Bliv abonnent
Annonce
Om  
Christine Brochdorf

Furesø melder klar med ny kommunaldirektør

23. juni 2016 kl. 12.26

Furesø Kommune har nu fundet afløseren til Rasmus Bjerregaard, som stoppede som kommunaldirektør 1. april. I stedet tiltræder 44-årige Christine Brochdorf, som dermed forlader sin stilling som børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune.

Det skriver Furesø Kommune.

Christine Brochdorf tiltræder med en bred ledelseserfaring, hvor hun blandt andet har været ansat i direktørstillinger i Albertslund og Københavns Kommune. Sidstnævnte var i en fem-årig periode, hvor hun var direktør for Børne- og Ungdomsforvaltningen.

"Vi gik efter en erfaren og synlig topleder, der kan give retning og arbejdsglæde i organisationen. Samtidig ønskede vi en leder, der kan kombinere sikker drift og styr på økonomien med behovet for en løbende udvikling af kommunen," siger borgmester Ole Bondo Christensen (S) og fortsætter:

"Ansættelsesudvalget og byrådet er enige om, at Christine Brochdorf har det, der skal til for at løfte opgaven."

Christine Brochdorf starter i sin nye stilling 1. august 2016.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026