Fusionen mellem KORA og SFI kan svække den politiske gennemslagskraft

De to tænketanke, SFI og KORA, kan blive udfordret på deres politiske gennemslagskraft, når de næste år bliver slået sammen. Det mener Søren Toft på baggrund af en ny rundspørge, hans bureau, Toft Kommunikation, netop har gennemført.

I rundspørgen er en række beslutningstagere, herunder 41 folketingspolitikere, blevet bedt om at vurdere troværdighed og gennemslagskraft for en række danske tænketanke, der beskæftiger sig med social- og sundhedsområdet. Og heraf fremgår det, at KORA har visse udfordringer i forhold til synlighed:

”Mange politikere har ikke et stort kendskab til KORA, og de fortæller, at de ikke rigtig er støt på deres publikationer i samme omfang som SFI,” siger Søren Toft.

Begge tænketanke ligger højt placeret i rundspørgen, men KORA ligger lidt under sin kommende makker. Og det skyldes ifølge Søren Toft primært, at kendskabet til SFI er større i kraft af deres lange forskningstradition og stærke formidlingsevner.

På den baggrund konkluderer Søren toft, at man i forbindelse med den forestående  fusion bør gøre sig umage med at få det bedste med fra begge institutioner.

”SFI scorer højt på troværdighed i blandt de politiske beslutningstagere – og til en vis grad på synlighed i den offentlige debat. Til gengæld er KORA gode til velfærdsanalyser inden for bestemte sektorer, for eksempel folkeskolens resultater,” siger han.

Det gælder jo bare om at tage det bedste med fra hver institution og ikke glemme at være synlige de forskellige steder, hvor henholdsvis SFI og KORA har været synlige hidtil.

Michael Bech
Direktør i KORA

KORA’s direktør Michael Bech er enig i, at SFI har styrker, der bør bringes videre, men det gælder ifølge Bech også hans egen institution:

”Selvfølgelig er der da nogle punkter, hvor vi hver især har nogle forskellige styrker. Og vi skal være opmærksomme på at bringe de bedste erfaringer og styrker med fra begge institutioner,” siger han.

Høj kvalitet giver gennemslagskraft
Og der kan være god grund for tænketankene til at overveje spørgsmålet om politisk gennemslagskraft. I løbet af de seneste ti år er de danske tænketanke steget i både antal og politisk indflydelse. Men den nye rundspørge tyder på, at beslutningstagerne ikke lytter lige meget til alle tænketanke. Gennemslagskraften varierer meget og afhænger blandt andet af høj forskningskvalitet, en klar profil og en stærk formidling af analyser og anbefalinger, mener Søren Toft.

Derfor er det vigtigt, at den nye institution både sikrer en høj forskningsmæssig standard og en aktiv og åben kommunikationsindsats i medier og over for samarbejdspartnere.

”Hvis du ikke kan gøre dig både relevant og forståelig over for medier og politikere, så har du meget svært ved at få tilstrækkelig gennemslagskraft. Og så bliver det svært for dem at være med til at kvalificere de politiske beslutninger inden for deres fagområder,” siger Søren Toft.

Fusionen er en del af den nye finanslov, der blev vedtaget for et par uger siden. Her blev det samtidig besluttet, at det nye forskningscenter vil få lavere bevillinger fra 2018 og frem.

Den formelle dannelse af den nye institution, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, skal vedtages ved lov i 2017, hvor det også er planen, at selve sammenlægningen skal finde sted.

Effektivisering er usexet
Jesper Dahl Kelstrup forsker i tænketanke ved RUC, og han medgiver, at KORA kan have visse udfordringer i forhold til at få opmærksomhed omkring deres arbejde i det brede offentlighed. Det tilskriver han først og fremmest, at KORA er en relativt ny institution:

”KORA har eksisteret i godt 5 år, og det er ikke lang tid for en forskningsorganisation i forhold til at nå at udvikle sig og slå sit navn fast,” siger Jesper Dahl Kelstrup.

Men Jesper Dahl Kelstrup peger også på andre årsager til, at KORA kritiseres for lav synlighed i Toft Kommunikations rundspørge:

”KORA arbejder med emner som effektivisering og kommunal økonomistyring, og det er jo nogle vigtige områder, men de har måske ikke altid den store interesse på den brede politiske dagsorden. Derfor kan KORA have sværere ved at få opmærksomhed i medierne og hos folketingspolitikerne,” siger han.

