LA: Gode skilsmisser er forældrenes ansvar – ikke statens

DEBAT: Det er forældrenes ansvar at sikre, at deres børn kommer sikkert igennem en skilsmisse, mener børne- og socialordfører Laura Lindahl (LA). Velfærdsstaten skal dog sikre et sikkerhedsnet for børn i klemme samt et system, der ikke kommer mere "grus i maskineriet". 

Af Laura Lindahl (LA)
Børne- og socialordfører 

Ulykkeligvis ender næsten halvdelen af ægteskaber i Danmark med skilsmisse. Ofte med børn involveret. Det er formentlig en af de sværeste perioder, en familie kan opleve. Ikke blot for mor og far, hvor drømmen om ’for evigt’ bristes, men i særdeleshed også for børnene, der mister deres trygge base og ser frem mod en hverdag uden enten mor eller far.

Jeg forstår virkelig godt, at det må gøre meget ondt at skulle meddele sine børn, at man skal skilles. Man ved jo godt, at deres verden nu ændres radikalt og oftest mod deres vilje. Det må gøre ondt. Og hvis man ikke er enig om bruddet, må det være endnu sværere. Der er mange følelser på spil.

Børns trivsel er forældrenes ansvar
Men på trods af sorg, frustration og alle de bristede drømme, så må vi ikke glemme, at det er forældrenes ansvar at have fokus på børnene og sikre sig, at alle i familien kommer godt igennem skilsmissen. Uanset hvor ondt den gør.

Der er i øjeblikket en tendens til at pege på staten, kommunen og andre myndigheder, men det er altså ikke det offentliges ansvar at sikre, at voksne, myndige og velfungerende borgere kommer godt hverken ind eller ud af et ægteskab.

Dem, der har valgt at indgå et ægteskab og har sat børn i verden, har også et ansvar for at passe på de børn, hvis ægteskabet ulykkeligvis går i stykker. Det, tror jeg, er vigtigt at understrege.

Sikkerhedsnet er velfærdssamfundets kerneopgave
Heldigvis kan langt de fleste forældre godt finde ud af at afslutte et ægteskab og fortsætte et partnerskab om børnene. Det er glædeligt! Men der er nogle forældre, der ikke kan finde ud af at passe på deres børn i og efter skilsmissen. Her mener jeg, at samfundet og staten har en vigtig opgave.

Vi må ikke acceptere, at børn bliver klemt mellem mor og far, der kæmper om bopæl, penge eller samvær. I et velfærdssamfund som det danske, er det en kerneopgave at have et sikkerhedsnet for disse børn.

Vi skal også sikre, at vi har et skilsmissesystem, som ikke stopper mere grus i maskineriet. Som jeg hører det, bidrager det nuværende system for nogens vedkommende til øget konflikt mellem mor og far. Det er helt hul hovedet. Vi skylder danskerne og ikke mindst børnene et mere gennemskueligt system, som hjælper de familier, der har svært ved processen, godt i gennem den.

En skilsmisse er nok altid en meget hård proces, og vi skal hjælpe de børn, der bliver klemt. Men vi må ikke glemme at minde forældrene om, at det er deres ansvar, at deres børn kommer helskindede igennem processen. Det er ikke statens.  

Forrige artikel Advokater: Store skilsmissekonflikter skal løses hurtigt i retterne Advokater: Store skilsmissekonflikter skal løses hurtigt i retterne Næste artikel Jelved: Ny model skal løse konfliktfyldte skilsmisser Jelved: Ny model skal løse konfliktfyldte skilsmisser
  • Anmeld

    Helle Thejn · Økonom, DetHeleBarn.dk

    Vores skilsmissesystem bidrager til fars og mors konflikter

    Selvfølgelig er det far og mors ansvar at få det til at fungere, når de ikke længere er kærester. Og det er netop en vigtig pointe, at vi nu har et skilsmissesystem som bidrager til fars og mors konflikter.
    Forældrene går ind af rådgivningsdøren i Statsforvaltningen, men kommer ud af døren for myndighedsafgørelser. Skrup skørt fordi mange konflikter kan undgås ved at forældreskabet understøttes fremfor, at systemet ophøjer den ene forælder som primær. Vi skal have løst det økonomiske spørgsmål fordi den vigtigste årsag til fars og mors konflikter er økonomi.

  • Anmeld

    Sidsel Jensdatter Lyster · cand. theol. og stud. jur.

