retslig tvist, der handler om samvær og økonomi. 

I mange andre lande ses skilsmisser traditionelt som en retslig tvist, hvad det desværre også ofte ender med at blive, når det er forælderperspektivet, der gøres til det primære.

Men det er hverken mor eller fars situation, der er det væsentligste. Barnets udvikling skal være den røde tråd i indsatsen og skal være det, et nyt skilsmissesystem skal indrettes efter i de tilfælde, hvor forældrene ikke er, eller på egen hånd kan blive, enige. En retslig afgørelse skaber ikke den enighed og er ikke i sig selv faciliterende for det samarbejde, som er så afgørende for, at barnet kan få ro i sin hverdag og udvikle sig sundt og godt.

Hvis vi vil, kan Danmark blive et foregangsland. Vi kan skabe et skilsmissesystem, der først og fremmest er et svar på børnenes udviklingsbehov. Og som ad åre vil vise sig i forskning ved, at skilsmisse ikke længere i Danmark er en risikofaktor for børnenes udvikling.

Derfor håber jeg, at de forhandlinger, som lige nu foregår på Christiansborg, først og sidst tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad har børnene brug for, at vi som voksne beslutter om det nye skilsmissesystem?