KORA: Syriske flygtninge mangler danske kompetencer

Af Jacob Nielsen Arendt
Professor og programleder for arbejdsmarked og uddannelse hos KORA

Der er blevet snakket en del om, at de syriske flygtninge, der kommer til Danmark i denne tid, er meget veluddannede. Derfor står det lige for, at bedre og hurtigere realkompetencevurdering af deres medbragte uddannelse er løsningen for at få dem godt integreret.

Men sagen er ikke helt så enkel. For dels er de syriske flygtninge formentlig ikke helt så veluddannede, som mange tror. Og dels giver en medbragt uddannelse fra hjemlandet ikke automatisk adgang til det danske arbejdsmarked - selv om den er blevet godkendt i kompetencevurderingssystemet. Det viser sig, når man graver i statistikker og analyser for at se, hvad der er op og ned i debatten om de syriske flygtninges uddannelsesniveau og om betydningen af medbragt uddannelse.

Syriske flygtninge kan vente forgæves
KORA foretog i 2013 to benchmarking-analyser af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Her kan vi se, at de syriske flygtninge klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet end de fleste andre flygtninge- og indvandrergrupper. Blandt voksne indvandrere, der har været i Danmark i højest 10 år, er syrerne blandt de indvandrere, hvor færrest kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år. Når vi ser mere specifikt på flygtninge i perioden 2007-2011, så er syrerne også her tæt på at indtage en bundskraber, når det handler om at komme hurtigt i job eller uddannelse.

Men er det så ikke bare fordi, at de faktisk er højtuddannede og måske venter længere på, at det rette job dukker op? Måske, men i så fald risikerer de at vente forgæves. Flere danske analyser har nemlig vist, at mange indvandrere i beskæftigelse er klart overuddannede. Meget tyder på, at de ikke kan – eller får lov til - at bruge deres medbragte uddannelse på det danske arbejdsmarked.

Er syrerne virkelig så veluddannede?
Det er dog bemærkelsesværdigt, at benchmarking-analysen viser et tilsvarende billede, når det gælder børn og unge: børnene fra de ellers så tilsyneladende uddannelsesvante syriske familier klarer sig dårligst, både i forhold til at gennemføre folkeskole og ungdomsuddannelse.

For både syrere og andre grupper af flygtninge er det imidlertid typisk, at medbragte uddannelser fra hjemlandet sjældent er det, der batter på det danske arbejdsmarkedsmarked.

Jacob Nielsen Arendt
Professor og programleder for arbejdsmarked og uddannelse hos KORA

Det fører os tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt syrerne virkelig er så veluddannede? Der findes ikke officielle statistikker, der kan belyse dette, fordi det ikke registreres centralt ved indvandrernes ankomst til Danmark. Men ikke desto mindre findes der statistikker, der kan bruges. Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer indvandreres uddannelsesniveau sammenlignet med et dansk niveau, og det har de gjort siden 2005. Fra 1999 til 2006 foretog Danmarks Statistik desuden spørgeskemaundersøgelser af indvandrernes medbragte uddannelse. Derfor har vi faktisk en del statistik på medbragt uddannelse.

Ser vi først på flygtninge, der kom hertil i perioden 1999-2006, kan vi fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelser se, at ca. 17 % af de syriske flygtninge har rapporteret, at de har en videregående uddannelse, mens 5 % har sagt, at de har en erhvervsfaglig uddannelse. De tilsvarende tal for flygtninge fra andre lande, er 16 % og 10 % . Tallene giver altså ikke anledning til at tro, at syrere skulle være væsentligt bedre uddannede end andre flygtninge.

Når vi ser på flygtninge, der har fået godkendt en videregående uddannelse via Styrelsen for Videregående Uddannelser, gælder det for 0,67 % af syrerne og 0,78 % af andre flygtninge. Så heller ikke her er der tegn på, at syrerne skulle være bedre uddannede end andre grupper af flygtninge.

Hvad så med færdiggørelse af uddannelse i Danmark? Uanset, om vi kigger på dem, der kommer efter 2006, eller dem, der kom før, er der færre syrere, der har færdiggjort en videregående uddannelse i Danmark, end blandt andre flygtninge.

Danske uddannelser virker bedst
For både syrere og andre grupper af flygtninge er det imidlertid typisk, at medbragte uddannelser fra hjemlandet sjældent er det, der batter på det danske arbejdsmarkedsmarked. I KORAs benchmarking-analyse fra 2013 har vi set på, hvilke typer uddannelse der har betydning for, om flygtninge kommer i arbejde. Og her kan vi se, at det, der har størst betydning for beskæftigelsen, er en dansk erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Det, der har næststørst betydning, er at få anerkendt en videregående udenlandsk uddannelse. Endelig har medbragt erhvervsfaglig uddannelse også en selvstændig betydning.

Konklusionen er altså, at syriske flygtninge ikke er mere veluddannede end andre flygtninge. Og medbragt uddannelse kan have betydning for at komme i arbejde, men det er vigtigt at få den anerkendt. Og de medbragte uddannelser har svært ved at hamle op med de danske uddannelser, hvis man skal være attraktiv i arbejdsgivernes øjne.