Debat

PsykiatriFonden: Satstpuljeprojekter lander på en støvet hylde

DEBAT: Den nye satspuljeaftale er godt nyt for psykiatrien. Men mange satspuljeprojekter ender på en støvet hylde, når bevillingerne ophører. Derfor bør de prioriteres på finansloven, mener Psykiatrifonden.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i 2016, da hun var undervisningsminister.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i 2016, da hun var undervisningsminister.Foto: /ritzau/Mads Nissen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Lindhardt og Marianne Skjold Larsen
Hhv. formand og direktør i Psykiatrifonden

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) betegner i en pressemeddelelse satspuljeaftalen som en god og solid håndsrækning til en række svage grupper, ikke mindst de børn og unge, der slås med psykiske problemer som angst, depression, selvskade og spiseforstyrrelser.

Aftaleparterne er enige om at afsætte 214,6 millioner kroner til afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien. Det skal styrke den tidlige indsats for børn og unge med tegn på en psykisk lidelse, som vil have gavn af at blive udredt og behandlet tæt på deres nærmiljø og uden for psykiatrien.

"Indsatserne skal tage udgangspunkt i evidensbaserede behandlingsformer som fx dialektisk adfærdsterapi (DAT), familieterapi, mindfulness, støtte til egenmestring mv. Indsatsen skal varetages af medarbejdere fra den regionale børne- og ungepsykiatri og de kommunale indsatser og eventuelt ved geografisk integration af indsatserne. Det kan fx være kommunale medarbejdere tilknyttet de sociale indsatser, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller lignende funktioner," hedder det i aftaleteksten.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Fremskudt indsats giver tidlig opsporing og hjælp
Særligt den fremrykkede indsats for børn og unge er vigtig, mener vi i Psykiatrifonden. Det er meget vigtigt, at børn og unge med psykiske vanskeligheder opspores og får hjælp tidligt.

Vi arbejder selv med det i vores forskningsprojekt Mind My Mind, hvor vi samarbejder med fire kommuner og en region. De fire kommuners PPR-psykologer træner børnene efter nogle metoder, som Psykiatrifonden og en række fageksperter har udviklet, og regionen giver supervision.

Alt i alt er satspuljeaftalen en aftale, som Psykiatrifonden kan være rigtig godt tilfreds med. Og en aftale, der bærer præg af, at politikerne på Christiansborg lytter.

Anne Lindhardt og Marianne Skjold Larsen
Hhv. formand og direktør i Psykiatrifonden

Samtidig kan regionen træde til, hvis et barn har brug for at få hjælp i psykiatrien og ikke kan hjælpes nok med Mind My Mind. Vi forestiller os, at det er noget tilsvarende, satspuljeaftalen lægger op til. Det er vi meget glade for.

Godt at tvinge sektorsamarbejdet på vej
At den fremskudte indsats samtidig kræver stærkt samarbejde på tværs af sektorgrænserne mellem regioner og kommuner er et ekstra plus ved aftalen. Det er det evige problem, som patienter og pårørende støder på: Kommuner og regioner er for dårlige til at udveksle viden og samarbejde, selvom det virker indlysende at gøre det. Og vi ser frem til, at det samarbejde forhåbentlig bliver styrket de kommende år. Det er også noget, vi arbejder meget med at skabe løsninger på i Psykiatrifonden.

Psykiatrifonden har nedsat et advisory board af eksperter og brugere, der netop har færdiggjort sit arbejde med at opstille en række konkrete og gennemarbejdede forslag, der skal skabe bedre sammenhæng for patienter i psykiatrien. Resultaterne kommer til at indgå i det igangværende styringseftersyn af psykiatrien, som er en del af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner.

Godt med gratis psykologhjælp til unge
Fremover vil 18- til 20-årige med symptomer på let til moderat angst og depression få gratis psykologhjælp. Det finansieres ifølge den nye satspuljeaftale med 15,7 millioner kroner over bloktilskuddet til kommunerne.

Ordningen med gratis psykologhjælp bliver en forsøgsordning. Mistrivsel og mentale problemstillinger fylder i stigende grad hos unge, og det kan føre til psykiske helbredsproblemer i form af blandt andet let til moderat depression og angst. Angst og depressive symptomer er blandt de mest almindelige psykiske helbredsproblemer hos unge.

