Rød-Grøn Ungdom: Det er dybt forkasteligt, når Socialdemokratiet kalder udsatte for "rotter"

Det er ikke kun kommunalvalgskandidater fra S, der spiller hasard med vores følelse af ligeværd.

Når justitsminister Peter Hummelgaard (S) i sin nye bog foreslår endnu en særlig straf, der er etnisk skræddersyet til udsatte boligområder, er det samme tilgang til spørgsmålet. 

Her er hårdere straffe på menuen, og de forebyggende tiltag, han foreslår, er ikke hans partis officielle politik, hvilket han er nødt til at understrege igen og igen.

Hvorfor ikke udarbejde lovgivning, der er lige og fair for alle – er det for meget at forlange af vores justitsminister?

Pisken, frem for en gulerod og en hjælpende hånd, er dog udtryk for den generelle holdning hos socialdemokraterne.

Udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad (S) kritiserede tidligere på året et indlæg om bandevold, som han påstod viste "en eksotisk fascination af voldsmænd".

Det omtalte indlæg af Sikandar Siddique viser ellers det stik modsatte. Det beskriver bandemiljøet som en tragedie, og opfordrer på det allerkraftigste til, at man aldrig skal blive eller forblive bandemedlem.

Sympati er ikke en modgift

Siddique understreger, at det i høj grad er et personligt ansvar at bryde ud af de giftige mønstre. Hvad er så problemet for Vad i de holdninger, tænker du måske?

Igen vender vi tilbage til ordet 'sympati', som socialdemokraterne virker til at have glemt i deres nydanske ordbog.

De ser sympatien som en modgift, som får os til at tænke bandemedlemmer som mennesker.

Emil Samaras Eriksen (EL)
Medlem, Rød-Grøn Ungdom, bestyrelsesmedlem, Enhedslisten Frederiksberg

Siddique har tydeligvis sympati med sine tidligere venner, som er blevet bandemedlemmer. Drengene fortjener ifølge Siddique at komme ud af miljøet, fordi de er mennesker med drømme og håb og værdi, ligesom os andre.

Han taler derfor direkte til de unge drenge, kalder dem 'brødre' – en noget anden tilgang end at kalde dem 'rotter'.

Og det ord - brødre - må man ikke bruge, set fra en socialdemokrats synspunkt. I deres skue er sympatien en modgift, som opfordrer os til at tænke bandemedlemmer som mennesker.

Og det kan vi ikke have. For bandemedlemmer er som skadedyr: Invasive og inhumane, og dermed skal vi bare straffe dem hårdere, knuse dem under vores fod, så de endegyldigt forsvinder.

Som Vad siger: Det er "mennesker, som har valgt at ødelægge vores byer og vores land".

Den benhårde tilgang er kommet til udtryk igen og igen i de socialdemokratiske bandepakker, som vel at mærke har slået fejl – hver eneste gang.

Reelle forebyggende indsatser og stærkere velfærd og integrationshjælp er blevet glemt, selvom Socialdemokratiet har haft magten i årtier.

Hvis du husker, hvornår vi ellers har sammenlignet udsatte med rotter, bliver tanken måske ubehagelig.

Emil Samaras Eriksen (EL)
Medlem, Rød-Grøn Ungdom, bestyrelsesmedlem, Enhedslisten Frederiksberg

Partiet var endda ved at skære i støtten til eksempelvis Sabbah, som hjælper de allermest udsatte unge. 

Som Siddique udtrykker: Tomme trusler og misforstået straf fra magthaverne vil ingenting løse.

For bandekriminalitet er et brutalt og personligt valg – med store konsekvenser. Hvis retorikken bliver hårdere, mister vi blot mere sympati og handlevilje til at hjælpe de unge, som bliver skudt.

Glem for øvrigt alt om, hvornår i verdenshistorien, vi ellers har sammenlignet udsatte borgere med rotter og skadedyr. Hvis du husker det, bliver tanken måske ubehagelig.

Lad os i stedet tage Hummelgaard på ordet og prioritere reel hjælp og forebyggelse mod vold og kriminalitet. Frem for flere nedladende forslag fra Danmarks største parti.