Bliv abonnent
Annonce
Om  
Lone Becker Kjærgaard

Frederikshavn henter direktør fra Holstebro Kommune

28. januar 2022 kl. 10.00

Lone Becker Kjærgaard tiltræder som direktør i Frederikshavn Kommune.

Det skriver Frederikshavn Kommune i en pressemeddelelse.

Hun kommer fra en stilling som direktør for Social og Sundhed i Holstebro Kommune, hvor hun i to år har haft ansvaret for kommunens største velfærdsområde. Til foråret skal hun fremover være direktør for et tværfagligt område. Det er endnu ikke blevet fastlagt, hvordan områderne skal fordeles.

"Velkendte problemer skal løses på en ny måde. Og vi skal være kreative med, hvordan vi løser problemerne. Frederikshavn Kommune har søgt en direktør, der har lyst til at arbejde sammen på tværs, og min styrke er netop at finde nye løsninger til gavn for landdistrikterne, byerne – ja, hele kommunen. For vi skal turde at gøre noget andet end vi plejer," udtaler Lone Becker Kjærgaard i pressemeddelelsen.

Med tiltrædelsen af Lone Becker Kjærgaard er direktionen dermed fuldtallig igen. Borgmester Birgit S. Hansen ser også frem til samarbejdet med den 49-årige direktør.

"Lone Becker kommer med en energi og en lyst til at være en del af holdet. Det lyser ud af hende. Samtidig står hun på et solidt fundament, og man er ikke i tvivl om, at hun kommer med en mission om, at ville udvikle og gøre Frederikshavn Kommune endnu bedre, og det vil vi alle komme til at mærke i fremtiden," udtaler Birgit S. Hansen.

Lone Becker Kjærgaard havde sidste arbejdsdag i Holstebro Kommune 28. februar og tiltræder officielt sin nye stilling 1. marts.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Her er de nye ordførere efter valget
Partierne er så småt begyndt at udpege nye socialordførere efter valget. Her kan du læse, hvem det er:

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026