”Unge mellem 18 og 20 år gennemgår store forandringer i livet. Mange flytter hjemmefra og overgår fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Samtidig er det ofte i disse år, de i højere grad skal stå på egne ben. Sådanne overgange kan medføre en risiko for, at de unge kan blive tabt mellem forskellige systemer. Derfor er det vigtigt, at der er et landsdækkende tilbud til målgruppen,” som det hedder i aftaleteksten.

Aftale får flere kommuner til at gøre det rigtige
Netop nu arbejder vi i Psykiatrifonden på at få udbredt åben, gratis, anonym psykologhjælp til de 15-25-årige i langt flere kommuner end i dag. Derfor er vi glade for, at satspuljeaftalen giver kommuner 15,7 millioner kroner, ganske vist over bloktilskuddet, til gratis psykologhjælp.

Vi kommer til at holde et skarpt øje med, om kommunerne får tilbuddene op at stå, at de får en høj faglig kvalitet, og at de bliver synlige for de unge, der har brug for at få den hjælp. I dag har omtrent hver tredje kommune et tilbud om gratis psykologhjælp til unge.

Desuden finder vi det helt afgørende, at tilbuddene skal evalueres efterfølgende, så man kan lære af det og forbedre tilbuddene. Og så håber vi selvfølgelig, at den gratis psykologhjælp til unge ikke blot ender som et godt satspuljeprojekt, der virker i nogle år og så forsvinder igen. Det sker alt for ofte.

Vi håber, at mange kommuner fortsætter med selv at finansiere ordningerne efter forsøgsperioden. Og det er der mange muligheder for. Som man kan se her, er der både fuldforkromede og mindre fuldforkromede løsninger – og mulighed for, at små kommuner kan samarbejde om et tilbud og lignende.

Vi stiller os gerne til rådighed for en inspirationssnak med interesserede kommuner.

Desuden er vi i Psykiatrifonden glade for, at aftalen også rummer midler til en lang række andre vigtige og forsømte områder:

  • Hjælp mod spiseforstyrrelser og selvskade
  • Indsats for at mindske tvang
  • Forebyggelse af vold på botilbud
  • Uddannelse i stressfri hverdag for børn og unge.

Tak for lyttende politikere
Alt i alt er det som sagt en aftale, som Psykiatrifonden kan være rigtig godt tilfreds med. Og en aftale, der bærer præg af, at politikerne på Christiansborg lytter, når de taler med os organisationer.

Det er en aftale, der tager fat i meget af det, vi gør en stor indsats omkring – særligt omkring børn og unge med psykisk sårbarhed – i disse år. Vi har blandt andet udarbejdet en forebyggelsesplan med seks gennemberegnede tiltag, som vi løbende har præsenteret på Christiansborg. Tiltag, der lægger sig op ad det, der nu er faldet på plads med satspuljeaftalen.

Savner tilstrækkelige og varige midler på finansloven
Det er dog også meget vigtigt for os at understrege, at vi mener, at psykiatrien skal tilføres tilstrækkelige og varige midler på finansloven. Her er det endnu en gang satspuljemidler, som strækker over en fire-årig periode, og så er de væk igen. Nogle projekter vil måske fortsætte ud over de fire år, men ellers er det ofte sådan, at projekterne lukker ned igen, og evalueringerne strander på en hylde et sted. Det er frustrerende, både for patienter og pårørende.

Så lige nu sender vi klap på skuldrene til aftaleparterne, men vi vil intensivere vores arbejde for, at psykiatrien bliver prioriteret på finansloven og at indsatser for psykisk sårbare børn og unge bliver varige, systematiske og udbredte.

...

Læs hele aftaleteksten her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Lindhardt

Fhv. formand, Psykiatrifonden, fhv. centerchef, Psykiatrisk Center København
cand.med. (Københavns Uni. 1973), speciallæge i psykiatri

Marianne Skjold Larsen

Direktør, Psykiatrifonden, bestyrelsesmedlem, Unicef Danmark
cand.polit. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00