Ombudsmanden slår fast: 90-årige har pligt til at tjekke e-Boks

Selv om der kørte hestevogne i gaderne i din barndom, har du stadig ansvar for at holde øje med beskeder fra det offentlige i din digitale postkasse.
Det fastslår ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en ny afgørelse om en 90-årig, som endte med en ekstraregning på 2.000 kroner, fordi han ikke tjekkede sin e-Boks.
Den 90-årige mand modtog sidste år besked fra Trafik- og Byggestyrelsen om, at det var tid til at få synet sin bil. Da han ikke reagerede inden for tidsfristen, modtog han en påmindelse med en ny tidsfrist. Derefter fulgte to bådeforelæg på 2.000 kroner.
Først da han modtog et fysisk brev fra styrelsen, fik han synet sin bil.
Lovgivningen er klar, og den pålægger borgerne ansvaret for og risikoen ved ikke at holde øje med digital post
Jørgen Steen Sørensen
Ombudsmand
Det synes en partsrepræsentant for den ældre bilejer var for dårligt, og krævede derfor bøderne annulleret med henvisning til, at styrelsen burde have tjekket, om manden havde tjekket sin e-Boks – og som minimum burde have sendt et fysisk brev før den første bøde.
Det er ombudsmanden ikke enig i. Når først en myndighed har sendt et brev med Digital Post, er den ikke forpligtet til også at sende det som fysisk post.
"Jeg kan godt forstå, hvis mange – måske blandt andet ældre borgere – kan have svært ved at vænne sig til at tjekke e-Boks på samme måde, som de tømmer postkassen. Men lovgivningen er klar, og den pålægger borgerne ansvaret for og risikoen ved ikke at holde øje med digital post," siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Kan søge om at blive fritaget
Siden 1. november 2014 har det været obligatorisk for personer på 15 år eller derover at være tilsluttet Digital Post. Man kan dog søge om at blive fritaget, hvis man har en kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, som forhindrer én i at bruge digital post, hvis man ikke har adgang til en computer i eget hjem eller hvis man ikke behersker dansk.
Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen håber, at sagen kan tjene som en påmindelse, der kan forhindre, at andre havner i samme situation som den 90-årige bilejer.
Læs ombudsmandens gennemgang af sagen her.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Københavns Kommune vil mindes byens dræbte kvinder. Men de har glemt tre


























