Jelved: Ny model skal løse konfliktfyldte skilsmisser

DEBAT: De særligt konfliktfyldte skilsmisser bør behandles i retssalen med inddragelse af børnesagkyndige som med-dommere, skriver Marianne Jelved (R).

Af Marianne Jelved (R)
Socialordfører 

Som baggrund for et nyt skilsmissesystem ligger nogle barske erfaringer med konfliktfyldte skilsmisser, som især rammer børnene.

I den nugældende lov er der en bestemmelse, der siger, at begge forældre har ret til samkvem med eventuelle børn. Når der er uenigheder og store konflikter, så er børnene i klemme på grund af den bestemmelse. Børn er de mest loyale mennesker over for forældrene, og bider meget i sig.

Baggrunden for bestemmelsen var, at det fortrinsvis var mødrene, der fik børnene, og fædrene følte sig tabte i det forløb. Men Børns Vilkår har undersøgt og nærmest kortlagt nogle børneskæbner, der viser, at det er en tung sag for et barn at komme i klemme i forældrenes – eller i den ene forælders konfliktpotentiale. Jeg kan ikke holde ud at skulle læse den slags ulykker for børn.

Og jeg græmmes, når det også kan fremstå, som om der er børnesagkyndige, der ikke leverer et stykke fagligt arbejde, men kun kan komme med en sludder for en sladder. Ingen angivelse af metode og grundlag for en vurdering. Jeg er dybt overrasket over, at de øvrige parter i en behandling af en skilsmissesag ikke opponerer over den manglende faglighed og kvalitet, man kan komme ud for. Fremover skal der stilles faglige krav til en børnesagkyndig, der skal bistå i en skilsmissesag.

Ret til bisidder
Efter loven har børn ret til en bisidder. Det ved børnene ikke, og forældrene ved det heller ikke. Men de professionelle sagsbehandlere ved det – håber jeg! Alligevel er det ikke almindeligt, at der oplyses om det og at der findes en voksen, der kan gå med barnet og forklare, hvad der sker og hvorfor, og som barnet kan forholde sig til som en hjælper i det kaotiske forløb, en konfliktfyldt skilsmisse er.

Nu er der af satspuljen for i år afsat midler til organisationen Børns Vilkår til bisiddere i statsforvaltningen. Men det kan undre én, at der skal penge til en organisation til den opgave, og at det ikke bare er en udgift, som statsforvaltningen skal afholde i den konkrete sag. Det er jo trist, at omprioriteringsbidrag og lignende skal udhule midlerne i den offentlige sektors arbejde med at holde lovene i landet.

Socialudvalget har været på studietur i Norge og drøftet norske erfaring med blandt andet en mægling af parterne, og hvis det ikke lykkes, så kan de særligt konfliktfyldte skilsmisser behandles i retssalen eventuelt med inddragelse af børnesagkyndige som med-dommere. Det var interessante resultater, som jeg gerne ser, om vi kan finde en tilsvarende model i Danmark.

Forrige artikel LA: Gode skilsmisser er forældrenes ansvar – ikke statens LA: Gode skilsmisser er forældrenes ansvar – ikke statens Næste artikel Hvert 3. Barn: Lad barnets behov være den lysende stjerne i skilsmissesystemet Hvert 3. Barn: Lad barnets behov være den lysende stjerne i skilsmissesystemet
  • Anmeld

    Bruno Skibbild · Cand.mag.

    Husk også børn med særlige behov

    Ja, tak til at der skal stilles større krav til de fagpersoner, som skal deltage i udredningen af de røde skilsmisser. Disse sager har ofte en social slagside, der er vigtigt at få afdækket og undersøgt til bunds i et nyt system.
    Udover, at begge forældre bør undersøges ud fra de problematikker, der er i det enkelte tilfælde(såsom personlighedsforstyrrelser, misbrugsadfærd, vold, stalking osv.), må man ikke glemme barnets behov.
    Eksempelvis er det vigtigt, at et nyt system benytter specialviden i de tilfælde, hvor der er et barn med særlige behov, altså et barn med en diagnose som autisme, asberger, ADHD eller lignende. Mange af disse børn kan ikke trives i to hjem, eksempelvis.