Debat

Familiecenter: Sådan lykkes det socialdemokratiske Apollo-projekt

REPLIK: Forældresamarbejde er afgørende i arbejdet med socialt udsatte børn. Derfor bør der bruges samme mængde ressourcer på forældrene som på børnene, skriver forstander på Familiecentret Vibygård, Iver hecht, til socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S). 

Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Iver hecht
Cand.Psych. Aut, forstander på Familiecentret Vibygård

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil.

Respekt og tak til dig og Socialdemokratiet for at præsentere et flot og ambitiøst Apollo-projekt.

Som kaptajn på et familiecenter i 30 år har jeg efterhånden en vis erfaring udi rumfart og vil gerne have lov at give mit besyv med.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Du ønsker, at samfundet blander sig mere i familiens liv. Og faktisk råber mange familier om hjælp og vil gerne have indblanding udefra. De bliver desværre bare mødt af mangelfuld sagsbehandling, halvhjertede udredninger og fortravlede forældrekompetenceundersøgelser.

Samarbejde er vejen frem
Hvis Apollo-projektet skal lykkes, må vi til at tænke anderledes. Vi bliver nødt til at ændre menneskesyn og have fokus på, at mennesker er dybt afhængige af deres nære relationer - relationer, som i vid udstrækning skabes i den tidlige tilknytning mellem forældre og børn.

Da jeg arbejdede i psykiatrien, så vi, hvordan forældre blev reduceret til forstyrrende pårørende. Det samme risikerer vi på det sociale område. Her bliver forældre alt for nemt opfattet som barnets modstandere.

Iver hecht
Forstander på Familiecentret Vibygård

Børn er ekstremt loyale over for deres biologiske forældre og vice versa. Der eksisterer nogle gensidigt meget stærke og betydningsfulde bånd, som er både biologisk og psykologisk betingede.

Denne gensidighed betyder også, at far og mor handler ud fra, hvad de mener er godt for barnet. Udsatte familier består - ligesom alle andre familier - af forældre, som vil deres børn det bedste. Men ofte har de ikke de nødvendige psykiske og økonomiske ressourcer, fordi de selv er vokset op i udsatte familier og blev svigtet af både forældre og samfund.

Da jeg arbejdede i psykiatrien, så vi, hvordan forældre blev reduceret til forstyrrende pårørende. Det samme risikerer vi på det sociale område. Her bliver forældre alt for nemt opfattet som barnets modstandere.

Det er de også en sjælden gang imellem (fx i Tønder-sagen), men i langt de fleste tilfælde ønsker forældrene jo det allerbedste for deres børn - og de er drevet af kærlighed, som udgør det vigtigste råstof i relationen mellem mennesker!

I stedet for at gøre forældrene til barnets fjender, bør vi anerkende og samarbejde med dem og give dem al den støtte, de har brug for. Hvis ikke vi bruger lige så mange ressourcer på forældrene som på børnene, så kommer vi aldrig helt til månen.

Har du, Pernille Rosenkrantz-Theil, brug for inspiration, er du velkommen her på Familiecenter Vibygård, så du kan se, hvordan vi i 30 år har bygget på den hjælperaket, der kan være med til at løfte jeres Apollo-projekt og Danmarks udsatte børn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00