Jesper Dahl Kelstrup mener dog, at man bør være forsigtig med at fokusere for ensidigt på synligheden hos journalister og folketingspolitikere. Det kan være lige så vigtigt for en tænketank at have høj synlighed og troværdighed hos de aftagere, som man laver analyser for, hvilket i KORA’s tilfælde primært er kommunale og regionale aktører.

Det synspunkt deler KORA’s direktør Michael Bech. Han mener, at rundspørgens resultater bør tolkes sådan, at KORA og SFI har hver deres styrker at byde ind med til den nye institution.

”Min klare fornemmelse er, at kommunerne og regionerne kender vores arbejde ret godt, og så er det rigtigt, at SFI har stor synlighed på de nationale dagsordener,” siger han og forklarer, at han ser denne forskel som en naturlig konsekvens af, at SFI og KORA hidtil har arbejdet ud fra to forskellige formålsbeskrivelser.

Forskellen i synlighed kan ifølge Michael Bech vendes til en styrke, når den nye institution ser dagens lys.

”Det gælder jo bare om at tage det bedste med fra hver institution og ikke glemme at være synlige de forskellige steder, hvor henholdsvis SFI og KORA har været synlige hidtil,” siger han.

En udvandet profil
Men der er også andre udfordringer for den nye velfærds-tænketank. Troværdighed hænger ofte sammen med stærk faglig specialisering og dygtiggørelse inden for afgrænsede områder. Så hvis den kommende fusion mellem SFI og KORA udvander den specialiserede profil udvandes, kan det gå ud over troværdigheden, vurderer Søren Toft.

”Der er bestemt en risiko for, at den nye institution kan komme til at brede sig over for mange emner og derved miste fokus. Og det kan gå ud over den stærke profil, som særligt SFI har i dag, med en lang og stærk tradition for forskning i sociale problemer og marginalisering,” siger Søren Toft.

Men hos SFI ser direktør Agi Csonka optimistisk på muligheden for at bevare fokus og ekspertise på både KORA’s og SFI’s nuværende kerneområder.

”Det handler jo om at få lagt de her to institutioner sammen på en måde, så der stadigvæk kan være plads til begge dele,” siger hun og uddyber:

”Jeg regner da ikke med, at alle i den nye institution skal til at lave analyser af effektivisering og styring i den offentlige sektor, ligesom alle ikke nødvendigvis skal lave de brede velfærdsanalyser. Der er jo lagt op til, at det her skal være en ligeværdig fusion, hvor vi fortsat skal kunne lave både det ene og det andet.”

Csonka mener ikke nødvendigvis, fusionen af de to tænketanke vil udvande deres profil.  

”Jeg tror godt, at man kan være et samlet hus med en klar profil, og lave mange forskellige typer af opgaver. Det handler om, at man er skarp i sin kommunikation og arbejder på, at de forskellige typer af projekter og vidensprodukter er målrettet forskellige målgrupper,” siger hun.

Kvalitetsforskning på budget
På RUC er Jesper Dahl Kelstrup bekymret for, om de økonomiske besparelser, der ledsager fusionen, kan svække forskningen i den nye institution.

”Det vigtige spørgsmål bliver jo, hvorvidt besparelserne vil resultere i en forringet forskning, hvis man for eksempel ender med at måtte fyre folk eller nedlægge forskningsområder,” siger han.

I finansloven er det bestemt, at den nye institution fra 2019 skal have et budget, der er 10 millioner mindre end det samlede budget for KORA og SFI i dag. Udmeldingen fra Christiansborg har her været, at pengene skal spares ved at samle forskningsaktiviteternes lokation, administration og ledelse, og altså at der ikke skal gå penge fra selve forskningsarbejdet.

Hos SFI og KORA er det primært denne udmelding, man forholder sig til. Og begge direktører vurderer da også, at der kan spares på de administrative poster, men anerkender samtidig, at det er naturligt at være bekymret for analyse- og forskningsaktiviteten:

”Hvis ellers man får organiseret sig på en hensigtsmæssig måde, så vil jeg ikke sige, at planen for besparelserne er vildt urealistisk. Men det er da lidt af en udfordring og kræver benhårde prioriteringer, hvis det ikke skal gå ud over kerneaktiviteterne,” siger Agi Csonka.