    Nogle forældre bliver skilt for at beskytte børnene

    Vi må huske, at de forældre, som bliver skilt for at beskytte børnene, ikke kan klare deres "konflikter" selv. Der er tale om uidentificerede og ubeviste bekymringer, som myndighederne skal hjælpe den bekymrede forælder med at dokumentere. I modsat fald risikerer vi de nuværende rædselsscenarier, hvor børn - imod den beskyttende forælders vilje - bliver tvunget til to forældre af statsforvaltningen og fogedretten, indtil barnet er ødelagt eller dræbt.

    Der findes bevisligt både misbrugere og pædofile og psykopater i Danmark. Alligevel afspejles dette overhovedet ikke i statistikken over samværsstop. Hvis myndighederne gjorde deres arbejde, blev barnet naturligt placeret hos den mest empatiske og givende forælder. Og problemforælderen blev kun en fortsat del af barnets liv, hvis dette bevisligt var til gavn for barnets udvikling og trivsel.

    Børn skal have ret til to forældre. Men de skal også have ret til at blive fri - for begge to, om nødvendigt. Forældreansvarsloven må tage højde for, at nogle børn bliver mishandlet af forældrene. At nogle børn elsker deres stedfar, men hader deres far. At nogle børn hellere vil begå selvmord end bo hos deres mor.

    Det er ikke en kønskamp. Det er ikke en ligestillingskamp. Når der går jura i en børnesag, bør kommunen komme på banen og undersøge begge forældre. Sundhedsplejerske og familievejleder bør undersøge, hvem der har ansvaret for barnets trivsel i dagligdagen. Voksenpsykiatrien må inddrages. Barnet, dets søskende og forældrenes ekskærester og pårørende bør spørges, så man finder ud af, hvor årsagen til konflikten ligger begravet. Er der tale om en stjernepsykopat, som barnet skal beskyttes imod? Har den ene forælder en paranoid personlighedsforstyrrelse? Er far kun en god forælder i hverdagen, fordi han er fuld, når han ikke skal arbejde? Er mor kun en god forælder, når andre kigger på - og skal alle samvær af denne grund være overvågede hele barndommen?

    Fædre, mødre og børn i røde skilsmisser har samme behov: vi kan ikke klare vores skilsmisser selv. Det er ikke de andre, der har brug for en lov. De kan klare sig. De røde skilsmisser har brug for lov, udredninger - og allermest for fred og ro omkring den egnede base og barnet og dets søskende.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer.

    Den svære samtale.

    Som mangeårig lærer og leder af støttecenteret på en stor, tresporet forstadsskole har jeg haft kontakt og samtaler med rigtigt mange skilsmisseforældre....ofte foranlediget af, at deres barn reagerede uhensigtsmæssigt og bekymrende.
    Den slags samtaler, kaldes i fagsproget "Den svære samtale".
    Ofte er der brug for flere samtaler med forældrene. Selvfølgelig. Nærværende og lyttende afklaringer, ro og reflektioner kræver TID. Den tid tog jeg mig selvfølgelig, for det var essentielt for barnet. Men helt ærligt var det ikke en tid, der i særlig grad var kalkuleret med i mine arbejdspapirer. Det var tid, der skulle findes og opfindes...ofte udenfor egentlig arbejdstid.
    Samtidigt, så er man ikke som lærer uddannet på samme vis som familievejlederen, der sidder i socialforvaltningen.
    Skolepsykologen kunne komme ind i billedet og var en ofte en stor hjælp.
    MEN sektormuren imellem skole og socialforvaltning var ofte alt for høj, .... og det kunne betyde, at forældrene måtte løbe "spidsrod" imellem de forskellige sektorer. Et faktum, der bestemt ikke gjorde det lettere for de **to konfliktende, ulykkelige forældre, der begge elskede deres barn,...men som ikke kunne finde ud af at dele kærligheden til barnet imellem sig.**
    ....
    I disse tider, hvor der er nedsparet på alle forvaltningsområder og hvor det 'oppefra' kræves, at alle skal løbe meget effektivt og kvalitetsbevidst....tja!... Så kan en af konsekvenserne blive, at den nødvendige tid og det nødvendige overskud er så minimeret, at det er forældrene og især barnet, der bliver sorteper.
    **Og det er omkostningsfuldt både for de kriseramte mennesker, men også for samfundet.**