Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jonas Keiding Lindholm
Lars Svenning Andersen

Generalsekretær i Red Barnet fratræder på grund af uforenelig ledelsesstil

16. december 2018 kl. 09.02

Red Barnet har vedtaget en ny strategi for de kommende tre år, der, ifølge bestyrelsen, ikke længere er forenelig med den nu forhenværende generalsekretær i Red Barnet Jonas Keiding Lindholm. 

Det fremgår i en pressemeddelelse, at Jonas Keiding Lindholms "personlige ledelsesstil ikke længere matcher de værdier, som Red Barnet ønsker at stå for." 

Det er dog usagt, hvad der præcist ligger bag formuleringen den "personlige ledelsesstil".

Formand for Red Barnet, Lars Svenning Andersen, siger: 

"Jonas Keiding Lindholm har været en driftig generalsekretær for Red Barnet. Derfor er det med beklagelse, at vores veje nu må skilles, men en enig bestyrelse vurderer, at det er den bedste løsning, hvis vi skal sikre en fortsat styrkelse af Red Barnet som organisation."

Selv udtaler den fratrådte generalsekretær i pressemeddelelsen, at han er glad for de resultater, som han har skabt i organisationen. 

"Jeg har været i Red Barnet i 14 år, de seneste tre et halvt år som generalsekretær. Jeg er stolt af de mange resultater, som er skabt i Red Barnet i min tid, og alle de mærkbare forandringer i børns liv, som organisationens fantastiske medarbejdere og frivillige har stået bag." 

Thomas Reidar Andersen (CFO) konstitueres som generalsekretær for Red Barnet, indtil bestyrelsen har ansat en ny generalsekretær. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026