Handicapbranchen Danmark: Udhulede BPA-ordninger minder om hjemmehjælp

De personlige hjælperordninger BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) er noget af det stærkeste ved vores velfærdssamfund, når de er velfungerende.

Det er personlig hjælp, som borgeren med omfattende handicap selv styrer og dermed opnår en forholdsvis normal og uafhængig dagligdag.

Visitation til ordningen sker ikke uden et omfattende behov for hjælp. Men i dag bliver færre og færre visiteret til netop BPA-hjælperordninger, og antallet er næsten halveret over fire år. Der er ikke meget, der tyder på, at behovet er blevet mindre.

Slipper borgeren gennem nåleøjet til en BPA-hjælperordning, er det i dag ikke nogen garanti for tryg hjælp. Det vrimler med eksempler fra borgere, der i hjemmet oplever stopursmetoder og overvågning fra kommunen, når hjælpebehovet skal efterses – ovenikøbet ofte af eksterne firmaer. 

Skab helhedsløsninger for ordningerne nu og her. Løsninger kan ikke afvente evalueringen af det specialiserede socialområde

Finn Jeppesen Løvenholdt Kemp
Formand, Handicapbranchen Danmark

Der er eksempler på øget brug af rådighedstimer i vagterne, som i praksis udhuler ordningerne og giver dem karakter af hjemmehjælp. 

Forskellen på hjemmehjælp og borgerstyret hjælp er ellers netop, at borgeren med et omfattende handicap med borgerstyret hjælp får mulighed for at være en del af fællesskabet og selv planlægge dagligdagen med eksempelvis studier, arbejde og fritidsaktiviteter. 

Endelig er arbejdsmarkedet for handicaphjælpere også udfordret, fordi kommunerne ikke udbetaler alle dele lønnen til overenskomstniveau.

Udfordringerne hober sig op, og udviklingen bidrager til mistillid og rammer særligt de godt 2.200 borgere med personlige hjælperordninger og deres handicaphjælpere hårdt.

Grundigt eftersyn
I Handicapbranchen Danmark har vi tre anbefalinger til at genrejse BPA-hjælperordningerne:

Giv BPA-hjælperordningerne et grundigt 360 graders eftersyn. Det er positivt, at social- og ældreminister Astrid Krag (S) har bedt en arbejdsgruppe i sit ministerium om at kigge reglerne på området efter i sømmene. 

Det er afgørende med et dybdegående eftersyn, der ikke kun forholder sig til enkeltdele, men forholder sig til problemerne hele vejen rundt om ordningerne.

Udfordringerne lige fra visitation og retssikkerhed til arbejdsmarked for hjælperne og økonomiske rammer skal have et eftersyn. Ellers kan det ende med lappeløsninger i den ene ende af skibet, mens vandet fosser ind ad hullerne i den anden ende af skibet.

Helhedsløsninger
Skab helhedsløsninger for ordningerne nu og her. Løsninger kan ikke afvente evalueringen af det specialiserede socialområde. 

Der er akut brug for en særskilt løsning for BPA-hjælperordningerne, og det bør være en hastesag på social- og ældreministerens bord.

Alene de seneste mange groteske eksempler på borgere, der er kommet i klemme i ordningerne i kommunerne, vidner et skib i alvorlig forfatning. 

Eftersyn og løsninger for de personlige hjælperordninger kan ikke afvente evalueringen af det specialiserede socialområde og en større reform af handicapområdet. Der er behov for en særskilt løsning nu og her, som kan hænge sammen med en større reform.

Lyt til os
Lyt til aktørerne på området. Flere udfordringerne er i dag belyst i ret vid udstrækning, og det samme er løsningsmodellerne. 

Elementer, der styrker retssikkerheden for borgeren og en takstmodel, bør som minimum indgå som centrale dele af løsningskataloget. 

Hvis vi skal lykkes med at genoprette tilliden og trygheden i hjælperordningerne, skal der findes helhedsløsninger, som både giver borgeren tryghed i den tilkendte hjælp, skaber et ordentligt arbejdsmarked for handicaphjælperne og samtidig giver en model for administration af ordningerne for kommunerne, som mindsker det postnummerlotteri, der præger ordningerne i dag. 

Det kan aktørerne på området hjælpe med at pege på, og derfor vil det være en styrke for arbejdet med genopretning af ordningen, hvis aktørerne på området bliver inddraget.

De personlige hjælperordninger gør en kæmpe forskel for mange mennesker i dag, og derfor må det være en fælles ambition at få genrejst ordningerne.

Det skylder vi de 2.200 borgere, der i dag er afhængige af personlige hjælperordninger for at få en hverdag til et fungere.  Handicapbranchen Danmark deltager gerne i arbejdet med eftersyn og løsninger. Vi er klar.