
Foto: Danner
Trine Baumbach, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, modtager Danners Ærespris 2023.
Det oplyser Danner i en pressemeddelelse.
”Bekæmpelse af vold og drab på kvinder er et enormt vigtigt samfundsanliggende i et demokrati, der hviler på værdien om ligeværd mellem mænd og kvinder. Jeg er stolt af, at jeg modtager Danners Ærespris for mit lille bidrag i denne store kamp,” udtaler Trine Baumbach.
Baumbach modtager Danners Ærepris for "sit utrættelige arbejde for retfærdighed og forandring for kvinder, som bliver udsat for vold, overgreb og drab."
Udover at have forfattet en række forskningsartikler og bøger om kønsbaseret vold, var Baumbach også en af hovedarkitekterne bag samtykkelovgivningen, som blev vedtaget i 2020.
“Trine Baumbach var fuldstændig afgørende for, hvordan samtykkeloven endte ud. Trine talte højt på de mange kvinders vegne, som er blevet udsat for overgreb og ikke været i stand til at sige fra," udtaler direktør i organisationen Danner, Marie Yde.
Danners Ærespis gives hvert år til en person eller organisation, som har gjort en særlig indsats for voldsudsatte kvinder og børn.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- De kom chokerede i Folketinget for fire år siden: "Nogle af dem, der har været her længe, er blevet dovne"
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om ulovlige anbringelser
- Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene


















