LEV: Socialtilsynene skal holde øje med ferieledsagelse på botilbud

Af Anni Sørensen
Landsformand i LEV

Botilbud for mennesker med handicap skal have mulighed for at sælge socialpædagogisk ledsagelse til ferie til sine beboere.

Det er formålet med et lovforslag, som Folketinget skal førstebehandle i denne uge. Derved åbnes der for en køb-salg-relation mellem botilbud og deres ofte svært handicappede beboere – vel at mærke helt uden nogen form for regulering eller tilsyn.

Forslaget er stærkt problematisk, hvad LEV og flere andre organisationer også har påpeget i høringssvar og anden kommunikation om tilkøbsmodellen. Men hvis man absolut vil gå af denne farefulde vej, så vil jeg ikke afstå fra herunder at komme med et konstruktivt forslag, som kan afbøde nogle af de værste negative virkninger. Et meget beskedent forslag, som hverken rokker ved lovforslagets grundlæggende hensigt eller medfører nye rettigheder for borgerne.

Problematisk lovforslag
Efter LEV's opfattelse vil tilkøbsmodellen i praksis underminere de rettigheder til socialpædagogisk ledsagelse på ferie, som sociallovgivningen i dag giver udviklingshæmmede og andre med tilsvarende handicap.

Modellen vil medføre en absurd forskelsbehandling, som rammer dem med de største hjælpebehov benhårdt. Og vi kan med stor sikkerhed forudsige, at fremtidens udviklingshæmmede (dem, som i dag er under cirka 35 år) ikke vil have skyggen af chance for at opspare de ekstremt høje beløb til at betale den handicaprelaterede merudgift, som Folketinget nu er på vej til at påføre dem.

Efter LEV's opfattelse vil tilkøbsmodellen i praksis underminere de rettigheder til socialpædagogisk ledsagelse på ferie, som sociallovgivningen i dag giver udviklingshæmmede og andre med tilsvarende handicap.

Anni Sørensen
Landsformand, LEV

Disse bekymringer bliver dog voldsomt skærpet af den måde, som regeringen har valgt at designe sit lovforslag. Køb og salg af ledsagelse mellem botilbuddet og deres beboere skal nemlig finde sted uden den mindste form for tilsyn.

Tilkøbsmodellen bliver ikke en del af serviceloven, men etableres som en helt selvstændig lov. Derved kommer tilkøbet til at foregå uden om servicelovens generelle principper om myndighedsafgørelser, klageadgang, tilsyn med videre. Salget af socialpædagogisk ledsagelse bliver udelukkende et anliggende mellem døgntilbuddet (sælger) og den enkelte beboer i samme tilbud (køber). I lovforslagets bemærkninger opfordrer man til, at døgntilbuddet etablerer en ”tillidsbaseret dialog” med borgeren og hans eller hendes eventuelle pårørende. Men det er så også det.

Det begriber jeg ganske enkelt ikke, at regeringen og forligspartier finder betryggende.

En opgave for socialtilsynene
For at afbøde de værste negative virkninger foreslår jeg, at man i det mindste lader socialtilsynene føre et driftsorienteret tilsyn med, om døgntilbuddene yder den nødvendige socialpædagogiske ledsagelse i forbindelse med ferieformål, før der kan opnås tilladelse til at sælge ledsagelse til beboerne. Ikke i forhold til alle beboere, men et antal stikprøver, som kan vise, om eksisterende rettigheder – den såkaldte kerneydelse – er tilgodeset. Et sådan tilsyn vil bidrage til, at tilkøbet ikke reelt bliver til brugerbetaling.

Læser man bemærkningerne til forslaget, så ligger det jo angiveligt partierne meget på sinde, at tilkøbet ikke må undergrave borgernes rettigheder. Tilkøbet må ikke gå ud over ”kerneydelsen”, som det formuleres. Og hvis denne (velbegrundede) bekymring skal tages for pålydende, så må det være en forudsætning, at der er nogle, som holder øje med, at tilkøbet ikke går amok, næste gang kommunen sparer på hjælpen til udviklingshæmmede, reducerer i sit serviceniveau for ledsagelse og så videre.

Det skrev vi også i vores høringssvar, men så vidt jeg kan se, har man indtil videre valgt helt at se bort fra vores indvendinger. Det håber jeg, at man vil genoverveje grundigt endnu en gang.