Ny adoptionslov bekymrer Socialrådgiverne

TVANG: Med en ny lov om tvangsadoption bliver det lettere for kommunerne at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke. Men lovens målgruppe er uklar, mener Socialrådgiverne. I får ingen facitliste, svarer socialministeren.

<span>Socialrådgiverne kalder det&nbsp;”afgørende”, at socialminister Manu
Sareen (R) får præciseret målgruppen for den nye lov om tvangsadoption. Forvent ikke noget opslagsværk med løsninger, svarer ministeren.&nbsp;&nbsp;<br><br></span>
Socialrådgiverne kalder det ”afgørende”, at socialminister Manu Sareen (R) får præciseret målgruppen for den nye lov om tvangsadoption. Forvent ikke noget opslagsværk med løsninger, svarer ministeren.  

Foto: Colourbox
Tyson W. Lyall

Den 21 april besluttede Folketinget, at kommunerne for fremtiden skal kunne bortadoptere børn, hvis det kan ”sandsynliggøres”, at forældre ikke kan varetage forældreopgaven.

Det er i udgangspunktet en god ide, men den nye lovs målgruppe er uklar, og det kan skabe utryghed blandt socialt udsatte, mener næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt.

Han kalder det derfor ”afgørende”, at socialminister Manu Sareen (R) får præciseret lovens målgruppe, ligesom det via vejledning og eksempler fra ministeriet bør tydeliggøres, hvordan socialrådgiverne fremadrettet skal arbejde med tvangsadoptioner.

Socialministeren afviser imidlertid klart at lave et ”opslagsværk”, hvor fagpersoner kan få præcise svar på, hvornår det er rigtigt at foretage en adoption uden samtykke.

Fakta
Om loven: 

Formålet med loven er ifølge socialministeren at ”styrke intentionerne om at skabe stabilitet og kontinuitet i anbragte børns opvækst gennem adoption uden samtykke.”

Lovændringen indebærer, at betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke fra forældrene lempes, sådan at det skal være sandsynliggjort – og ikke som efter gældende ret godtgjort – at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Den nye lov indebærer desuden, at reglerne for at adoptere børn under 1 år lempes, så sondringen i den gældende lovtekst mellem børn under 1 år og børn, der har været anbragt uden for hjemmet i mere end 3 år, fjernes. 

Loven forventes at træde i kraft den 1. oktober 2015.
Lovforslaget blev vedtaget med 78 stemmer for (V, S, R, LA, KF) og 30 stemmer imod (DF, SF, EL).

Kilde: ft.dk

Mennesker er forskellige, og derfor skal løsningerne være forskellige, siger ministeren.

”Ét barn kan have et netværk, der kan træde til og støtte, mens et andet barn kan stå helt uden netværk. Derfor skal kommunerne i hver enkelt sag grundigt undersøge, hvad der er bedst for det enkelte barn.”

Ét barn kan have et netværk, der kan træde til og støtte, mens et andet barn kan stå helt uden netværk. Derfor skal kommunerne i hver enkelt sag grundigt undersøge, hvad der er bedst for det enkelte barn.


Manu Sareen
Socialminister (R)

Venstre: Fagfolkene skal have sikkerhed
Venstres familieordfører Tine Nedergaard, som også stemte for loven, forstår godt, hvorfor socialrådgiverne efterlyser mere klarhed på området.

”De bliver nødt til at få vished for, at deres afgørelser ikke bliver underkendt senere hen,” siger hun og understreger, at VISO (Videns- og Specialrådgivningsorganisation under Socialstyrelsen, red.) bl.a. vil stå til rådighed for praktikere på området. 

Niels Christian Barkholt vurderer selv, at lovens målgruppe i udgangspunktet må være forældre med ”massive belastningsfaktorer og stationære problemer,” hvor det ikke længere er muligt at beholde barnet indenfor familien.

Han mener derfor ikke, at tvangsadoption kan komme på tale alene på baggrund af eksempelvis misbrugsproblemer eller psykisk sårbarhed. Der skal i stedet en ”helhedsorienteret socialfaglig vurdering” til, forklarer han, ligesom han vurderer, at det vil være et fåtal, som kan profitere af bortadoption med tvang.

DS: Åbne adoptioner er vejen frem
I forlængelse af den nye lov efterlyser Niels Christian Barkholt en overordnet revision af danske adoptionsformer.

Her bør man ifølge socialrådgiveren lade sig inspirere af Norge, som har lang erfaring med tvangsadoption og såkaldte åbne adoptioner, hvor adoptionsparterne i højere grad får information om hinanden.

”Det betyder i praksis, at børn bliver bortadopteret, men med udvidede muligheder for at se sit biologiske ophav. Det er klogt,” siger Niels Christian Barkholt og tilføjer:

”De nuværende regler betyder nemlig, at børn får afskåret forbindelsen til søskende og bedsteforældre, og det er en urimelig konsekvens.”

Den holdning deler Manu Sareen, som tilføjer, at åbenhed i adoptivforhold baner vejen for succesfulde adoptioner.

”Derfor har vi jo også netop udvidet børns mulighed for at have kontakt med deres oprindelige familie. Nu vil et barn kunne se sin moster eller sin bedstemor – også selvom de ikke tidligere har haft kontakt. Men barnet skal naturligvis også selv ønske kontakten. Det er altafgørende for mig i de her sager,” siger ministeren.

Sareen: Også grænser for åbenhed
Socialministeren bemærker samtidig, at åbenhed i adoptivforhold ”er meget andet end samvær.”

Endelig er det også vigtigt at fastslå, at der er grænser for, hvad et barn skal vide og hvornår, mener ministeren.

”Den 4-årige datter skal ikke nødvendigvis have den fulde sandhed om, hvorfor hun blev bortadopteret. Den kan komme gradvist, når hun er klar. På samme måde er alle børn heller ikke klar til at holde kontakten til deres biologiske familie,” siger han og peger på eksempler med børn af alkoholiserede forældre.

”Lovændringen er med til at sikre, at de her børn får de bedste mulige vilkår for at få en god barndom. Der er sket rigtig meget på adoptionsområdet i Danmark, og vi er ikke, hvor vi var for 30 år siden,” lyder det afsluttende fra ministeren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Manu Sareen

Forfatter, fhv. minister & MF (R)
socialpædagog (1997), konfliktmægler (2003)

Niels Christian Barkholt

Direktør, Social Talks, fhv. formand, LOKK (Landsorganisation af kvinders krisecentre), fhv. næstformand, Dansk Socialrådgiverforening
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2007)

Tina Nedergaard

Administrativ leder, JH Planter, fhv. undervisningsminister (V), fhv. MF
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1997)

0:000:00