Fond: I 2030 skal alle unge kunne gennemføre en ungdomsuddannelse

I 2030 skal alle unge være klar til at tage en ungdomsuddannelse, når de går ud af 9. klasse.

Det er målet i en ny, skærpet strategi fra Egmont Fonden.

”Det er et meget ambitiøst mål, synes vi, og også en lille smule idealistisk. Men det er helt bevidst, at vi siger alle unge, for vi mener, at alle unge skal have en chance og bør have en uddannelse,” siger direktør i Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration Henriette Christiansen.

Det netop vedtagne strategipapir er fundamentet for fondens indsats mod det, den kalder moderne fattigdom.

”15 procent af de børn og unge, som går ud af skolen, kan ikke læse, skrive og regne i tilstrækkelig grad til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi synes, det er et stort svigt, at der er så mange børn, som ikke har den livsduelighed, der er nødvendig for at klare sig godt som børn og efterfølgende som voksne,” siger Henriette Christiansen.

Tidligere arbejdede Egmont Fonden også med højt begavede børns udfordringer i forhold til trivsel og læring og med at hjælpe børn i forbindelse med livskriser som skilsmisser og dødsfald i familien.

Begge dele er ude af den nye strategi, og dermed snævrer fonden sit strategiske fokus ind. Men ved kun at sætte ét overordnet mål åbner fonden samtidig for nye muligheder, pointerer Henriette Christiansen.

”Vi kan sætte tidligt og mere helhedsorienteret ind, og det er en ændring i forhold til tidligere. Nu kan vi arbejde med barnet, fra det ligger i mors mave. Og det er meget hensigtsmæssigt, for vi ved jo fra forskningen, at en tidlig indsats betaler sig – både menneskeligt og samfundsøkonomisk,” siger hun.

Problemet er splittet op i tre
I formuleringen af sin målsætning har Egmont Fonden ladet sig inspirere kraftigt af FN's Verdensmål – nærmere bestemt mål nummer 4, som handler om at sikre alle verdens piger og drenge lige adgang til en grundskole og ungdomsuddannelse af høj kvalitet.

”Det har betydet meget for vores overordnede succeskriterium,” siger Henriette Christiansen.

Hun tilføjer, at det også har krævet hjernevindinger at få gjort målsætningen operationel. Egmont Fonden har splittet målet op i tre delproblemer, som ofte lapper ind over hinanden:

• Børn med læringsproblemer, hvis behov imødekommes i utilstrækkelig grad
• Børn med lavt selvværd, som ofte mødes med lave forventninger
• Børn, som kommer fra hjem med utilstrækkelige forældrekompetencer

De tre delproblemer skal angribes fra forskellige vinkler og med forskellige tilgange. I nogle tilfælde er det barnet selv, der har brug for støtte. I andre tilfælde er det familien eller de andre voksne, der omgiver barnet, fortæller Henriette Christiansen.

”Vi har igennem de senere år haft et meget stærkt børneperspektiv, og vi lægger også stadig meget vægt på, at vi arbejder for og med børn. Men i vores strategiproces er vi blevet mere opmærksomme på, at den gode indsats også nogle gange retter sig mod de voksne – eller mod børn og voksne sammen,” siger hun.

Alliancepartnere søges
Egmont Fonden har ikke lagt sig fast på, præcis hvordan målet om at gøre alle unge i stand til at tage en ungdomsuddannelse skal nås. Henriette Christiansen pointerer, at der bliver behov for at tage forskellige redskaber i brug.

”Vi tænker, at målet helliger midlet. Nogle gange kan behovet være en kapitalindsprøjtning; andre gange at der tilvejebringes ny viden på et felt, eller at der skabes et netværk, som arbejder sammen om et mål,” siger Henriette Christiansen og tilføjer, at det ofte er en kombination.

Givet er det, at der bliver brug for samarbejder med mange organisationer og myndigheder for at komme i mål.

”Vi kan ikke løse det alene. Så vi er meget interesserede i at finde alliancepartnere, som vi kan samarbejde med,” siger hun.

Ingen smækken med døren
Indsnævringen af det strategiske fokus betyder også, at der er områder, Egmont Fonden siger farvel til. Det drejer sig om højt begavede børn, skilsmisseområdet og til sidst sorgområdet, som fonden ellers har støttet i 25 år.

For alle tre områders vedkommende har fonden lavet en såkaldt sunsetting strategi – altså en nænsom tilbagetrækning, fortæller Henriette Christiansen.

”Der er nogle områder, som vi vil forlade som følge af vores nye strategi. Men det vil vi gøre på så forsvarlig vis som muligt,” siger hun.

På alle tre områder har fonden tilvejebragt og samlet viden, der gør, at andre aktører kan tage over. På sorgområdet, for eksempel, udgiver Egmont Fonden en antologi over de seneste 25 års udvikling på feltet. Den indsamlede viden vil blive fremlagt på en konference i løbet af 2017.

”Så vi smækker på ingen måde med døren på de felter, vi har været på, og som vi nu forlader,” siger Henriette Christiansen.