Debat: Forbud mod handicap-diskrimination er et slag i luften

Af Maria Ventegodt Liisberg
Ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder

Der er desværre stor risiko for, at det længe ventede forbud mod diskrimination på grund af handicap bliver et slag i luften i stedet for en stærk beskyttelse af mennesker med handicap. Det nuværende udkast til forbud mod diskrimination indeholder nemlig ikke nogen pligt til at yde tilpasning i rimeligt omfang for de særlige behov, som personer med handicap måtte have.

Selvom det kan lyde meget abstrakt, så er det af helt central betydning, at Folketinget indfører en sådan forpligtelse til at udvise hensyn til menneskers handicap.

Talrige eksempler på diskrimination
Siden foråret har vi og flere medier vist eksempler på personer, som i dag bliver diskrimineret på grund af deres handicap. Hvis pligten til rimelig tilpasning ikke bliver indført, vil den nye lov ikke gøre nogen forskel i en række af de sager.

• Barnet, som fik sukkersyge og blev smidt ud af sin børnehave, fordi børnehaven ikke ville give ham insulin, vil stadig kunne smides ud af børnehaven.
• Moren, som ikke kan bruge forældreintra på grund af sin hjerneskade, vil stadig ikke kunne kræve at få information fra skolen på papir.
• Den unge kvinde i kørestol, som ikke fik adgang til at stå på podiet med de andre elever, da hun afsluttede sin uddannelse, vil stadig ikke kunne kræve, at skolen sørger for en rampe.

Som disse eksempler viser, bliver mennesker med handicap i praksis ofte diskrimineret, fordi der ikke tages konkrete hensyn til deres handicap. Et krav om rimelig tilpasning er et krav om hensyntagen i situationer, hvor en konkret person med handicap har brug for tilpasning af regler eller omgivelser. Derfor er det helt afgørende, at loven kommer til at indeholde en pligt til rimelig tilpasning.

Ubegrundet bekymring om store udgifter
Argumentet mod at indføre denne forpligtelse, som ville gøre en meget stor forskel i praksis, er penge. Men der er tre gode argumenter for, at den bekymring er ubegrundet:

• Pligten til at yde tilpasning i rimeligt omfang indeholder en begrænsning: Den må ikke være urimeligt byrdefuld for den, som skal opfylde den. Det ligger altså allerede i forpligtelsen, at man ikke kan kræve noget, som vil være urimeligt omkostningsfuldt.
• Folketinget kan starte med at indføre forpligtelsen på begrænsede områder. For eksempel kunne de starte med at indføre den, så den kun gælder for offentlige myndigheder eller kun for skoler og på uddannelsesområderne på grund af deres store betydning.
• Offentlige myndigheder er faktisk allerede forpligtede til at yde tilpasning i rimeligt omfang i kraft af god forvaltningsskik, lighedsgrundsætningen, den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention. Et krav om rimelig tilpasning vil derfor ikke være en ny forpligtelse, men et spørgsmål om at sikre effektiv overholdelse af et eksisterende krav.
• Alt i alt er det ekstremt vigtigt, at Folketinget i den nye lov om forbud mod diskrimination sikrer en pligt til tilpasning i rimeligt omfang.

Det kan ikke være rigtigt, at vi i Danmark ikke har råd til at sikre et barn med diabetes ret til at blive i sin børnehave, en mor med hjerneskade ret til at få papirpost fra skolen eller give en student i kørestol ret til at fejre sin eksamen på podiet

Maria Ventegodt Liisberg
Ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder

Ellers vil loven risikere at blive et slag i luften. Det kan ikke være rigtigt, at vi i Danmark ikke har råd til at sikre et barn med diabetes ret til at blive i sin børnehave, en mor med hjerneskade ret til at få papirpost fra skolen eller give en student i kørestol ret til at fejre sin eksamen på podiet.