Mai Mercado til DH: Nyt forbud er historisk fremskridt

Af Mai Mercado (K)
Børne- og socialminister

Kære Thorkild Olesen

Misforståelser mudrer som bekendt debatten, så tillad mig at gå i rette med dem, der desværre fremgår af dit indlæg bragt 19. september på Altinget.

Du skriver, at regeringens forbud mod diskrimination på grund af handicap er en ommer, fordi det ikke omfatter alle former for diskrimination. Du skriver, at lovforslaget åbner for indirekte diskrimination, fordi det ikke giver virksomheder og organisationer pligt til det, der hedder rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Nyt forslag forbyder diskrimination af handicappede
Jeg vil gerne slå fast, at lovforslaget forbyder både direkte og indirekte diskrimination af mennesker med handicap, og det kommer til at gælde for både offentlige og private virksomheder på alle områder i samfundet.

Du peger selv på et eksempel på indirekte diskrimination og siger, at det fortsat vil kunne foregå: At en restaurant nægter en person med en førerhund adgang.

Jeg vil gerne slå fast, at lovforslaget forbyder både direkte og indirekte diskrimination af mennesker med handicap, og det kommer til at gælde for både offentlige og private virksomheder på alle områder i samfundet.

Mai Mercado (K)
Børne- og socialminister

Men forbuddet omfatter netop den type forskelsbehandling – eksemplet er endda nævnt i lovforslagets bemærkninger - og med klageadgang til Ligebehandlingsnævnet får mennesker med handicap mulighed for at få prøvet lignende eksempler.

Dermed får vi omsider et forbud mod forskelsbehandling af mennesker med handicap, som dækker generelt uden for arbejdsmarkedet. Det har længe været efterspurgt, og det er et kæmpe stort fremskridt, som Danske Handicaporganisationer også anerkender.

Forbuddet vil gøre en forskel for mennesker med handicap, som oplever diskrimination, men som i dag ingen klagemulighed har.

Mennesker med handicap er ligeværdige borgere
Jeg ved, at DH og andre gerne havde set et mere vidtgående forslag, som også omfattede tilgængelighed og rimelig tilpasning – altså, at alle tilbud og ydelser skal tilpasses, så personer med handicap kan benytte dem og få samme udbytte af dem, som personer uden handicap.

Men jeg har gjort helt klart fra starten, at det ikke ligger i kortene på nuværende tidspunkt. Det er nemlig umuligt at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved, at selv den mindste kiosk for eksempel skal have en kørestolsrampe, og ethvert foredrag skal tegnsprogstolkes.

Selv om vi ikke aktuelt indfører en generel regel om tilgængelighed på alle områder i samfundet, så er mennesker med handicap på mange enkeltområder sikret ret til lige adgang.

Det gælder blandt andet, når man skal ud at flyve eller køre i tog, hvis man vil studere på en uddannelse, eller når man skal afgive sin stemme ved valg.

Med det nye forbud tager vi et historisk skridt fremad, for at mennesker med handicap kan leve og fungere i det danske samfund uden at blive diskrimineret.

Samtidig sender vi med loven et klart signal – og det er ligeså vigtigt: Mennesker med handicap er ligeværdige borgere, og vi har alle et ansvar for at sikre, at de bliver inkluderet og kan deltage på lige fod med andre.

Nu forbyder vi diskrimination både direkte og indirekte.