Debat

Forskere: Unge flygtninge brænder for at komme i gang med livet i Danmark

KRONIK: Unge flygtninge har brug for støtte til at blive en del af det danske samfund, men det handler ikke kun om at lære dansk sprog og kultur, skriver forskerne bag forskningsprojektet 'Børn der flygter alene'.

Foto: /Børn der flygter alene
Julie Arnfred Bojesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Margit Næsby, Børn- og Ungechef, Roskilde Kommune
Signe Hvid Thingstrup, lektor og ph.d., Professionshøjskolen UCC
Nelli Øvre Sørensen, lektor emerita og ph.d., Professionshøjskolen Absalon
Lars Aagerup, lektor og ph.d., Professionshøjskolen Absalon

I 2014-2015 begyndte der at komme langt flere uledsagede flygtningebørn og -unge til Danmark. Det skabte et øget behov for forskningsbaseret viden om, hvordan de får den bedste start på livet i Danmark.

Hvad var deres ønsker og drømme? Hvordan kunne man fremme den gode integration? Og hvad var den bedste måde for de unge flygtninge at bo på? De spørgsmål og mange andre er blevet stillet i udviklingsprojektet ’Børn der flygter alene’, som vi i Roskilde Kommune og på professionshøjskolerne UCC og Absalon har gennemført i samarbejde med Udlændingestyrelsen og Røde Kors.

Forskning med fokus på de unge
Parallelt med udviklingsprojektet er der gennemført et forskningsprojekt med fokus på de unges perspektiver, kritik af og ønsker til deres liv i Danmark. Her så vi blandt andet, at de unges drømme ligner de drømme, alle unge har. De vil gerne i gang med en uddannelse og have et arbejde, og de er ivrige efter at få venner, også danske venner, og samtidig have kontakt med deres egen familie.

Institutioner og systemer afspejler dominerende nationale logikker om for eksempel at lære dansk og at lære dansk arbejdspladskultur at kende, før du kan komme videre.

Margit Næsby, Signe Hvid Thingstrup, Nelli Øvre Sørensen, Lars Aagerup
Hhv. Børn- og Ungechef, Roskilde Kommune, lektor og ph.d., Professionshøjskolen UCC, lektor emerita og ph.d., Professionshøjskolen Absalon, lektor og ph.d., Professionshøjskolen Absalon

De unges udsagn viser, at de har brug for støtte til at blive en del af det danske samfund, men at det ikke kun handler om at lære dansk sprog og kultur.

Forskningsprojektet viser, at de unge meget gerne vil i gang med et meningsfuldt liv og med de ting, de brænder for. Det føles som ventetid, at de først skal ’sluses ind’, før de kan komme i gang med det. De oplever, at det store fokus på dansk sprog og kultur betyder, at der ikke er blik for deres baggrund, deres erfaringer og deres ønsker.

Man bør inddrage de unges synspunkter
Det virker meningsløst at skulle bruge to år på at læse dansk på en sprogskole, før man kan tage hul på det, man egentlig gerne vil, eller at få en praktik, hvor man skal fylde dåser på hylderne i et supermarked for at lære om dansk arbejdskultur. Som en af de unge selv formulerede det til et af projektets seminarer: ”Hvis jeg skal sige, hvad jeg gerne vil, så er det mekaniker. Så fortalte jeg det til min sagsbehandler, men så fik jeg praktik i Føtex. Man kan ikke blive mekaniker i Føtex.”

Her ser vi et eksempel på, at institutioner og systemer afspejler dominerende nationale logikker om for eksempel at lære dansk og at lære dansk arbejdspladskultur at kende, før du kan komme videre, og det kan gøre det sværere at vise fleksibilitet over for de unges individuelle drømme og forudsætninger.

De professionelle er bestemt engagerede og optagede af at hjælpe de unge godt på vej. Meget tyder dog på, at de unge møder institutioner, der fra politisk side er præget af bestemte logikker. Det kan betyde, at der arbejdes ud fra en bestemt forståelse af, hvordan det gode liv ser ud, og hvordan man kan hjælpe de unge med at få det, og at man mister blikket for den enkelte unge.

