Ngo: Der er behov for hjælpepakker til samfundets allermest udsatte

Af Flora Ghosh
Stifter og tidligere direktør for Liva – Forening mod skadevirkninger af prostitution
Karantænen kan betyde, at traumer uforstyrret kan afspilles på repeat for det indre øje.
Flora Ghosh
Stifter og tidligere direktør for Liva
Vidste du, at en række af de mennesker, der fremstår som en typisk hjemløs – for eksempel med sovepose og papstykker ved landets togstationer – har et sted at bo?
Mange af dem kan ikke holde ud at være fanget med deres egne tanker bag fire vægge, hvor en ubehandlet traumatisk fortid kan være så invaliderende, at man foretrækker kulde og usikkerhed på gaden.
For disse mennesker er coronakarantænen ikke en sikkerhedsforanstaltning; det er en dom på ubestemt tid i et torturfængsel med angst og vemod. Og det kan få store konsekvenser for de berørte.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Kreative tiltag
Som stifter og medarbejder for LivaRehab og LivaShelter har jeg kendskab de mennesker med skadevirkninger fra vold, prostitution og seksuelle overgreb og kender til de ubehagelige tanker, der hjemsøger mange af Livas deltagere.
For eksempel har 97 procent af dem, der henvendte sig hos os i 2018, været udsat for et seksuelt overgreb, før de blev voksne.
Jeg hører, hvordan Livas socialrådgivere og psykologer arbejder med de mennesker under karantæneperioden, så de kan formode at se livets lys bag isolation og ikke skærer i sig selv, sulter sig eller går i panik.
Gåture med to meters afstand eller vink fra vinduerne er nogle af de tilbud ud over daglige videomøder og telefonsnak. Livas designere tilbyder kreative tiltag via Facetime.
Hjælp til samfundets udsatte
Alle disse tiltag er til for at dæmpe traumer og ubehag og for, at der ikke skal ske noget slemt.
Karantænen kan betyde, at traumer uforstyrret kan afspilles på repeat for det indre øje. At rigtigt mange udsatte mennesker vil få det dårligere, og at terapeutiske resultater og mangeårige kampe for at få det bedre sendes tilbage til start.
Det kommer til at kræve et kæmpe benarbejde fra os sociale ngo’er at vende den udvikling, når Danmark vågner fra sin karantænesøvn. Men det kommer altså også til at kræve ressourcer, hvis vi skal i mål. Der findes bankpakker og virksomhedspakker, men set fra min stol er hjælpepakker til samfundets udsatte det allermest presserende, når oprydningsarbejdet efter coronakrisen går i gang.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Københavns Kommune vil mindes byens dræbte kvinder. Men de har glemt tre


