Derfor er det en god idé, at man ikke bare i kommunerne, men også på nationalt plan, bliver bedre til systematisk at inddrage de unges egne drømme og ressourcer og får et bredere perspektiv på, hvad et godt liv er for de unge.

Andre udfordringer end anbragte unge
Ifølge tal fra Dansk Flygtningehjælp steg antallet af børn og unge under 18, der søger asyl i Danmark, fra 355 til 2144 fra 2012 til 2015. Det har givet kommunerne en helt ny udfordring.

I Roskilde har man blandt andet set på, hvordan de unge uledsagede flygtninge kunne bo på den bedste måde, og hvordan de kunne få tilknytning til danskere med det samme.

I starten af projektet var planen, at de skulle ud at bo i plejefamilier – det, man kalder integrationsfamilier. Det er nogle unge kommet til, mens andre bor på bosteder sammen med andre i samme situation. Alle flygtninge under 18 år får tilkendt en forældremyndighedsindehaver, og de unge får også tilbudt venskabsfamilier.

Det er ikke alle, der har lyst til at få en venskabsfamilie, men for mange er det en god mulighed. I projektet har vi set, at en del familier holder kontakten med de unge, også når de er fyldt 18.

Ikke undervurdér fællesskabet
I Roskilde Kommune bor de uledsagede unge, som ikke bor hos en plejefamilie, på bosteder, hvor der kun bor andre unge uledsagede. De bor altså ikke sammen med anbragte unge med dansk baggrund. De fleste anbragte unge har nogle andre vanskeligheder – ofte har deres forældre ikke kunnet magte opgaven. De fleste uledsagede ville have boet i en familie, hvis de ikke var flygtet, og har ikke nødvendigvis oplevet svigt i deres barndom, og derfor har de forskellige behov for støtte.

I projektet har det vist sig, at de uledsagede flygtningeunge har stor gavn af de fællesskaber, de har med andre unge på bostederne. De savner deres familier, men finder stærke fællesskaber på bostederne. De hjælper for eksempel hinanden med lektier og låner penge af hinanden. Der er også en stor fordel i, at de kan tale ubesværet sammen på deres modersmål. Det er altså vigtigt, at man i sin iver efter at få de unge ind i samfundet ikke undervurderer, hvor vigtigt det er, at de unge kan hjælpe hinanden og trække på de ressourcer, de har.

Forskning ændrer praksis
Det er en særlig pædagogisk opgave at arbejde med de uledsagede unge – også fordi de kan have traumer fra flugten. I Roskilde Kommune er der skabt det, man kalder Roskilde-uddannelsen for blandt andet pædagoger og forældremyndighedsindehavere. Her er der mulighed for at dele viden mellem sektorer, og netop samarbejdet på tværs gør, at projekter som ’Børn der flygter alene’ kan gøre en forskel for modtagelsen af uledsagede unge.

Projektet giver inspiration til nye perspektiver på de unges udfordringer og til at forholde sig til de unge på en mere spørgende måde. Især er det vigtigt også at have blik for de måder, de unge selv er med til at skabe deres egen hverdag og fremtid på, og at støtte dem i det.

Og her er forskningen en afgørende del af projektet. Den bidrager med ny viden om feltet, og den viden kan forhåbentlig også bruges i andre kommuner. Som kommune er det givende at åbne sin praksis op, invitere indenfor og få stillet spørgsmål til det, man gør.

Dokumentation

Projektet ’Børn der flygter alene’ er et samarbejde mellem Roskilde Kommune, Røde Kors, Udlændingestyrelsen og professionshøjskolerne UCC og Absalon og er støttet af Velux Fonden.

I forbindelse med projektet har de uledsagede flygtningeunge været med til at lave introfilm til andre flygtningeunge, hvor de speaker på arabisk, dari, pastho og trigrinya. Filmen kan ses her

Læs den afsluttende rapport om projektet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00